onsdag den 31. oktober 2012

Om forsvundne huller, Mafiemetoder og eksplosioner

Mand ... er smadret med smadret på! Var på kursus i går (renæssancen). Småkedeligt - teksten vi fik med hjem var mere interessant end foredraget om samme. Savner Henning, vores gamle VUC-lærer, der havde kurset nogle timer sidste år - han var en fantastisk fortæller. Har haft ham af flere omgange på VUC. Først i tysk og etårig historie. Så på et toårigt historiehold. Og vores tidligere lærer, Michael, som vi har haft i religion i to år, kulturhistorie et år og som også havde nogle timer på kurset sidst. Håber, det bliver bedre. Sidste gang, hvor jeg ikke var med (havde for ondt og var træt og far på Riget), skulle det have været helt fantastisk. Gik i 3.klasse-mood og lavede perverse fakter - Phoebastyle - for at få mor til at grine højlydt, så alle gloede. Far gjorde sin entré, da hans colaflaske eksploderede (lød som en champagneprop, der sprang) ... desværre skete det i pausen. Havde ellers været et perfekt break, hvis det var sket midt i renæssancen-gabet. Var allerede i fnisemode, da vi ankom, fordi min mor ikke kunne huske, hvor hun skulle dreje. Men i stedt for at sige: "Hvor er frakørslen?" siger hun: "Men hvor er hullet?" ... og lidt efter - med desperation i stemmen: "Jeg kan ikke finde hullet!" Nå, men vågnede da op efter fars eksplosion! Yes, the Alfie-Mafia (bruger altså 'Alfie i stedet for rigtigt efternavn) has arrived!

Vi bliver kaldt Mafiaen *efternavn* i byen. Det startede vist, fordi vi havde en rigtig familiebusiness kørende med far, mor, HG og jeg på samme arbejdsplads (og mormor som afløser for buddet). Det havde folk lidt ondt i røven over. (Ever seen 'Cake Boss'? Forestil jer den danske udgave - dog på et apotek. c",)). En overgang deltog min far, jeg og mormor så rigtig meget i lokalsprøjtens krydsogtværs-konkurrencer. Og vandt. Tit! Det blev en hel intern konkurrence os i mellem - hvem vandt i denne uge? Hvem kunne vinde mest? En dag nede i byen, møder min mormor så en lokal, ældre herre, der iler mod hende med stokken hævet. "Nå, der har vi så en fra Mafiaen Alfie! Sig mig, hvad i alverden er det, der foregår? Skal man være en Alfie for at vinde de konkurrencer?" (Og her havde man så lyst til at sige til manden: "Nej, man skal bare løse dem ... korrekt!"

Nå, men tog i hvert fald af sted på kursus i går ved halvtre-tiden. Sluttede klokken 16:45. Og så skulle vi liiiige indenom dyrehandlen og købe nye kattebakker (prøver de lukkede, og håber, kattene vil bruge dem. Synes, det stinker helt forfærdeligt fra de andre) og loppemiddel. Farvel 700,-! ;/ Det er dyrt at have dyr. Og i morgen skal jeg have bestilt Samsaraens øremærkning og sterilisation. Bye, money. Var først hjemme omkring 18:30. Skulle så på netbank, forny recepter og svare på kommentarer. Det tog så lige 2½ time! Fucking lorte møg computer, der ikke dur. Fik fat i svogerskabet, der lovede at se den igennem.
Ham: "Hvornår blev den sidst renset?"
Mig: "RENSET?! Skal den renses?" (lortet skal da bare du!).
"Ja, helst et par gange årligt - især i støvet miljø." (Støvet miljø - dobbelttjek!).
Mig: "Jam... det ved jeg da ikke."
Ham: "Hvornår købte du den?"
Mig nu (med meget lille stemme): "For tre år siden eller så'n ...".
Ham: "Har du backup?"
Mig: "Ba...? Det ved jeg da ikke - sådan noget magter jeg ikke! Det er HGs gebet." (Ja, hallo tante grøn, det er din computer!). Hm, sådan noget skal bare du, jo. Så nu håber jeg, han kan uddrive, hvad end det er for en dæmon, der har besat den. Så det ikke tager tre timer at betale regninger og læse nyheder (er faktisk pt. umuligt - lortet går i sort. Kan heller ikke have flere faner åbne samtidig).

I dag stod den så på tiltrængt rengøring og sikring af vinduer. Skal have sat net for vinduerne i hvert rum, så vi kan lufte ud, uden Myrl og Cleo kan komme ud. Hvorfor tager sådan noget altid så lang tid? Nåede ét vindue (far og HG), mens mor og jeg tog opvaske (stort set alt, hvad der plejer at være i køkkenskabene). Mine forældre har ellers set meget, når de kommer for at give en hånd efter en af mine lange sygeperioder. Denne gang var mor nær besvimet, da hun så køkkenets tilstand. Har faktisk kun fået ordnet køkkenet (det tog så lige fire timer!). Fik tømt 2/3 af køleskabet for lodne ting. Har i dag set syn, jeg (desværre) aldrig vil glemme. Fandt også årsag til suspekt lugt, jeg har været på jagt efter i fjorten dage). En tomat (OMG - jeg har ikke købt tomater i mindst to mdr.!), der var faldet om bag min kurv med madolier. GUD-SKE-LOV var den i pose. Gik i panik og slyngede pose ud ad vinduet, mens jeg smågylpede og mor skreg: "Eeeeej, det kan du da ikke!" Var styg og fik far til at hente den og aflevere den til skraldespandens dybe gab. Fik rengjort køleskab - med VATPINDE (når man er nede i så små detaljer ER det altså rent). Fik også tømt og rengjort skab med mel, knækbrød, havregryn m.v. Fik fyldt på dåser og etiketteret (så kører det igen!). Alt dette for at finde mystisk lugt ... der så slet ikke var der. Fik lidt dårligt samvittighed til sidst. Måtte sætte mig. Følte, jeg stod på glaskår og havde ryg, der føltes som en kvist, der er ved at knække. Imens rendte far og HG rundt med støvsuger og mor ryddede resten af køkkenet. Sad bare dér og følte mig som verdens største lort. Har nu væske i knæet og kan ikke mærke fødder (bedre end alternativet). Nu skal jeg bare hygge med bog og stene foran computeren. Er i gang med Dream Chronicle-serien. Elsker de spil! Så så man lige mig være total nørd.

Vil I forresten se noget sjovt? Fandt nogle gamle billeder af, hvordan vores køkken så ud, da vi flyttede ind.


Og i dag ... på en lidt rodet collage:


I skal nok få nogle bedre billeder lidt senere (i et boligindlæg). :)

Nu er der bestilt gitter til resten af vinduerne. Når de ankommer, tager forældre endnu en tur herud og hjælper med rengøring og opsætning. Håber i mellemtiden jeg holder mig rask, så jeg kan tage bare lidt hver dag.

Nå - smadret. Vil takke af for nu - med verdens værste billede af mig og Frik. Ligner én, der har bryster, der vokser helt ud i armhulen og op under hagen. Og har verdens største mormorarme. Kunne vist også godt liiiige trænge til lidt sol, hva'? Behøver ingen halloweenudklædning - bleg hud og sorte rande under øjnene gør det ud for kostume.

... Meget apropos halloween, er det i aften, jeg trækker en vinder af konkurrencen (jeg får nok først postet det i morgen). Så tak til alle jer, der har deltaget og til Teddy Vork for at sponsorere sin bog. :) Held og lykke til jer alle.



mandag den 29. oktober 2012

Ten to(o)

adorable!

Okay, alt ... alt ... ALT - hører I mig - ALT! er bare gået galt her til aften (nat!). Som i fuld. Stændig. Galt! Jeg startede ud med at være flyvende. Havde fået et spørgsmål på min mail (Yay - det sker SÅ sjældent at jeg bliver spurgt om noget eller opfordret til indlæg på bloggen). Så jeg gik frejdig i gang med at lave et videoindlæg. Som blev nogenlunde okay (for første forsøg OG mig at være). Der var bare ét problem. Et meget STORT problem. Der var ingen lyd på. ArghediargARGH! Flippede skråt (hormonella much?) og fandt på et alternativ: Et 'ten to(o)'-indlæg. For i min jagt på et billede, var jeg alle de gamle albums igennem og fandt såååå mange gode dyrebilleder (hvor trætte er I lige af dem? c",)) og tænkte: 'Så bliver det sgu det'. For det er jo så dejlig nemt ... ja, godmorgen mand økseskaft! Det har foreløbig taget mig 1½ time! Det burde have taget 20-30 minutter med udvælgning og uploading (har jeg nævnt, jeg har meget rod i mine billeder?). Men så ville de ikke uploade. Og så kunne jeg fandegalemig ikke skrive tekst. Og så skrev teksten OPAD! Hvad fanden sker der lige for dét? Og så kunne jeg ikke åbne siden og starte forfra, min blog stod bare dér stædig og fastlåst. Og ved ikke hvorfor, men bliver såååå hidsig for tiden. Must be a girl thing. Nå, men jeg håber, problemerne hørte søndagen til og ikke kendertegner den mandag, der egentlig officielt er slut, for så er jeg screwed (OG sengeliggende i morgen! Får bare UFO i hovedet, hvis jeg forlader min seng). Sooo, here goes (efter lang, vred enetale). Die pictures.

(Ja, jeg har jo skrevet om hvert enkelt af mine små mirakler en milliard gange før, så jeg har prøvet at begrænse mig. Vil du vide mere om en enkel, er det bare at spørge, eller klikke dig ind under deres navn i etiketter. :)).

Die Vipsepige. Min lille, dejlige Vips, som døde meget pludseligt sidste år pga. dårligt hjerte. Hun kom pludselig ind i mit liv, d. 11. september 2001 (hittekat). Og fra starten af, indtog hun mit hjerte. Hun var MIN kat, ikke vores. Verdens smukkeste, kærligste og mest kælne kat. Jeg tuder stadig over hende næsten dagligt og savner hende hver dag,hver time, hvert sekund. Hvor unfair det lyder for mine andre dyr, er der - og kommer nok heller aldrig - nogen, der vil fylde så meget i mit hjerte. Hun døde i mine arme hos dyrlægen d. 11. september 2011 - næsten på klokkeslæt ti år efter vi fik hende. Mit yndlingsbillede af hende, fordi hun ser så dejlig fræk ud. Vips har frataget mig min dødsangst. For hvis ikke jeg kommer til at gense hende, men der bare er et stort intet, så kommer jeg i hvert fald aldrig til at mærke dette smertende savn længere.

Sipzap, vores smukke Maine Coon (med stamtavle og det hele, yes, sir!), der bliver syv år til marts. Jeg havde i mange år ønsket mig en langhårskat, og en dag fandt jeg denne dame på nettet - til salg (på Bornholm no less!) og eneste tilbageværende i kuldet. En meget velopdragen pige, som alle de andre dyr kan med. Der er ingen, der ikke kan lide Sipzap. Hun kan godt 'forsvinde' lidt i menageriet herhjemme, fordi hun er så forsigtig og tilbageholdende. Dette er mit yndlingsbillede af hende, fordi det er skarpt og smukt, viser hele hendes store, langpelsede krop og er hende i det rette miljø: Naturen. Sipzap ER bare en udekat.

Ja, Ludde her er jo ikke vores, men mine forældres. Men da jeg skulle have ti billeder og bare elsker dette, kom det med. Her er han ret ny - stadig med hvalpetænder og det hele. Han er af racen Coton de Tulear - en race, vi ellers ikke før har haft i familien (det har altid være pudler og cairn terrier).
 
Min diva. Min lilleræv. Phoeba. Husets hersker og store ego. Phoeba har et ego, jeg aldrig før har mødt. Hun er meget glad for sig selv ... og numser. Alle andre dyrs numser er yderst interessante. Hun er Cairn Terrier (med stamtavle), men vi fik gevaldigt afslag i prisen pga. giga underbid og knækører. Hun har den smukkeste røde farve og sort maske og ører, som dog ikke rigtig ses her. Hun er 8½ år og fylder godt i hjemmet, Livet ville være kedeligt uden en Phoeba. Jeg tror selv vores oldebørn vil vide, hvem Phoeba var. :) Elsker dette billede, hvor hun ligger på min bog inde i sengen og bare er så smuk.

Så er der det lille Delle-du-dyr. Frik er en Cavalier King Charles Spaniel (med tvivlsom stamtavle). Hun er af farven black and tan, men med hvide stænk. Et ord folk tit bruger om Frik er 'bedårende'. Og det er hun. Vores bedårende lille 'kindpose' og 'Fodvorte'. En forsigtig pige med adfærdsvanskeligheder (hvalpefabrik og sådan ...), der ikke kunne fungere i en familie, der var udearbejdende og væk flere timer dagligt. Er MEGET glad for sin far (HG).

Dagens ret: Killing i wok. Vores dejlige Shiloh, der døde for nogle måneder siden efter kort tids sygdom med cystenyrer. En sand hittekilling, der blev fundet i mine forældres garage d. 25. december 1999 (vores lille Jesusbarn), ca. 3 mdr. gammel. Var meget syg og blev næsten opgivet af dyrlægerne, men trodsede sin dødsdom og fik 12½ gode år. En rigtig dreng, der altid kom i uføre.

Vores første kæledyr: Dværgvædderen Lurifax. Lurifax blev købt hos en opdrætter for ca. 100,- (stamtavle included) i maj 1999, hvor han lige var fyldt et år. HGs og mit første kæledyr - få måneder senere kom Shiloh til. Dyrlægen troede det var løgn, da han i 2009, spurgte om han kunne slette Lurifax' journal og vi skreg: "Nej, nej - han lever jo endnu!" Lurs nåede at sidde på toppen af flyttelæsset her til Rø, men døde få måneder efter 11½ år gammel. Sov stille ind - mæt af dage.

Min lille, forsigtige Samsara-pige. Katten, ingen ville have. Hun kom til os i april eller maj, kort før Shilohs død. Hun havde siddet flere måneder på internatet og ventet på nye ejere, men ingen ville have hende, fordi hun var skræmt og forsigtig. Min smukkert her, der var smidt ud som affald, var næsten en uge om rigtig om at komme frem af sit skjul, da hun flyttede ind her. Men i dag er hun en velfungerende og glad lille pige. Elsker dette billede, fordi hun er for høflig til at smide tøjhunden ned og kræve enevælde over stolen. :)

Cleo min Cleo. Min Clicker Clacker-pige. Der skal mange sider til, for at fortælle om Cleo. Her hviler hun ud, efter vi fandt hende på havnen i januar sidste år og hun ventede på at komme hjem til Tyskland. Nu er hun som bekendt tilbage. Cleo har bragt så mange eventyr med sig og vil - som Vips - altid have en særlig plads i mit hjerte. Hvis eventyr virkelig eksisterer, ER Cleo det.

Myrle, Myrle, Myrle. Mit lille Myrledyr studerer litteratur. Supaya (som er hendes officielle navn) kan man bare ikke tage et dårligt billede af. Er så smuk med sin tykke hvide pels og forskelligfarvede øjne. En ballademager, der er sind minder meget om Shiloh. Altid i ulykker, altid i gardinstænger, altid drattende ned fra højder. Er fra samme internat som Samsara, og købt få måneder før. Og trods deres forskelligheder hænger de sammen som ærtehalm. :) Myrle gør noget ved folk - hun vader ind i deres hjerter med træsko. Glemmer aldrig P., der med sin charmerende svenske accent sagde: "Hvad er det med den kat? Der er noget specielt!" Da vi fortalte, hun er døv, udbrød han: "Så er det derfor! Hun kigger helt ind i min sjæl!".





lørdag den 27. oktober 2012

Undskyld mig, men hvad hjælper 'øl' på cancer?

De sidste mange år har jeg undret mig over de metoder, der dukker op på Facebook, for at 'øge opmærksomheden omkring brystkræft'. Undskyld mig, men hvordan øger man opmærksomheden ved at skrive drinksnavne (alt efter hvad ens civilstatus er), bh-farver eller steder for opbevaring af håndtasken? - OG (det er åbenbart meget vigtigt) hemmeligholde meningen med disse updates for mændene?

Jeg er træt af rundmails, der starter med 'Vi leger en leg ...'. Nej, vi gør ikke! Folk dør hver dag af kræft. Hvad hjælper det at lege med updates og hemmeligholde ting? Sandheden om kræft og konsekvenserne skal da netop frem i lyset. Mænd er en stor del af brystkræft. I mange tilfælde, er det ikke kvinden selv, der opdager knuden i brystet, men manden. Og vil man ikke gerne have, at ens elskede og nærmeste står ved ens side i sådan en situation?


Her på øen, har der været mange tilfælde af kræft - især hos helt unge mennesker. En tidligere klassekammerat døde som kun 15-årig af cancer. Min lillebrors bedste ven var 19. En storebror til en skolekammerat også kun 19. I går fik vi at vide, at en ven af familien, som min mor har kendt i mere end 21 år, muligvis har kræft i lunger og lever. Det er en forfærdelig sygdom. Og hjerter og åndssvage statusupdates hjælper ikke.


Hvad fanden hjælper det?! Og hvorfor ignorerer alle, som er tæt på kræft disse updates? Måske fordi, de er fis i en hornlygte. Vi ville da alle ønske, at kræft forsvandt fra jordens overflade - men hvad hjælper en times dårlige formuleringer og hjerter på det?

Hvis du virkelig vil gøre en forskel, så læs om sygdommen. Lær noget om den! Lær at undersøge dine bryster eller din kærestes testikler. Lær tegnene at kende. Søg læge, hvis du føler, noget er forkert. Få foretaget celleprøver, når de bliver tilbudt.

Læs mere om forskellige former for cancer, deres symptomer, behandlingen og prognoserne her:

http://cancer.dk/ Her kan du også besøge netbutikken og støtte ved at købe et af deres mange produkter - der er alt fra julepynt til smykker og dvd'er.

http://www.kohberg.dk/ har alletiders, humoristiske kampagne kørende. Læs om den her og se, hvordan de støtter kampen mod brystkræft.

http://cancer.tv2.dk/ Læs om TV2s 'Knæk cancer'-kampagne, der har kørt hele ugen.

http://www.facebook.com/KnaekCancer I stedet for at sætte hemmelighedsfulde statusopdateringer på din facebookside, så gå herind og støt.


torsdag den 25. oktober 2012

Shut up, shut up, SHUT SÅ THE FUCK UP NÅ!


Har lige haft giga meltdown på Facebook. E-card billedet fra mit indlæg forleden, ikå? Det passer ret så godt på i dag!

Er bare ved at få SÅ for meget af folk med velmenende råd. Altså råd som: 
* "Husk det gælder om positiv tænkning og en følelse af kærlighed omkring hjertet." (Ja, og husk at tænke positivt, når jeg smider dig ud ad vinduet ... fra tredje sal! - Jeg gør det jo af ren kærlighed! ... til resten af verden).
* "Du er altså også selv ude om det, når du drikker lightprodukter med aspartam - det er GIFT" (Og det samme er det, jeg om to sekunder stopper ned i halsen på dig!)
* "Du ved godt, du bare bliver mere syg, hvis du lader dig influenzavaccinere, ikk?" (Jo, jeg kunne godt mærke, jeg havde det betydeligt bedre de tre år i træk, hvor jeg ikke lod mig vaccinere, fik influenza og efterfølgende lungebetændelse!).
* "Jeg mener altså, du får for meget søvn!" (Ja, jeg sov hele tre timer i nat ...).
* "Ja, se - så får du for lidt søvn!" (Måske får du for lidt *** når du interesserer dig SÅ meget for mit søvnmønster?)
* "Har du prøvet tarmskylning?" (Har du prøvet at få syet læberne sammen?).
* "Jeg har noget interessant forskningsmateriale, du skal læse." (Nåååh, disse her ... 43.170 sider ... af en selvbestaltet terapeut, der har trukket sin uddannelsestitel i en tyggegummiautomat og har stavet 'terapeut' forkert?).
* "Jeg har sat en statur på min facebookside om, at jeg håber alle neurologiske sygdomme må blive kureret inden år 2013" (Ja, tusinde tak - især for alle hjerterne. Jeg er sikker på, at din status hjælper forskerne med at finde en kur på to mdr. - især pga. alle de fine hjerter!).



Det der primært går mig på, er når jeg åbner Facebook og får smidt billeder som ovenstående i hovedet. Jeg føler mig især provokeret over billedet med medicinen - for der er sgu da ingen (ved deres fulde fem), der tager medicin, hvis det ikke er nødvendigt! Jeg ved godt, det hører med til det sociale medie - ellers kan jeg jo bare lukke min FB-konto. Men når folk begynder at sende mig disse 'gode' råd eller de dukker op i mit støtteforum, bliver jeg mundlam. Hvad kan jeg bruge det til? I dag sad jeg og læste en række artikler om medicin og vaccination (som jeg lige var vendt hjem fra) og fandt fejl, der var så graverende, at det pissede mig af. Slog efter i HGs farmakologibøger og så, at tallene var grebet ud af den blå luft! (F.eks. et sted, hvor de påstod at ca. 500.000 danskere fik et specifikt medikament. I HGs bog (som godt nok var nogle år ældre) var tallet 30.000! Æhm ... ?!

Nå. Er SÅ træt. Kan overhovedet ikke få min pointe frem, så træt, vred og rundt på gulvet er jeg. Egentlig skulle dagen i dag have været tilegnet 'Knæk cancer' og de tanker jeg gør mig om dette projekt. Både hvad angår tiltag, jeg synes er SÅ langt ude og latterlige (som ovenstående collager), men også tiltag, hvor jeg klapper i mine små fede hænder. Så i morgen smider jeg (bogstavlig talt) toppen og flasher (kinda) kasser på bloggen og skriver om (bryst)kræft og kampagner. Jeg håber virkelig, jeg når det i morgen. Det meste af indlægget ligger klar, men denne dag udartede sig lidt anderledes end planlagt - mildest talt. Ikke kun pga. mit Facebook-udbrud, men også fordi jeg sammen med HG endte med at køre over 70 km øen rundt, for størstedelen af eftermiddagen og aftenen at rende rundt i et giga-skovområde for at lede efter (endnu) en bortkommen tysk kat. Vi både kørte og gik (mest HG) rundt i området i regnvejr og mørke med lygter og kattemad; kaldte, undersøgte mulige gemmesteder, eller steder hun kunne være blevet låst inde. Kiggede efter poteaftryk, fuglefjer, der kunne tyde på jagt og affaldsposer, der kunne være flænsede. Nothing! Kald os bare de MISlykkede (s)kattejægere. Men det var forsøget værd. Men var stadig skuffet. Ville så gerne have kunnet skrive til tyske ejer - også selvom det var dårligt nyt. Hvor må uvisheden være rædsom.

Nå, kære læsere ... Kald mig bare FlatLine.

PS: Jeg vil lige understrege, at dette indlæg PÅ INGEN MÅDE er møntet på nogen af jer! Der er flere, der har skrevet til mig privat i forbindelse med mit UVI-indlæg og f.eks. foreslået mig tranebærkapsler eller æblecidereddike. Det er IKKE jer, jeg hentyder til. Det var tværtimod rigtig gode bud på en mulig kur - som jeg dog allerede er på, og jeg bliver rørt over, I tænker på mig. Mine frustrationer kører udelukkende på folk, der antyder, at jeg selv er skyld i min sygdom, fordi jeg spiser/sover/lever/tænker forkert.

Dagens

billede:


Jeg synes, det er så fint, så jeg fik lige lyst at lægge det ind, før jeg sætter officielt punktum for dagen og går i seng. Så kan jeg jo ønske, jeg drømmer kærlige drømme. ;)

Har egentlig bare siddet og ventet på at måtte tage næste dosis smertestillende, så jeg kunne sove. Har haft en del flares her på det sidste. Tror, der er fordi, vejret er så omskifteligt.

I går (altså i tirsdags that is), skulle jeg have været på kursus. Måtte droppe pga. træthed, efter en nat med mange spasmer og smerter. I morgen skal jeg til læge og have min influenzavaccine - bedre sent end aldrig. Håber, jeg får sovet. Samsara er kommet i løbetid og er skrigende lider-killing. Glæder mig såååå meget til næste måned, hvor hun skal steriliseret og øremærkes. Hun skulle egentlig have været det denne måned, men uventede medicinudgifter (over 2500,-!) gjorde, det var bedst for kontoen at vente til november. (November?! Hvordan er vi kommet så langt? Synes lige, det var nytår!).

Min far er forresten allerede opereret og udskrevet fra Riget igen. Han skal i tre måneder overværes med hjertet via indopereret dippedut (sagde hun meget lægeteknisk) og derefter skal der tages stilling til, hvor slemt det står til. I nat overnatter han hos brormand, da han ikke kunne nå sidste fly, så vi har ham hjemme allerede i morgen. Med lidt held når jeg at fange ham, efter lægetiden. Skal aflevere nogle ting hos mine forældre og låne en bog (ved forresten godt, jeg er håbløst bagud med min bogopdatering - tre bøger med anmeldelser er på vej - vær tålmodige). :)

Til alle jer natteravne derude: Godnat. Og til I andre: Godmorgen. :)

mandag den 22. oktober 2012

Barndommens efterår

Efteråret er altid en tid, hvor jeg har det med at falde i staver og synke ned i mig selv og gamle minder. Måske er det fordi, jeg er efterårsbarn ... I hvert fald mindes jeg altid min barndoms efterårsferier som noget helt specielt.

Lige fra jeg var helt lille, og til jeg var omkring elleve, holdt vi hvert år ferie i Skallerup Klit. Min mormor havde sin bror i Hjørring og hendes bror var gift med hendes gamle barndomsveninde. Så hvert efterår blev bilen pakket med unger og husdyr og turen gik til Skallerup Klit.

Da jeg var helt lille (indtil syvårsalderen), var det som oftest de helt primitive sommerhuse, vi lejede. Mine forældre, bror og jeg boede i et hus, min mormor og olde i nabohuset. Det var en helt speciel dag, når vores bordeauxfarvede Morris Mascot blev pakket til randen med udstyr og vi tøffede af sted mod færgen.

Jo ældre jeg blev, des mere 'luksuriøse' blev husene. Men vi kunne nu godt lide, det var den lidt primitive model, vi boede i.  De store feriepenge  blev gemt til sommerferierne, der gik sydpå.

Når jeg tænker på Skallerup Klit, dukker der ikke bare mange følelser op, men også knivskarpe erindringsglimt af lyde og lugte. Jeg forbinder disse ferier med den lange biltur (den blev ekstra lang, da vi flyttede til Bornholm). Vores Kongepuddel, Tjago, rodede rundt i bilen hele turen derop, stak sit hovede ud ad sideruden, så tungen blafrede firs meter efter bilen; hoppede frem og tilbage mellem for- og bagsæde, så min mor nær var endt i rabatten; savlede og åndede tungt, så det dryppede fra hendes brede tunge og vinduerne duggede. Min lillebror blev køresyg, fordi Tjagos ånde var så fæl. Min far fik allergiske anfald og nyste ukontrollabelt, fordi jeg sad på bagsædet og pillede fjer ud af et lille hul i min hovedpude. Og min mor prøvede at holde tungen lige i munden og finde en rasteplads, hvor både hund og børn kunne blive tisset af, og vi kunne spise vores halvlunkne sandwichs. Og selvom jeg klaprede tænder, når vi sad på de hårde træbænke i efterårskulden og at min leverpostejssandich var mast flad som en pandekage, var det bare helt specielt.


Der var visse ritualer, der altid skulle udføres, når vi først nåede destinationen. Jeg elskede at være med oppe i receptionen og hente nøglerne til vores bolig og indånden duften af cigarrøg, feriecenter, klorvand og restaurant. Vi skulle gå ture på stranden i den bidende kulde, hvor Tjago fes ud i de kolde bølger, så hun hjemme i boligen dryssede sand og tang udover alt og min mor måtte bruge timer på at børste saltvand og skidt ud af de stride krøller. Min bror og jeg skulle sætte drage op med min far - nogle gange købte vi en billigt hos købmanden, andre gange lavede vi selv en af avispapir. Vi rev os på sivene, når vi løb rundt i området med dragen, der altid blev revet i stykker, fordi vinden er så kraftig deroppe.

Et andet ritual var, at vi hvert år skulle købe et puslespil på 1000 brikker. Det skulle min bror og jeg så, sammen med min far nå at lægge færdigt, før rejsen gik hjemad. Som regel blev der også købt et billigt spil hos købmanden, som min bror og jeg spillede, mens mine forældre lavede mad og dækkede bord.

Om aftenen lagde jeg kabaler med min elskede Olde, mens mine forældre tog opvasken og gjorde klar til et spil Michigan. Min mormor købte altid en flaske kirsebærvin, som vi skulle have et glas af under spillet. Tit og ofte måtte min far stoppe sprækker i vinduerne til med avispapir og håndklæder, fordi den stride vesterhavsvind skar lige gennem træværk og vinduer. En enkelt gang i løbet af ugen, fik vi lov at komme på restaurant og spise pommes frites. Vi fik gammeldags isvafler med guf, hvilket var helt specielt, for de bornholmske krøllebølle is havde kun flødeskum og syltetøj, og jeg kunne meget bedre lide guf. Når vi vendte hjem, havde jeg stor set tørlagt hele Nordjylland for guf. Egentlig tror jeg kun min lillebror skulle have is, fordi jeg skulle.

Skallerup Klits årlige tur var lig mange ting. Vi fik brændt mange stearinlys. Vi fik samlet mange sten på stranden. Flere kortspil blev nærmest slidt op og min Olde, der var op i 90'erne fik gået mere den uge end hun hidtil havde gjort i sit liv. Vi traskede ture med hunden, besøgte familien og vendte til sidst tilbage til Sjælland, hvor min Olde og mormor blev parkeret hjemme i Hvidovre og vi selv tog videre til Bornholm.


Jeg har kun været tilbage én gang, efter jeg blev voksen. Det var i år 2000, hvor vi for første gang nogensinde lejede et af luksussommerhusene. Det var et varmt efterår, hvilket virkede helt forkert. Vi kunne sidde ude og grille på terrassen om aftenen, mens solen gik ned. Den første uge, var det mine forældre, mine to brødre samt HG og jeg, der var af sted. HG og jeg havde Shiloh (der kun var stor killing) med og fløj derover sammen med min ældste bror. Tidligt samme år, havde vi mistet vores Tjago, og vores nye Kongepuddel, Puls, var kun en stor hvalp. Og min lille Cairn Terrier, Bitten, var blevet en ældre dame. Da anden uge kom, rejste Shiloh, HG, min ældste lillebror og jeg hjem og min mormor kom derover i stedet og tilbragte den sidste uge sammen med mine forældre, yngste bror og hundene. Siden har jeg ikke været deroppe. Det virkede underligt, fordi jeg gerne ville have HG skulle være en del af min barndom og opleve det Skallerup, jeg havde oplevet. Men tiden lader sig ikke fastholde. Og det gør stemning heller ikke. Og på et eller andet plan var jeg skuffet over, jeg ikke kunne genleve barndommen igen.

I dag er min 'onkel' (min mormors bror) død. Hans kone lever endnu, men er handicappet efter en del blodpropper og bor ikke længere i den store villa i Hjørring. Jeg har været og besøge hende i Fredericia nogle gange, men det er bare ikke det samme. Min onkel er væk, og hun er på sin vis også. Barndommen fik ende og det samme gjorde eventyret.

Jeg håber, jeg en dags selv får børn, og at jeg kan give dem en barndom, der giver dem lige så fantastiske minder. De kan aldrig blive de samme som mine. Men de kan alligevel godt blive fantastiske ...

Skeletter i skabet

Okay, kan nogen fortælle mig, wtf der foregår for denne her mode:


Er det til alle os, der gerne vil tabe 15 kg? (Praktisk, men grimt!)
Er det for at håne anorektikere? (Ondt!)
Er det reklame for uddannelsen til radiolog?(Håbløst!)
Er det for at gøre opmærksom på verdens hungersnød? (Jeg håber, salget støtter de sultende)
Er det en ny form for ligklæde? (De kan ikke protestere ... og det signalerer, hvad der venter)
Er det til gigt- eller skoliosepatienter, så vi kan signalere: 'Se min ranke ryg' ... selvom den skruer 180 grader, så man ligner Quasimodo*? (Håbløst - vi har jo stadig skæv ryg eller ødelagte led indenunder)
Eller er det for at det skal føles som halloween året rundt? (Barnligt)

Jeg forstår det ikke. Jeg forstår det simpelthen ikke! Godt nok er der (stadig) noget ved det knoglede look, der tiltaler mig, men jeg kunne (endnu) ikke drømme om at iføre mig noget af dette.

Er jeg bare håblås til at spotte moden? (Known to happen for me!). Jeg har en tendens til enten at være 10-15 år forud for min tid ... eller årevis bagefter. Men jeg tvivler på, jeg nogensinde kommer til at iføre mig dette. For mig vil disse gevandter altid signalere: Hvor ville jeg ønske, jeg var så tynd ... men det er jeg jo ikke.

_______________________________________________________________________
Bonusinfo:
*) Vidste I forresten at 'Quasimodo' ikke kun er navnet på Klokkeren fra Notre Dame, men (også) udtryk for 'Hvidesøndag', der er første søndag efter påske?
... Ja, sorry, men religion er mit store interesseområde og ja, jeg har studeret tre års religion. c",)



lørdag den 20. oktober 2012

Ud af skabet

*Update - så tror jeg, jeg fik lavet en bedre udgave*


Så er her videoen her som lovet. Jeg håber, I tager vel imod den - er ærlig talt ret nervøs, da jeg normalt ikke deler denne 'hemmelighed' med nogen, hvis det ikke er bydende nødvendigt. Det skal understreges, at denne video kun afspejler min personlige erfaring med denne sygdom - den rammer folk på meget forskellig vis og af forskellig styrke. Jeg kender både folk, der kan have skånejob og familie, og de, som er lænket til en kørestol og afhængig af hjælp døgnet rundt. 

Ikke alle de karakteristiske symptomer optræder i denne video, da jeg kun har valgt at beskrive sygdommen som jeg oplever den. Jeg har også valgt at lave den på engelsk, da jeg gerne vil dele den med min online supportgruppe.

Det er muligt, det kan være nødvendigt at pause filmen visse steder for at få alle detaljer med. Det beklager jeg. Du skal selvfølgelig være velkommen til at stille spørgsmål.

Videoen består både af private billeder og billeder fundet her. Musik: Yiruma - "River flows in you".

_______________________________________________________________________

[Og jeg kan så se, det næsten er umuligt at se videoen klart - vil lige arbejde på en løsning! Videoen er lavet i Picasa, hvor der ikke er problemer med at se den - havde ikke skænket det en tanke, at den forringes her (når den forstørres bliver teksten sløret)].

fredag den 19. oktober 2012

Goodmorning Vietnam

[Advarsel: Uudholdelig brok og selvmedlidenhed kan forekomme i dette indlæg! Kloge hoveder og folk i weekendhumør bør klikke væk med det samme.]

Wow - how to make fifty shades of mess, mand! Her ser ud ... man skulle tro, jeg var vågnet op i Sodoma og Gomorra. On this battlefield, there's only dusty and/or eight-legged survivors!

Jeg føler mig som 'the pig' i "friends" (kan I huske det afsnit, hvor Ross kommer sammen med en pige, der bare bor i verdens vildeste svinesti? "You know how you throw your jacket on a chair after a long day at work? Well, it's like that ... only in stead of a jacket, it's a pile of garbage. And instead of a chair, it's a pile of garbage. And instead of the end of the day, it's the end of time, and garbage is all that has survived!").

Okay, det er måske lettere overdrevet. Har trods alt ikke toiletbørster i stuen og madrester under sofahynderne. Men her trænger i dén grad til en støveklud og en støvsuger.  


Har haft en off-uge. Har haft mega søvnforstyrrelser. Har tre dage i træk ligget til klokken 5-6 stykker om morgenen! Min krop er vist bare broken (down). Skal snart til lægen ... igen. Normalt er jeg måske hos lægen et par gange om året - og gerne for at blive vaccineret. Godt nok har jeg en kronisk sygdom, men det hjælper jo ikke rigtig noget at komme rendende. Men dette år er alt bare gået amok. Har haft mange episoder med delvis lammelser. Forleden følte jeg, noget var galt, da jeg skulle ud og hente et glas vand. Opdagede efter nogle meter, jeg slet ikke løftede venstre ben! What the fuck?! Det slæbte bare efter mig, som en vingeskudt fugl. Da jeg blev opmærksom på det, kunne jeg godt bruge det, men jeg skulle koncentrere mig om hvert skridt og det at løfte foden. For nogle uger siden, var det mit venstre øre, den var gal med. Hver morgen var jeg næsten døv på det; det kunne vare en halvtimestid, hvorefter det forsvandt. I princippet kan der være flere forklaringer: Prop af ørevoks (har godt nok aldrig haft det problem før), at have ligget forkert m.v. Min blærebetændelse er også stadig i lys lue - leukocytter, blod, protein og hele lortet. Og for høj PH trods dobbelt dosis tranebær og æblecidereddike. Får ellers pt. fast penicillin (Trimopan). Men hvor dosis mod akut blærebetændelse er fire piller daglig, er den ved kronisk kun én. Og det er åbenbart bare ikke nok. Kan dog godt mærke, jeg skal tage mig sammen til at få bestilt den tid. Min læge henviste mig til Frederiksberg Hospital for ... et halvt år siden(?), fordi jeg er begyndt at få stærkere smerter og voldsommere symptomer. Nu er jeg så ca. fire-fem gange blevet indkaldt ... til en udredning! Altså HALLO - jeg HAR en diagnose! Har så kontaktet dem telefonisk omkring syv gange. Enten får jeg bare det samme brev igen, eller også får jeg at vide, at vedkommende jeg skal snakke med er sygemeldt/på ferie/til frokost. I går fik jeg så nyt brev ... denne gange om, at de havde givet mig en tid hos en reumatolog. En reumatolog?! Hvad fanden skal jeg dér? Jeg har altså ikke gigt (udover slidgigt i højre knæ)! Det er lissom en neurolog jeg har brug for! Åååårh, bliver vanvittig! Føler, jeg bruger så mange ressourcer (som jeg ikke har) på at ringe rundt og rette diverse afdelinger, der sender forkerte breve ud. Nu regner jeg så lidt med, det bliver til en ny rygmarvsprøve, neurologisk undersøgelse og muligvis ny hjernescanning - forhåbentlig alt sammen noget, der kan ordnes herovre. Har aldrig kunnet se, hvad jeg skulle på Frederiksberg - det er kun fordi, det er dér, de i sin tid stillede diagnosen. Men det er sgu da snart 11 år siden! Hvorfor skal kommunen bruge penge på at sende mig og ledsager til Frederiksberg, når alt kan ordnes herovre?

Havde forresten lavet en video til jer (er I stadig derude?) om min sygdom. Det er lettere for mig, at fortælle min historie på dén måde - en blanding af skrift og illustrationer. Jeg tror, det vil være lettere, at få forstå på den måde. Tror jeg brugte tolv timer på den. Og hvad sker så? Jeg har glemt halvdelen - og er ikke tilfreds. Så nu starter jeg forfra. Havde for øvrigt også HG ind over, der også rådede mig til at droppe den og starte forfra.

Nå, er vist meget negativ for tiden. Det er også derfor, jeg har holdt mig fra bloggen. Troede ellers, jeg var færdig med at forpeste luften omkring mig, men det var jeg åbenbart ikke. Kan også godt mærke, jeg stresser lidt for tiden. Min far skal på Riget på onsdag og hjerteopereres. Ville godt have været med ... jeg ved godt, mine brødre er derovre og at det ikke er en voldsom operation, men føler alligevel, jeg svigter på et eller andet plan.

Har I forresten bemærket bloggens nye design og header? Og hvad synes I ... helt ærligt! For jeg er nemlig overhovedet ikke tilfreds! For det første er farverne anderledes end dem jeg valgte, da jeg designede den (why?). Og computeren crashede to gange undervejs. Og selvom jeg troede, jeg havde gemt alle indstillingerne, er det åbenbart ikke tilfældet. Leger lidt med tanken om at lave det om, til et helt enkelt og hvidt design. Men det føles også bare forkert - jeg  ER jo bare en 'farverig' person. Det er meget sjældent, det enkle og stilfulde passer til mig, og bloggen skulle jo gerne afspejle mig. Jeg er også i gang med at slå nogle af etiketterne sammen, så der ikke er så mange - synes, de forvirrer øjet, og nogle har jeg tilmed flere af.

Nå ... alt det brok! Måske jeg også skulle ændre navnet på bloggen til 'brok-blog'. Eller 'FlatLined'. Høhø.

Nu vil jeg prøve at hanke lidt op i mig selv and paint on a smile. Min svigerinde og nevø er på efterårsferie, så HG er taget til hygge hos storebror. Han skulle alligevel til 'storbyen' efter kattemad og ugens storindkøb. Jeg er blevet færdig med min anden murstensroman, Jordens børn 5, og modsat 4'eren, var jeg ret begejstret. Er nu i gang med Haruki Murakamis "Sputnik min elskede". Efter to bøger i træk på over 1600 sider til sammen, er det meget underligt at sidde med en roman, der kun er på 225 sider. Så når "Vild med dans" har sparket endnu et par hjem, vil jeg smide mig med min roman og håbe på, jeg får sovet i nat. Jeg håber på, i morgen kommer til at stå i rengøringens tegn og at vi måske får kattesikret vinduerne (ved godt, vi ikke når alle vinduerne, men bare det at komme i gang).

Over and out for verdens kedeligste indlæg. God weekend til jer, der måtte læse med.

Erstat 'Facebook' med 'blog' og dette kunne meget vel blive en passende kommentar på dette indlæg. c",)

Lige lidt bonusinfo, så der trods alt er lidt til lattermusklerne: Trods det, ikke at have edderkoppeskræk, kan det ikke anbefales, at man går ind i giga-web ... især ikke, når man kun er iført undertøj! Freaker totalt ud ved tanken om, der kan kravle en edderkop i kavalergangen eller mellem ballerne ... *UF*

tirsdag den 16. oktober 2012

Ten to ...

get wrong.

Det danske sprog er fuld af perler. Og brugt rigtig kan man lave den smukkeste kæde. Men nogle gange er det bare svært det dér med at få ordsprogene brugt rigtigt. For en del år siden, legede en kammerat og jeg med idéen om at lave en bog med 'ordvendte omstillinger', der skulle illustreres med sjove tegninger. Desværre blev projektet aldrig til noget (længe leve dovenskaben!). Men hvis du (eller jeg) tror, vi er fejlfri, ville vi sikkert blive forbavsede. Hvis man tit nok hører et (forkert) ordsprog, kan de sætte sig så grueligt fast, at man aldrig får dem korrekt. 


Så da jeg læste dette indlæg hos SkrifLi, blev jeg inspireret og samlede ti af de bedste fejlcitater, jeg kunne komme på. Men jeg var slet ikke færdig, da jeg nåede til de ti. Så her får I to gange ti 'ten to ...' Læs og lær (og flæk af grin). c",)

1) Det gælder om at klemme ballerne sammen om det sure æble (Det kalder jeg knibeøvelser!).
2) Der går ikke røg af en brand, uden der er ild i køkkenet
3) Husk at have begge ben i næsen (Av, for satan da!).
4) Man skal ikke kaste med sten, når man bor i et drivhus (Jeg kender godt nok ikke så mange, der bor i drivhus).
5) Så gælder det om at holde tænderne lige i munden (Ja, men så er det jo godt, man kan få bøjle på).
6) Så er der frit slag på alle hylder! (Må til min store skam erkende, den af og til har undsluppet mine læber).
7) Det er et Sodoma og godmorgen! (Der er vist nogen, der kunne trænge til at genopfriske sine Bibelkundskaber).
8) Man må ikke tygge med mad i munden (Anorectic much?).
9) Nød lærer nøgen kvinde at hoppe over, hvor gærdet er laveste (Min personlige favorit - kan se en kvinde med vibrerende baller og struttende bryster, der elegant sætter over naboens hegn!)
10) Skindet på hunden bedrager (Jeg går ud fra, vedkommende tænkte på 'skinnet bedrager' og 'at skue hunden på hårene').
11) Nej, nu stiger solen! (*Fnis* - men solen kan vel også være kunst? c",)).
12) Min mund er lukket af syv sejlere (Se, det kalder jeg et tungekys!).
13) Det var dråben, der fik bristepunktet til at drive over (Jeg mangler ord!).
14) Det kan blive den rismark, der brækker ryggen på æslet
15) Så er der ingen ko på tynd is

16) Han er fuldstændig paralleliseret
17) Han skal altid gøre en myg til fem små fjer (Er Jesus genopstået?).
18) Der skal stationeres et eksempel 
19) Her har jeg rendt fra herodes til pilates (Ja, motion skulle være så godt ...).
20) Jeg blev lovet gule og grønne skove 


Illustration af talefejl 6, fundet på nettet, tegnet af Claus Riis

mandag den 15. oktober 2012

Are you fucking kidding me?!

Jeg burde egentlig være glad. For da jeg efter seks dage i himmelen fik besked fra Topshop om, at jeg alligevel ikke kunne få denne her, da den var udsolgt (SÅ FJERN DEN DOG FRA JERES HJEMMESIDE, NÅ!):


(Besked efter seks dage? Hm ... hm, not happy!), slog jeg mig til tåls med, og bestilte, denne her:


I dag - hvor jeg fik besked om, den er afsendt, opdagede jeg så dette her:


Så nu har jeg pga. få dage brugt £15 mere på den samme vare. :( Og derfor køber jeg ellers aldrig noget, der ikke er på tilbud. *Suk*

VED bare, at jeg nu - hver evig-fucking-eneste gang jeg trækker i højre ærme, vil jer tænke: 'Over...' og derefter venstre '...paid!'.

Nå, det var så dagens sure opstød. Har er en af de dage, hvor jeg ikke bare fik det forkerte ben ud af sengen (sofaen), men hele kroppen. Lå til klokken seks i morges og gloede med gennembrudssmerter og ventede på, jeg måtte tage næste dosis smertestillende. Klokken ... fire? Fem? ... Nå, klokken et-eller-andet-i-morges puttede jeg mig indtil Cleo på sofaen og gloede dvd. Godt nok vågner HG ikke med mindre jeg begynder at holde okkulte ceremonier med højlydt messen midt i dobbeltsengen, men jeg kunne høre på hans søvn at mine frustrationer gjorde hans søvn mere let. I dag er Cleo til gengæld træt! Hun har snorket højlydt siden i eftermiddags.

Da jeg endelig vågnede, kunne jeg da heller ikke vente med at træde i spinaten. Var i min online supportgruppe for diskutere nogle ting og få mine smertefrustationer ud (et godt sted at få luft for de navlepillerier ingen andre gider høre på). Og her er det så, jeg liiiige må komme med et godt råd: Når man pga. søvnmangel og sygdomsflair har lidt svært ved at multitaske, skal man IKKE have flere vinduer åbne på en gang, for så ender man med at skrive ting som:

"... men så er det bare jeg må spørge: Giver de dig ikke bare mega meget mormor-mave på 'jeg skider i bukserne, hvis jeg ikke når et toilet nu?!', hvis du tager så mange?! Hvis jeg skal æde mere end 8 magnesium ..."

... og ja, her vil jeg så udelade at udstille mig selv (endnu) mere end jeg fik gjort på facebookssiden hittekilling.dk! Mand, hvor flovt! Heldigvis fik jeg vist ret så hurtigt slettet og ombyttet mine spørgsmål. Tror nok også liiiige mine engelsksprogede facebook-supportere undrede sig over, hvad hieroglyffer (der i googletranslate ville have fortalt en historie om katteadfærd oversat på volapyk-måden) havde med noget at gøre.

Jep, sådan går tingene her i selvoptagede egoistland i dag. Nu vil jeg få ryddet lidt op og gjort rent (løgn, løgn, løgn!), da mit indre ur nok mere er noget der svarer til formiddag hos almindelige mennesker. Så jeg vil finde min bog .... støveklud og komme i gang.

søndag den 14. oktober 2012

En reminder

Husk nu min halloween-giveaway - I kan stadig nå at deltage; vinderen trækkes først d. 31. oktober. :) Læs mere her.

 Boo(h) boo(h) bi do - Marilyn Monroes spørgelse. c",)

En teaser

Tiden løber lidt fra mig for tiden; jeg når slet ikke alt det, jeg gerne vil. Jeg har bl.a. et par planer her for bloggen, men projekterne har taget lidt længere end forventet. Håber, I vil bære over med mig.

Søde Louise som inspirerer mig så meget med sin blog (kig forbi!) og altid har så mange søde ord, har bl.a. efterspurgt et boligindlæg og en update på mit (evige) slankeprojekt ... hvilket jeg jo faktisk også havde lovet jer!

Samtidig overvejer jeg lidt at 'springe' ud. Jeg har længe hemmeligholdt min sygdom for jer. Både fordi den er så stigmatiseret og jeg frygter reaktionerne, men også fordi jeg ikke ønsker, den skal være en definition på mig eller så at sige overtage bloggen, men det fylder alligevel så meget i min hverdag, at der uundgåeligt slipper ting ud, som ikke lader sig indespærre i mit sind. Indlægget er undervejs, men meget hårdt at skrive, da det tvinger mig til at se i øjnene, hvor meget min sygdom de sidste par år har ændret sig i den forkerte retning. Den tvinger mig pludselig til at træffe valg, jeg ikke ønsker at træffe.

Så har jeg gang i en sommerfilm til jer, ligesom jeg allerede er begyndt at samle ind til en nytårsfilm med glimt af året, der gik. Og så er der selvfølgelig også linet op til flere 'Ten to ...'-indlæg. :) Og endelig: Hængepartier fra min fødselsdag.

Jeg håber, I vil følge med og bære over med mig, hvis det går lidt langsomt, men sygdommen lader mig for tiden ikke rigtig i fred, og gør det svært at skrive. Og så har jeg selvfølgelig også allerede planer for den næste giveaway - som nok bliver til december.








Vi blogges ved. :)

lørdag den 13. oktober 2012

Dagens

... Tip:

For tiden har de nogle rigtig fine melaminskåle til kun 15,- stykket i Netto. Så da jeg var ved læge i onsdags (update on that: Er foreløbig fast på penicillin i tre mdr. for kronisk blærebetændelse), smækkede jeg en i hver farve i kurven.


Dem kan man da kun blive glad i låget af, ik?

Samtidig røg der også et par drengerøvslys i kurven for at opveje lidt af alt dullegrejet herhjemme. Så har HG lidt maskulint at pryde sit sengebord med. :)



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...