mandag den 29. april 2013

I die a little when I look at you!

Nogen gange er det simpelthen for surt at være fattig. Har lige fundet disse beauties fra Moss Copenhagen og jeg dør simpelthen lidt hver gang jeg ser på dem. Måske man kunne overtale HG til at nuppe 150,- (som er prisen) fra madbudgettet ... bare for denne ene gangs skyld?




Update og afrunding

Jeg beklager denne 'forlængede weekend'. Tror guddødemig, jeg har fået blærebetændelse ... igen (gange tusinde). Det er to uger siden, jeg stoppede denne omgangs tre måneders-kur, så det skulle jo ikke undre. Får svar på de seneste prøver i morgen. Har bare brugt dagene på søvn, læsning og afslapning (og nok mest førstnævnte). Jeg ved godt, jeg har en del hængepartier og ubesvarede kommentarer, men de kommer henad vejen. Håber, I bærer over med mig.

Lilleræv og jeg har taget en krammer på sofaen (med henholdsvis Madam Mim-paryk og Fluppy-pels) ... og vågnede op 14 timer senere
Lørdag skippede vi kuren og HG lavede hjemmelavet pizza, som blev nydt sammen med 'Støv ...'-serien (jeg faldt i søvn under toeren og vågnede 14 timer senere).
Og jeg har læst "Krat" af Christian Jungersen og "Thereses tilstand" af Hanne-Vibeke Holst ... mellem 'narkolepsi-anfaldene'.

I fredags var det fødselsdag hos Moar. Og gaven nåede ikke frem. Det famøse Miinto-eventyr har fortsat med mig som nervevrag og grådlatent (not happy) buyer. Dog fik jeg endelig hul igennem til kundeservice ... ja, det har jeg jo så haft hele tiden, men de har bare skudt kommentarer som 'den er nok på vej' af. Nu fik de endelig løst fnidderet og sendte et undskyldnings-gavekort på 300,- Så selvom det var en klam fornemmelse at drage til fødselsdag uden gave (når man havde bestilt den tre uger forinden), var det da fint nok at kunne give hende gavekortet. Og i dag dukkede tasken, vi havde købt, så op. Sendt privat hertil denne gang og med Postdanmark. Tror også, jeg var brudt sammen, hvis jeg skulle have drønet til Gudhjem flere gange - de må også i den lokale Brugs være træt af at skulle tjekke om lost gave var dukket op. Med de benzinpriser vi har i dag, havde det været billigere, hvis jeg fra starten havde takket nej til gratis fragt og ja til sindssyge Postdanmark-priser. Og så var gaven måske dukket op for tre uger siden. Who knows ... nu er den sag i hvert fald (endelig, endelig) afsluttet.

Vinderen af giveaway #10 blev trukket på dagen og vinderen, Birgitte Fogtmann Dawson (med næstsidste kommentar), har fået besked allerede samme dag, men nu kommer det så også officielt på herinde. Peter Plys og hans ven Æsel, bliver sendt af sted så snart jeg er i stand til at rejse mig igen ... eller når HG får mulighed for at køre til storbyen for mig.






torsdag den 25. april 2013

Lad mig ikke miste dig ...

En aften fuld af uro. Jeg kan mærke, jeg er på vej ind i et attak; har fået kramper (omend milde) og måttet tage ekstra medicin. Om det er pga. det, jeg føler mig mere hudløs, skal jeg ikke kunne sige ... men jeg er blevet bange for, Cleo måske ikke har længe igen. Jeg ved godt, man ikke kan forvente meget af en kat på 15, men det gør ikke tanken om hendes afgang lettere. Slet ikke efter at have mistet Vips. Jeg savner stadig min Vipsepige hver dag og kan ikke se billeder eller film med hende uden at græde, selvom det snart er to år siden hun døde. I mine arme.
          Cleo minder så meget om Vips. Og måden vi fik hende på gør, mit forhold til hende er så intenst. Men hun er begyndt at kaste op. For et par måneder siden, havde hun en uge, hvor hun kastede op mindst én gang om dagen, men da hun i stressede perioder river pels af sig selv, gik vi ud fra, det var derfor. Også fordi hun jo kastede pels op. Så holdt det op, men nu er hun begyndt igen. Ikke hver dag, men får hun andet end tørkost, kommer det op næsten hver gang. Vi har trukket den med dyrlægen, fordi det stresser hende så slemt hver gang. Sidst var jeg sgu bange for, hun skulle få et bommesislag af ren ophidselse. Lige nu ligger hun i lænestolen og snorker højlydt og ser så fredfyldt ud ... og jeg hyler, mens jeg sidder og hører "Fields of Gold" med Eca Cassidy (måske heller ikke vildt velvalgt sang, hvis man i forvejen er grådlatent). Hvorfor skal jeg altid tro det værste? Hvorfor siger jeg, jeg ikke er overtroisk, når jeg egentlig er bange for at tænke positivt, fordi jeg er sikker på, det hævner sig? Og hvorfor skulle hun komme ind i mit liv så sent?


Puh, er overtræt. Og overhysterisk. Vågnede mindst 125 i nat og trænger til søvn. Vil gå i seng snart, da vi skal op til fødselsdag i morgen (der også er dagen, jeg trækker en vinder af Peter Plys-sættet). Gaven er ikke dukket op. Men Miinto har lovet, den er på vej (med Post Danmark denne gang) og har sendt et gavekort på 300,- som undskyldning for roderiet med ordren. Manglede også bare! Det er 16 dage siden, jeg bestilte den og jeg har brugt SÅ mange timer på at råbe dem op, før de har reageret. Desværre er jeg meget konfliktsky, en håbløs pleaser og elendig til at komme ud med mit raseri med mindre det er på skrift. Men nu er der dog et plaster på såret ... synes bare, det er ærgerligt, når mine brødre kommer hele vejen hjem for at deltage i fødselsdagen, at de så ikke får set den gave, de har postet penge i.

Vil smide mig på sengen med min lille tyske plyspige, kramme hende og bede til alt, hvad der kunne findes derude af højere magter om at lade mig beholde hende ... bare lidt endnu!




onsdag den 24. april 2013

Min debut som stripper

Arhmen altså, hvad sker der for verden?! Har lige set Go aften Danmark, hvor de tog denne historie op.

Det er en sag fra Sverige, hvor et ægtepar over to dage har stået i hækken ind mod naboen og filmet, fordi de mener, han går nøgen rundt (og muligvis onanerer). Og så er det liiige jeg spørger:

1) Hvis ikke man kan tåle at se en nøgen mand, hvorfor opsøger man det så?
2) Hvorfor fanden glor de ind ad hans vinduer?
3) Hvorfor pokker vil de lige have 9000,- i erstatning (hvis det er prisen for at se et par boller, har jeg da en del penge til gode!).
4) Havde de skæg og blå briller på?

Jeg forstår det simpelthen ikke ... Jeg render meget ofte nøgen rundt (af den simple grund at jeg har dage, hvor det gør for ondt at have tøj på) og det har da givet anledning til et par pinlige episoder. Men er det ikke primært mit problem? Og den ene gang, skal det tilføjes, var det altså ikke min skyld. Man regner ikke lige med at støde på vindueslurer på anden sal. Men de kan forekomme, når taget skal tjæres ... woops!

Tredje gang det gik galt, var da vi boede på vores tidligere adresse. Skulle tidligt op på VUC og vågnede med en uldsok i halsen. Hvor jeg normalt ville daffe direkte ud på badeværelset og tage linser på (da jeg er totalt blind uden), besluttede jeg liiiige at smutte en tur om køkkenet for at få en brusetablet til at opløse halsfår med.
          Men jeg står dér i køkkenet i Evakostume og drejede mit vinglas med hastigt opløsende tablet, fanger mine muldvarpeøjne en spøjs bevægelse yderst i mit synsfelt. Gnider øjnene med lufferne på ægte pingvinmanér og forsøger at fokusere. Noget meget højt synes at balancere rundt i luften på den anden side af vores (bladløse!) hæk. Opdager til min skræk, det er en stige ... men en person på! Så hænger der lige et hoved dér i luften med frit udsyn til vores stue og køkken (og nøgen jeg!).
          Med et hyl farer jeg ind i soveværelset og leder panisk efter briller og tøj, stikker hovedet forsigtigt frem og opdager, at en hær af mænd er i gang med et større gartnerarbejde ovre på kirkegården - altså i vores baghave!

Flot, Line. Den har jeg lavet en del gange. Egentlig overvejede jeg at begynde på at tage penge for mine stripshows, men nu kan jeg så læse mig til, de åbenbart kan komme til at koste mig penge. c",)


Men helt ærligt: Hvad er det med folk og nøgenhed? Hvorfor så pernitten? Har man set én nøgen røv har man vel set dem alle?

I min mormors kvarter har de en vindueskigger, der ofte lurer rundt omkring i krat og buske. Han gør intet udover at glo og stå og ryge cigaretter. Ingen kameraer eller onani - bare et hyggeligt, uskyldigt (?) kig. På et tidspunkt er min onkel på besøg for at se til sin gamle mor, der siger: "Torsten, du skal bare lige vide, vi har en vindueskigger herude, så husk at trække for!" ... Hvortil min onkel udbryder: "Hvorfor dog det? Hvis han vil se min bare røv, skal han være velkommen!"

Har du en mening om emnet? Så lægger du bare en kommentar lige herunder.





Giveaway #12

Som lovet i går, kommer her giveaway nr. 12, hvor en heldig læser kan vinde:


Jep, et par smukke øreringe og et læderarmbånd fra Werring.



For at deltage skal du:

* Like Werring Smykker på deres Facebookside
* Være fast læser af bloggen enten via GFC eller BL (husk at skrive, hvor I følger mig)
* Følge bloggen på Facebook
* Være bosat i Danmark eller have en dansk adresse, jeg kan sende præmien til
* Lægge en kommentar med din mailadresse og (for)navn

Held og lykke til jer alle. :) Jeg trækker en heldig vinder lørdag d. 11. maj.





tirsdag den 23. april 2013

(Flere) Lækre smykker er dumpet ind på adressen

For et par dage siden modtog jeg en lækker pakke fra Werring med nogle lækre smykker. I pakken var der bl.a. to armbånd og et par viiiildt smukke øreringe.


Her er de tre produkter, jeg modtog. Øreringene er sååå fine med deres røde farve og glitrende perler. De ligner små modne kirsebær.


Så er der armbåndene. Det ene (til venstre på billedet) har allerede været i brug. Det til højre minder meget om mine yndlingsarmbånd, som har været på bloggen et have af gange. Det virker fint og enkelt, men har et råt element med sin metal-effekt.


Der er dog stadig et par køb, jeg tror jeg skal have foretaget. Bl.a. har Werring et stor udvalg af tåringe som er så fede. Og det er (som faste læsere nok ikke bliver overrasket over c",)) noget, jeg bruger rigtig meget og året rundt.

Hvis du vil vide mere om Werrings produkter, kan du enten finde dem via et af mine link eller på Facebook, Twitter, Google+ eller YouTube. Så er der vist ingen undskyldning for at lære noget om produktet at kende. :)

Men kig herind i morgen, for I skal da heller ikke snydes. En af jer kan nemlig vinde øreringene og læderarmbåndet. Så kig ind igen! :)

[Sponsoreret indlæg]


Pinlige afsløringer

Okay, det dér tekni-noget eggå? Det er jeg bare sååååå elendig til! E-len-dig! Faktisk er det en af grundende til at det har taget mig så længe at blive blogger. Jeg er typen, der burde eje en 'Bloggin for dummies' ... eller bare 'IT for dummies'! Og er der noget, jeg ikke kan finde ud af, slapper jeg ikke af og tænker 'der må være et svar', men kontakter folk der måtte vide det, på panik-måden. Lidt ala 'red mig!'.

Selvom jeg har været på nettet siden dets (eller min) barndom (1995) er jeg stadig typen, der skal have hjælp til ALT. Jeg. Er. For. Dum! OG utålmodig.

Men man skal aldrig være bange for at lære noget nyt ... og med den tankegang besluttede jeg mig for at det dér Ebay og Etsy-noget, det skulle jeg altså også begynde at bruge. Faktisk har det længe været min pinlige hemmelighed, at jeg aldrig har købt noget på nogen af disse sider. Selv min moar har købt ting via Ebay! Så hvor svært kan det være?

... Og her er svaret: Når det kommer til dig Line - meget svært! For hvad er det første idioten her gør? Finder en taske, vil finde ud af, hvad den koster med forsendelse (har aldrig turde købe noget fra USA, da jeg lider af den neurotiske tanke, at der enten bliver lagt den vildeste told på eller at varen på anden måde kommer til at koste mig alt, alt for meget. Er tingene for billige til at det kan være sandt, er jeg sikker på, der ligger et 'men' gemt et sted) trykker på den nærmeste tast ... og opdager, hvad der egentlig står på den tast.

Hvor dum er jeg? Hvor mange steder står der ikke lige ordene 'commit to buy'?! Se. På. Overskriften. Line!

NOOOOOOOOOOO!!! Skræmt kontakter jeg sælger, der virkelig må tro, jeg er en idiot (hvilket jeg er!) og håber nu, handlen kan annulleres. Hvad kan man lære af det? Hold nallerne fra ting, du ikke har IQ til at mestre.

HG grinede bare dumt og sagde: "Jeg har jo sagt, du ikke skal kaste dig ud i den slags. Vær glad for, det ikke var en bil, du kiggede på. Hø-hø." Ja ja, bare spark til damen, der allerede ligger ned. Var faktisk lige ved ikke at poste dette indlæg, fordi jeg virkelig er flov over, hvor dum jeg er.

Så til alle jer eksperter udi Ebay og Etsy, der måtte sidde bag skærmene: Vil I ikke nok lave et indlæg for dummies like me? Jeg kunne godt have behov for en time i (what not) to do!


Vi anmelder på par-måden:

Det er ikke så perverst, som det muligvis lyder. c",) Men da jeg fik muligheden for at score et par boxershorts til HG, sagde jeg naturligvis ikke nej! :)

Her er, hvad vi modtog, fra Dealfighter:


Hvis du ikke kender Dealfighter, kan jeg fortælle følgende om dem: Dealfighter er en side, der har fokus på igangværende tilbud, man kan handle her og nu. Bl.a. havde de dette tilbud på et par Tiger of Sweden-boxershorts, der har en værdi af 200,- men blev solgt til 100,-. Du kan læse mere om Dealfighter her

For tiden er deres tilbud denne smukke infinitystage, der har en værdi af 799,- men bliver solgt til 399,- Bare mellem os: Den er jeg personlig ret vild med!

Men tilbage til boxershortsene: Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er ret kritisk med, hvad HG får lov at iføre sig, når det kommer til intimbeklædning. Jeg gider simpelthen ikke se på et morgengrimt klokkeværk, der stikker ud af et par alt for løse ben, når jeg forsøger at tvinge min mysli ned! Så gennem tiden er der røget mange produkter i skraldespanden. Denne test bestod disse dog: De sidder tæt til i benene - også når man når henad aftenen. HG siger, de er meget tynde, så man ikke føler sig for 'omklamret'. De er bløde i stoffet og de har den fordel, at de ikke suger pels til sig (af ret stor betydning herhjemme!). Når vi spiser morgenmad her i huset, ligger der gerne en kat på det ene lår og en hund på det andet, så jeg måtte lige glo ekstra interesseret, da HG rejste sig: Ingen pels! Det er lettere imponerende. c",)


Jeg personligt kendte ikke til Dealfighter, men jeg må indrømme, det er et koncept, jeg synes godt om. Jeg har før nævnt, at pengene er små, når man er husejer, har seks husdyr, et medicinforbrug, der fylder næsten ligeså meget i budgettet som madkontoen og skal klare sig med en førtidspension. Havde jeg nu kendt til siden, kunne jeg måske have fået et par lækre fødselsdagsgaver til nogle af denne måneds mange fødselsdage. Siden er nu lagt ind under favoritter, så jeg kan holde øje med dem. Jeg er nemlig ikke bange for at indrømme, jeg stort set aldrig handler noget, der ikke er på tilbud.

Du kan også finde Dealfighter på Facebook og på den måde følge med i deres igangværende deals.

Meld gerne tilbage, hvis du har erfaringer med firmaet. :)

[Sponsoreret indlæg]

 

Mafiabossen

Beklager stilheden - har været ret død de sidste par dage. Er ikke egentlig attakramt, bare brugt, så jeg har haft brug for lidt stilledage.

Jeg har længe tænkt over at lave dette indlæg, men det har også krævet lidt tænketid, da jeg egentlig har skrevet semi-anonymt. Dog er anonymiteten forsvundet mere og mere og flere gange har mit fulde navn da også optrådt på bloggen. Jeg vil da også fortsat holde min familie udenfor dette forum, men det er svært, da jeg virkelig bare er familiemenneske!

Men der er alligevel et hedengangent medlem, I skal møde:


Her er min oldefar, Ludvig Find, der var kunstmaler. Da vores lille familie (som nævnt i tidligere indlæg) bliver kaldt 'Mafiaen Find-*resterende efternavn*' (bl.a. pga. vores tætte sammenhold) kalder jeg dette Mafiabossen. For det er fra Ludvig, førstedelen af mit efternavn stammer. Jeg er stolt af at være en Find. Jeg er en rigtig Find. Jeg ligner min far og Find-familien enormt meget og har da også 'Find-profilen', som vi også kalder 'fugleprofilen' pga. den store næse (næbet) og vigende hage. For at vise, hvor dominerende Find-genet er kommer her et billede af Ludvigs far (min tipoldefar) og farfar (altså min tiptipoldefar). Kan I se ligheden?

 Ludvigs far, som Ludvig ligner til forveksling.
Ludvigs farfar.

Da mine forældre skulle navngive deres nye hvalp, var det da også mig, der fandt på navnet: Ludvig! Min mor holdt stærkt på, at den nye hund skulle have menneskenavn. Resten af familien var dog mere til et dyrenavn, som altid har været brugt tidligere. Men min mor var urokkelig. Navne som Sofus (det er da ellers passende til en lille 'isbjørn'!) og Osvald (endnu mere isbjørne-passende!) blev forkastet. Men Ludvig gik de alle med til og sådan fik Ludde (som han nu bliver kaldt) sit navn. Så her er en anden Ludvig Find:


Kan I se ligheden? c",)

Mange af Ludvigs billeder var barnebilleder - af egne børn og børnebørn. Da min far i januar fyldte 70, gik vi børn samt mor og mormor sammen og købte et Find-billede til ham på en auktion. Det sjove er, at vi anede ikke, hvem det var på billede. Det lignede ikke en blodsbeslægtet Find. Så vi spurgte i Facebooks Find-forum og der gik da heller ikke mange sekunder, før en besked tikkede ind: "Det er da Herle! Hun var kæreste med ..." osv. Og sådan fandt vi ud af, hvem det var på billedet. Og man kan tydelig se det, når man ved det. Se selv og bedøm:


Her er det indkøbte maleri.


Og her er Herle yderst til venstre på fotografiet. Kan I se ligheden?

Men Find-navnet kan også skabe problemer på sin vis. Jeg har jo et ekstra efternavn (fra min farfars side). Min far tilføjede denne del til vores efternavn, da han var træt af at blive kaldt 'Find', som var det hans fornavn, når det nu ret beset er hans efternavn. De sidste par år er jeg begyndt at opleve, at for mig fremmede, kontakter mig på Facebook og spørger: 'Er det dig, Line?'. Og ja, vist er jeg mig! Men hvorfor skulle fremmede spørge ind til min identitet? Ved at grave i sagen fandt jeg så ud af, der er en 'Line Find' derude, som altså ikke er mig. Og som desuden er ældre end og ikke ligner mig. Men det forklarede så, hvorfor fremmede prikkede til mig og skreg 'FUNDET!!' ... når jeg nu ikke engang vidste, jeg var væk. Jeg har siden 1995 floreret mange steder på nettet med mit fulde navn. Både forfattersites og sociale sider som Facebook (dog meget senere) og debatforums.


Der er dog stadig megen forvirring blandt folk om, hvem der er hvem. Da jeg i sin tid giftede mig med HG, tog han mit navn. Da jeg er meget tæt på min familie og han kun har kontakt med sin bror, valgte vi derfor mit efternavn. Det gjorde så, at man fejlagtigt troede, at HG er 'søn af apotekeren'. Det forstår man da på sin vis også godt. Når jeg er ene pige blandt tre brødre, må det jo gå galt. Og folk har stadig svært ved at finde rundt i det. Men HG har altså 'kun' giftet sig til navnet. Han er ikke blodsbeslægtet.

Om en måned er det turen for den årlige anejagt. Sidste år var det primært min mors familie, vi fik optrævlet. Men vi fandt da også Find-navnet mange steder. Mange af Find'erne var præster, så vi var rundt omkring i kirker og fandt familienavnet flere steder. Jeg er spændt på, hvad vi finder i år.

Anyway, det var så lidt mere af anonymiteten, der røg. Jeg tvivler på, I ved hvem Find var, da han ikke var blandt de største. Men han var der og gennem hans arbejde er mange af mine slægtninge foreviget i form af malerier.


lørdag den 20. april 2013

Verdens letteste opskrift

Guuud, hvor er jeg træt! Det har været en lang dag med forberedelser til HGs fødselsdag i morgen (vi holdt den ikke på selve dagen). Så jeg har bagt kage og lavet lagkage. Vi har ryddet op og nu er jeg (allerede) klar til at komme i seng!

Mens jeg fik gjort indhug i opvasken, kørte HG efter de sidste varer vi manglede til i morgen samt købte grillmad med hjem. Det er SÅ længe siden, jeg har spist fastfood (et år?) og jeg er ellers stadig på kur, men for lethedens skyld (magtede ikke at bøvle med aftensmad!) gjorde vi en undtagelse.

Anyway, da jeg for nogen tid siden havde en opskrift på bloggen på kokosmakroner, lovede jeg at dele flere med jer. Så i dag får I en familieopskrift, som har været brugt siden min tipoldemors tid. Det er den kage, jeg har bagt til i morgen. Man kan lave den 'plain' eller som jeg har gjort med brunkagepulver. Sådan her ser beuatiene ud:


Og her kommer opskriften:

* 130 g. margarine eller Kærgården
* 200 g. sukker.
* 2 æg
* 250 g. mel
* 1 1/4 dl. mælk
* 1 1/2 teskefuld bagepulver eller 8 g. brunkagepulver (svarer til en halv pose)

Pisk Kærgård/margarine med sukkeret. Tilsæt æggene ét af gangen. Tilsæt bage-/brunkagepulver og mel sammen med mælk.

Bag ved 175 grader i ca. 40 minutter.

Pulveret du skal bruge, hvis du laver brunkage-versionen, ser sådan ud:


Selvom der er opskrift på bagsiden, vil jeg vove at påstå, at min version er bedre. :)

Du kan både lave kagen i små muffinforme som jeg eller i almindelig form. Som regel bruger jeg ikke glassur, da HG og familien bedst kan lide uden. Efter min mening egner den sig godt til en flødeost-topping.

Enjoy (og meld gerne tilbage, hvad du synes om opskriften, hvis du bruger den).


Miinto min bare røv!!

Arg, er rasende! Havde for nogen tid siden et samarbejde med lorte Miinto og fik i den sammenhænge er par varer. Ingen problemer, de kom med det samme. Men samtidig købte jeg også en fødselsdagsgave, som mine brødre også skød penge i. SU-penge!! Det er tolv dage siden, pengene er for længst trukket (det må de sgu da ikke med mindre varen er på vej!), men varen er væk. Snakkede i går med deres kunde'service', der eftersøgte varen, men der er ikke fundet svar på, hvor i verden min vare er. Skrev vred besked på deres Facebookside ... og fik ikke svar. Skrev igen i dag og fik følgende besked:

"Tak for din henvendelse. Vores kundeservice har åben idag til kl. 16.00 og jeg vil bede dig kontakte dem på tlf. 8880 8686. Jeg er sikker på at de vil gøre alt hvad de kan for at finde en løsning, så fødselaren kan få sin gave. Mvh Bjørn"

Har nu brugt en time på at ringe hvert tiende minut. "Velkommen til vores kundeservice. Er du kunde tast et, er du butik tast to ..." Hvad med muligheden: Er du RASENDE tryk tre?! Der sker ikke en skid uanset, hvad man taster. Den ringer bare optaget!

Men hvor jeg ikke får svar fra Miinto, får jeg masser af mails fra andre kunder, der er rasende., Har fået en besked fra en bekendt og to fra andre, utilfredse kunder, der ikke engang har fået deres penge tilbage. Hvor de står ubehjælpelig har jeg dog min blog. Så til alle jer, der læser med: Om seks dage står jeg med tomhændet fødselar og to skuffede unge mænd, der skal have svar på, hvor deres penge er. GRRRRRR!!! Køb ALDRIG noget hos Miinto.


Update: Pludselig fik Miinto travlt. Blev ringet op af verdens sødeste medarbejder, der var så samarbejdsvillig at jeg nær havde fortrudt dette indlæg. Senere blev jeg ringet op af det lille firma, som stod for levering og som HAR sendt tasken. Jeg havde dog intet trackingnummer, ligesom hverken Miinto eller firma havde. Så er spørgsmålet om der er én i GLS med lange negle, der har givet min pakke et kærligt hjem oder was. I hvert fald har de LOVET der på mandag bliver sendt en ny, så jeg kan have den FØR fødselsdagen. Håber så, det er rigtigt.

fredag den 19. april 2013

Møde med fortiden

Louise har uforvarende åbnet Pandoras æske. Hun postede en video af Meat Loaf på Facebook og pludselig dukkede en masse billeder op ...


(Lad evt. videoen kører, mens du læser, da den linker sig til indlægget).

Jeg er 15 år. Vi er i sommeren 1997 og jeg går i 9. klasse på en privatskole. Det er et ret ensomt år for mig. Min bedste veninde dolkede mig i ryggen, da klassen var på skoletur i Prag. Da vi står i kantinen og jeg ikke vil have noget at spise råber hun min dybeste hemmelighed udover hele kantinen: "Så lad du være med det. JEG har bare ikke tænkt mig at dø af anoreksi!" Aldrig har jeg følt mig så afklædt. 39 elever (en elev mere end kilo på min krop!) glor på mig, som jeg står dér helt nøgen og sårbar. Aldrig har jeg været så ydmyget! Siden da har vi ikke snakket sammen. Vi ænser ikke hinanden selvom vi kører med samme bus, går i samme klasse, ved alt om hinanden. Hun er for mig, som en udstødt fra Jehovas Vidner ... hun er død, hun er luft, hun er intet. Hullet fra kniven er åbent endnu og tyk materie flyder ned langs min markerede rygrad, selvom det er et halvt år siden.

          De andre i klassen snakker jeg heller ikke rigtig med. Der kan gå uger, hvor jeg ikke engang hører et "g'morgen". Jeg ved godt, det er min egen skyld. Jeg magter ikke mennesker og social omgang. Hvert frikvarter skynder jeg mig ud ad bagdøren i klassen. Går gader og stræder tynde indtil sålerne i mine Dr. Martens næsten er slidt ud. Jeg skutter mig i mine slidte Levi's og tykke læderjakke. Selvom det er forsommer og høj temperatur, fryser jeg. Jeg fryser hele tiden. Min ryg er dækket af et tykt lag pels, fordi min krop desperat forsøger at pakke mig og min sårbarhed ind. Mens de andre fra klassen drager af sted til bageren efter kakaomælk og romkugler, går jeg og tænker. Fra 10. klassen, brager hvert frikvarter Meat Loafs "I'd lie for you" ud ad de åbne vinduer. Den er dårligt slut, før den bliver genstartet. Som er det den eneste sang på cd'en.
          Drengene fra min klasse kører den spinkle Jesper af sted i en af Nettos vogne ned ad gaden, af sted mod bageren. I fuld fart. Jeg drejer ned ad en anden gade, afpasser skridtene så de passer til melodien, der bliver svagere og svagere. Jeg gider ikke blive i klassen, selvom jeg kan sidde lige dér ved radiatoren og mærke en svag varme. Magter ikke at høre 'Tæskeholdet' og pibende drengestemmer i overgang. Magter ikke de fnisende piger, der hele tiden rører ved hinanden, sætter hår, er i kontakt. Der er ingen, der skal røre ved mig!
          Jeg tænker på dig som jeg snart skal se igen. Den eneste jævnaldrende (og dog - du er to år ældre og går i gymnasiet!) jeg har kontakt med. Det er dig, der får æren af at kende alle mine hemmeligheder ... bortset fra det med anoreksien. Du ved ikke, jeg vejer 38 kilo og går til vægtkontrol. Du ved ikke, jeg kan gå dagevis uden at spise, hvordan jeg er mester i at skubbe aftensmaden rundt på tallerkenen, så det ser ud som om, der er spist af det. Selvom du er social, opdager du ikke, hvordan jeg lukker andre mennesker ude. Det er så let at undgå. Når vi er sammen, er der alligevel ikke plads til andre.
          Om få måneder er der sommerferie og jeg skal væk fra dette helvede, videre til gymnasiet, hvor jeg bare kan gå, hvis jeg vil. Gå ud ad døren, sejle ned ad gaden, vifte med mine udstikkende skulderblade og flakse mod himmelen, flyve som mine tanker og drømme. Inden da skal vi tre uger til Kreta, min familie og jeg. Tre uger i frihed, før jeg spreder vingerne og starter et nyt sted, et nyt liv. Ryster skårene af den gamle Line af og basker videre. Desværre er det ikke samme gymnasie som dig ... du bor flere hundrede kilometer væk. Man skal over vand for at komme til dig. Alligevel er du så nær, lige her i mit hjerte og lige her, i mit hovedet, mine tanker hele tiden. Men når jeg er til auditions eller job, kan vi ses. Du ved det ikke engang, at jeg arbejder som model ved siden af skolen. Hvorfor du ikke må vide det, kan jeg ikke svare dig på. På en måde er det en hemmelighed, ligesom anoreksien ... det hører en anden Line til. Hende, der går her i de tunge støvler og den tunge jakke, der næsten vejer mere end kroppen. Den rigtig Line hader makeup og dullegrej. Når jeg ikke er på job eller til castings (hvilket trods alt er det meste af tiden) går jeg her med mit glatte ansigt og i unisexoutfit. Håret er den eneste feminine kontrast til det mere maskuline ydre. Det og de lange negle. Mit ansigt er feminint nok uden jeg behøver at understrege at jeg (trods min knoglede, drengede krop) er en pige.
          Mit liv er foran mig. Men samtidig er jeg svært gammelklog. Jeg kender alt til verden og har prøvet det hele. Livet har intet at lære mig ...



Kære Line i den unge, drengede krop. Lille Line med det glatte ansigt, der endnu ikke har antydning af rynker. Line med den tykke, mørkebrune manke uden et eneste gråt skær. Lille, gammelkloge pige. Hvor blev du klogere. Hvor blev du ældre ... Hvor blev du af? 
          Der er sket så meget. Du har set så meget, oplevet så meget, jeg godt kunne have undt dig at være foruden. Der kom mange regndråber i dit liv og der var ingen, der flyttede bjerge for dig, du måtte flytte dem selv. For det er livet! Og den ild du kom til at gå på, var på mange måder mere håndgribelig end du nok havde forventet. Men det var med til at skabe dig, gøre dig til den du er i dag. Hvor vidste du lidt om livet! Og hvor forandret var din tilværelse ikke, bare et år senere? Det var sjovt at møde dig igen, 16 år senere ... 16 år - det er mere end du var da. Og jeg vil ikke lyve for dig ... Hvor er livet flygtigt.


Tak til Louise, der uforvarende medførte dette møde med fortiden. Det har været lærerigt.

torsdag den 18. april 2013

Giveaway #11

Jeg har før skrevet indlæg om Annlil, som altid vil have en særlig plads i mit ♥, da de var de første, der sponsorerede en giveaway til jer, læsere. :) Der er sket lidt siden da og været en del andre giveaways siden da ... men for mig vil Annlil altid være specielle.

Så da Annlil tilbød at sponsorere endnu en giveaway, var jeg ikke sen til at takke JA (hvilken blogger med respekt for sig selv er det?). Faktisk glædede jeg mig så vildt til at se, hvad de havde sendt postbuddet ud med, at jeg overvejede at overnatte i postkassen og stikke poten ud, så snart han dukkede op. Men det ville alligevel være synd for dræberpudlerne at skuffe dem - de eeeelsker at byde velkommen med hylekor og savl i hele hovedet. Så i stedet stillede jeg mig på dærtærsklen, klar til at overfalde Postmand Per med hvin og glædeshyl, som var han arveonkel. Den stakkels mand ender på en førtidspension som følge af dårlige nerver, fordi damen fra nr. 3 ikke kan styre sit handicap, men hyler som hormonellamonstret fra Zalandoreklamen ... på hyæneagtig manér. Når man tilsætter dræberpudlerne, der delvist pisser af glæde og drejer psykotisk rundt om sig selv som en eldrevet spastiker, må man være imponeret over, at manden troligt drejer ned ad Vårbækvej hver morgen! 

Nå, men sidespring, sidespring, for her skal I se, hvad jeg modtog og som en af jer også kan vinde:



Er den ikke lige fiiin?! Min mor blev så jaloux, at hun nær havde flået den af min hals, da jeg havde den på til mormors fødselsdag ... tror næsten også, at mormor i al hemmelighed hellere ville have haft denne kæde end den dusk karse og indtørrede kattetunger, vi dukkede op med. c",)




Hvis du også er blevet forelsket (i kæden that is - jeg er personligt optaget c",)), skal du gøre følgende:

* Like Annlils Facebookside (link åbner i ny side).
* Like Bloggens Facebookside
* Følge mig via GFC eller Bloglovin (husk at skrive, hvor du følger)
* Lægge en kommentar, der tilkendegiver din deltagelse og huske at skrive din email. 

Jeg trækker en vinder om tre uger - d. 9. maj (Kristi himmelfartsdag - det virker så poetisk, når man tænker på de højder af ekstase denne smukke kæde har sat mig i. :)).



Jeg puster Lady Luck jeres vej. Kan du ikke vente til d. 9., men MÅ eje denne kæde nu, kan du finde den på Annlils side, her. Der finder du også mange andre smykker som armbånd, ringe, øreringe, halskæder samt smykkesæt og tørklæder. :)



Ten to ...

... Make you wonder if they are related. c",)

For nogen tid siden havde Rethe på sin blog et indlæg om funny look-a-likes. Inspireret af det, har jeg lavet en dyreversion af samme. Så her kommer 'Ten to ... make you wonder who ís who'.


Der var engang en kat ... og så var der Sheldon Cooper fra "The Big Bang Theory". Hvem der er hvem, vil jeg lade op til jer at bedømme. c",)


Det er ikke altid at det med 'cat face' er nice ment.


Grumpy cat er for fed ... men ligefrem at ligne ham er måske at gå lidt langt i sin besættelse af dette dyr.


På sin vis er det vel på sin plads, at Dalai Lama ligner happy lama.


Vi nedstammer alle fra aberne - hos nogle er generne så tydeligere end hos andre.


Og nu vi snakker om aber ...


In case you didn't get my point!


Og engang til for Prins Knud (eller Gary Busey).


Ja, man skulle tro, der ikke var værre ting end at ligne en abe ...


... Men det er der dog: Nemlig at ligne røven på én! c",)

Hvilken look-a-likes synes du er mest rammende?



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...