fredag den 29. juni 2012

Soldier down ... again!

Killerbug is back ... sammen med kramper. Dog ingen ambulancer og blå blink denne gang - endnu! Humør i bund og muskler som andendags grøntsager fra Netto, der bare hænger og dasker ubrugelige om kroppen, som var jeg en slaskedukke. Restituerer hos Mommy and Daddy, de dage HG ikke er ind da house - er total infantil og grådlatent og kan kun ligge i sofaen og flyde med feberhede kinder og Onslow-lignende korous, mens mine forældre opretholder søde smil og kommentarer (havde jeg været dem, havde jeg nok smidt 30-årig forvoksede pattebarn på porten og bedt hende om at blive voksen), men der er nu intet, som at være 'hjemme', når man har det sådan. Alene lugten af barndomshjem sender afslappende energier helt ned i storetåen. Er glad for, de magter mig, når jeg ikke engang magter mig selv. Note to self: Send aldrig forældre på plejehjem uanset, hvor demente, besværlige og utætte de bliver - det må være min tilbagebetaling for denne omgang 'jeg maaaaaagter ikke mig seeeeelv!'*snøften*-trip, jeg kører for tiden ... kan man købe et nyt immunforsvar og krop, der ikke sender neurologiske impulser alle de forkerte steder hen?

fredag den 22. juni 2012

Dagen i billeder

Dagen i dag er mildest talt ikke gået som planlagt. Det var meningen, den skulle have stået på dette her:


Men alene tanken har fået mig til at føle sådan her:


Og det er lige meget, hvad HG har sagt, så har jeg været helt sådan her:


Og nu da jeg har følt, jeg lignede ham her:


Selvom jeg så ud sådan her:


Besluttede jeg at smide mig i sengen med hende her:


Mens jeg læste i denne her:


Det medførte dog på mystisk vis et svund i disse her:


Jeg burde dog nok have holdt mig til min slankekur og disse her:


For nu er den altoverskyggende følelse og trang denne her:

Hvis verden var en drøm


 Det er sorte dage. Som tåge, som dis. Jeg er som gigtpatienten, der mærker vejrforandringen i leddene, selv før han rigtig vågner. Mens øjnene stadig er lukkede, og kroppen vendes tungt i sengen; dette ... hylster! Tungt. Grimt. Og før jeg vågner ved jeg det. Ved, hvilke øjne, der vil møde mig i spejlet. Hvilken krop, der vil ligge dér - fed, lasket.


Hvordan er det blevet sådan? Vågner man bare en dag og er gammel? Finder rynker og linjer og blå årer, som forgreninger under huden, som togspor set langt, langt oppefra? Vågner man og leder efter sine øjne under folderne af løs hud? Skal man bore dem ud, som rosiner i en bolledej og kigge længe, før man finder visdom og styrke i stedet for ungdommens skønhed, der gik tabt og forsvandt bag et grå slør af stær?

Hvorfor er det blevet sådan? Det er som om sygdommen æder mig op. Men i stedet for en cancer, der grådigt fortærer de indre organer, til de buler ud af kroppen som store klumper af stinkende blomkål, sætter sygdommen sig som pres mod sener og knogler og muskler, der buler ud og bliver til fedt og grimhed og alderdom. Kan ungdommen indkapsle sig? Så den ligger et sted i ens indre som en lille bold? Som en kokainsmugler, der pakker sit smuglergods ind i et kondom og sluger det, så det ligger i tarmen som en lille kokon. 


 Dú dog krop, dú! Til andet end at ligge og gå i betændelse og blive glemt. Lad ikke knoglerne og musklerne tørre ind til skrøbelige kviste, der knager i vinden, mens fedtet lagrer sig som en stor, fed fosterhinde af klamhed udenom.

Lad mig opleve livet som andet end glimt, som andet end lysbilleder på et plettet lærred. Lad mig oplevede livet og skønheden og at føle mig normal. Lad timeglasset være min krop, og ikke tiden, der banker på og minder mig om forgængeligheden ... forfængeligheden - gør det andet en ondt?


 Hvis jeg fik en dag som rask, ville jeg stå op ved daggry og se lyset trænge gennem klyngen af træer. Jeg ville løbe på stranden og være frisk og normal. Jeg ville klatre mod toppen, flyve fri som fuglen og aldrig vende hjem til mit bur.  Jeg ville danse i regnen og græde i solen - græde, når I andre griner, grine når I græder og være anderledes på alle de gode måder. Jeg ville se verden i farver, men selv ses i sort/hvid, hvor tingene er smukke og sarte og fri. Jeg ville opleve det, du oplever på et helt liv på én dag og stadig le, når solen går ned. Sende kinesiske wish lights mod den gryende nattehimmel, med besked til mine kære om, vi ses igen en dag.

Og når lampen forsvinder og natten bliver helt sort, så ville jeg smelte som stearin og pulverisere til aske og vågne igen, som fugl Føniks af asken og opdage, at alt trods alt bare er en drøm.




onsdag den 20. juni 2012

At være hovedmistænkt

 Okay, nu falder der sgu brænde ned ... her kommer man hjem fra en lang, dejlig dag - først dyrlæge med Samsara (bronkitis), kort gåtur ved Helligdomsklipperne med vapperne og Ludvig - mine forældres nye hund (vi blev enige om, at de første gang skulle mødes på neutral grund) i solskinnet, så en tur til Gudhjem at tage billeder og købe is (kun HG og hundene - jeg holdt mig i skindet! Det fedt skal VÆK!) og så hjem for at slappe af ... troede man ... og så opdager man, at én IGEN har skidt i min kæmpepalme i stuen - det er fandeme for ulækkert!! 
Nix - den mistænkte kender ikke noget til noget ... dog nægter hun at fremvise poterne. Hvor er hun heldig, hun er døv og kan spille uforstående.
Indtil videre er Myrledyret hovedmistænkt, da hun viser massiv interesse for alt, der kan graves i ... og især potteplanter. Men hendes poter var mistænkeligt rene og hvide. Har hun lært fra sig? Er Samsara ved at blive oplært til Myrledyr? ... For to af den slags - det magter jeg bare IKKE!
Kan man virkelig se så uskyldig ud, hvis man er skyldig?
 Egentlig havde jeg tænkt, jeg ville have uploadet billederne fra i dag og lave et rigtig fint indlæg. Men jeg faldt i søvn med hovedet ned i min bog og i morgen skal jeg tidligt op - blodprøvetagning i lægehuset, der ligger et pænt stykke herfra, afhentning af medicin og så ud og nyde den sol, der ifølge metrologerne (men helt ærligt - de har jo aldrig ret! ... Så det bliver sikkert regn i morgen) skulle blive den sidste i denne omgang. Det er meningen, HG og jeg ville rundt og tage sommerbilleder af øen og muligvis også filme lidt, da jeg arbejder på et projekt sommerfilm - så må vi se, om det nogensinde bliver til noget; er teknisk set så ubegavet, at jeg må betegnes som sinke på det område!

tirsdag den 19. juni 2012

What the #¤%&/() is Samsara?

Samsara er et buddhistisk/hinduistisk begreb for den cirkulære livscyklus - altså det at alting har en sjæl, der går gennem forskellige tilværelsesformer (skabelse/fødsel-liv-død-reinkarnation). Man taler om 'livets hjul'.



... Og det ser nogenlunde således ud og kan forklares nogenlunde således:


  • I hjulets centrum se de grundlæggende årsager (karmahandlingernes rod til menneskets fastholdelse i en eksistens præget af lidelse*. Årsagerne er afbilledet som dyr - forskellige udformninger af hjulet kan have forskellige dyr. De repræsenterer de tre 'gifte' (som i 'poisons') - lyst, vrede og ignorance. Disse tre kræfter danner grundlaget for skabelsen af karma og holder derved livshjulets kredsløb i gang.
  • Anden cirkel repræsenterer de positive og negative energier (den 'sorte' og den 'hvide' vej) - altså karma. Dårlige karma = genfødsel på lavere stadie (f.eks. toiletbørste i stedet for hund). God karme = genfødsel på højere stadie (f.eks. menneske i stedet for hund).
  • I næste ring afgrænser egerne de seks karmaverdener: gudernes (stolthed); menneskenes (lystfølelse); dyrenes (dumhed); helvedernes; dæmonernes (nærighed) samt halvgudernes (jalousi) verdener. Genfødsel er muligt i hver af de seks verdener, og til hver verden findes underverdener, hvori det også er muligt at blive genfødt
  • I yderste led ses årsagskæden, der består af tolv led, hvilke symboliserer de årsager, der fastholder skabningen i et karmafyldt liv og derved Samsara. De tolv led er: uvidenhed, viljesytringer, bevidsthed, navn & form, de seks baser, kontakt, følelser, tørst, vedhængen, tilblivelse, fødsel og til sidst alderdom/død. 
  • Hele livshjulets evige kredsløb - og derved skabningens fastholdelse i Samsara - symboliseres ved den buddhistiske djævel, Mara. Uden for livshjulet ses i højre (den rigtige) side Buddha, der enten peger på enten livet hinsides Samsara, Nirvana, eller den buddhistiske lære, Dharma (alt afhængig af illustrationen, da der findes flere udgaver). Buddhas funktion i livshjulet er derfor at vise mennesket vejen til oplysning, Nirvana. 
Dharma er altså (udover den ene hovedperson i "Et umage par") Buddhas lære, der består af de fire ædle sandheder. Af buddhister opfattes det fysiske liv som en lidelse, man skal bryde ud af. Lidelsen er bundet til samsara - altså tilværelsens evige genfødsler. Det højeste mål er at bryde ud af Samsara, hvilket først sker når man har nået erkendelsen. Buddhas lære om cd ædle sandheder sættes op som en læge ville sætte en diagnose op:

1) Den første ædle sandhed er en konstatering af at, "Livet er lidelse".  Livet, som indeholder  fødsel, alderdom, sygdom, død, at være forenet med hvad der er ukært og at være skilt fra hvad man har kært. (Lægen: Noget er galt!).

2) Den anden ædle sandhed er sandheden om "Lidelsens oprindelse". Lidelsen har en årsag som bunder i Årsagskæden. De tre rod-årsager der fører til lidelse/smerte er uvidenhed, had og begær.

3) Den tredje sandhed er "Vejen til lidelsens ophør". Buddha påviser at selv lidelse kun er midlertidig.

4) Den fjerde og sidste sandhed er "Vejen, der fører til lidelsens ophør" . For at komme af med lidelsen kræver det at mennesket fuldstændigt opgiver, undertrykker og tilintetgør de 12 led i årsagskæden. Dette opnås ved at følge den ædle otteledede vej og denne fører til fuldkommen erkendelse og nirvana, som er den oplyste tilstand i sindet. Det er altså den otteledede vej som kan føre mennesket ud af livshjulet (samsara) og dermed lidelsen.

(Kan man høre, jeg har haft tre år med religion og går op i det? c",)).

Okay ... hænger du på endnu? Jeg ved godt, det er lidt stor en mundfuld her, men der er en mening med (min) galskab(en), og den er hverken at jeg er blevet buddhist (hverken zen, mahayana eller theravada) eller sindssyg (alstå mere end normalt!). 

Nej, årsagen er her:



Dette billede havde jeg set på gennem flere måneder, når jeg var inde på www.dyrenesbeskyttelse.dk under Bornholms internat. Og det skar mig i hjertet. Det gjorde så ondt, så ondt. For gennem flere måneder havde internatet ingen katte - alle blev bortadopteret ... på nær hende, Svea. For - som I nok kan se - er hun sky. Hendes øjne fortælle om så meget smerte, så meget angst, at jeg nogle nætter kunne kigge på billedet i timevis, mens jeg græd på hendes vegne. Ingen fortjener at have det så svært!

Til sidst fik jeg HG med derud. Og dér sad hun. I mellemtiden havde de fået flere nye katte ind - flere af dem allerede bortadopteret - også den 'cellekammerat' som Svea for en kort stund havde fået. Så dér sad de, de to store killinger. Internatmutter fortalte, at Svea var blevet så glad for sin nye ven, som ville blive afhentet om nogle dage. Men ingen ville have Svea - selvom hun var gratis. Hun blev givet væk, fordi hun er bange og sky. Men der var bare nogen, der gerne ville have hende. Der var nogen, der havde helt ondt i hjertet ved tanken om ikke at kunne få hende. Nemlig mig. Så jeg adopterede hende. Modsat Supaya, som er fra samme internat, står hun i mit navn. Kun mit. Ikke vores begges. Hun er min kat - ligesom Vips var det.

Og nu tænker du nok 'Ja, ja dame - med hvad har det med buddhisme at gøre?' Men hun har det med buddhisme at gøre, at hun i dén grad har oplevet at 'livet er lidelse'. Så derfor er hun kommet til at hedde Samsara og har lagt tiden som 'Svea', internatkat og problembarn bag sig.

I dag ser Samsara noget anderledes ud. Det har krævet arbejde og tålmodighed - men mest af alt bare tid og kærlighed. Og her er hun i dag:



Husets primadonna. Min Samsara. Husets furie. Min Samsara. Det store kæledyr. MIN Samsara! 

Det er svært at se på billederne, men hun har den fineste smokey pels (dvs. at underpelsen er hvid, men yderste lag sort). Hun har tendens til lidt striber, som kan ses, når lyset rigtig falder ind på hende. Og så har hun en lille hvid blis, der er skjult under halsbåndet - ligesom min Vips!

Tænk at få så meget kærlighed, så meget glæde, så meget kat - gratis! Det var helt fantastisk at have hende, da Shiloh døde. Sorgen blev lindret, når denne lille fis fór rundt på gulvet sammen med Supaya - min salt & peber.




Jeg håber, hun altid vil være lykkelig her. Og at vi får lov a beholde hende (og Supaya) længere end Shiloh og Vips. Gennem tiden har jeg haft og mistet tre 'rescue'-katte. De døde som henholdsvis 10-, 12- og 13-årige. Livet som herreløs tager hårdt på en kat. Selv Shiloh, der kun var 3 mdr. da vi fik ham, havde nået at få skader på lungerne. Min Guffie på tarmen. Vips ... overalt. Og det er hårdt at miste dem så tidligt. Nogle siger, det er en normal alder for en kat. Mange får dog flere år. Men i forhold til, at det var dyr ingen elskede, fik de et liv, der var en eventyrfigur værdi. Alle mine dyr er begravet med deres halsbånd, navneskilt og seng. De skal have noget med herfra, ligesom de egyptiske faraoer. For om så der er en himmel, en genfødsel, et nirvana eller ingenting (... ja, nirvana! ;)), vil jeg have, de skal have noget med, der var deres. Noget, der symboliserer: du var og er elsket, du var her! 




 


søndag den 17. juni 2012

Ten to(o) ...


ugly!

Det er efterhånden længe siden, jeg har haft et 'Ten to ...'-indlæg her på bloggen (okay, okay - det er længe siden, jeg har haft indlæg på bloggen *punktum*).

Så nu får I et 'Ten to(o) ugly animals' ... samt deres look alikes.

For ikke helt at ødelægge stemningen, starter vi bagfra, mend nr. ti.

10) Aye aye'en:

 
Når den - ellers temmelig grimme - halvabe kun lander på tiendepladsen på min liste, er det fordi, jeg synes, det primært er ungerne, der er så ass-ugly, at man får mareridt i fjorten dage efter at have set sådan et fjæs. De voksne kan, efter min mening, have charme og ... ja endog lidt ynde! (Fiiine lange, buskede haler). Dog giver dens giga dræberøjne, spooky kløer (som bruges til at banke efter hule steder på træerne -> larver og insekter -> mad!) og gremlin-agtige ører den en - efter min mening - berettiget plads her på listen.

Dens look alike: 
 

 Gollum ... i al sin klamhed.

9) Den stjernenæsede muldvarp:


Nej, det er ikke et eller andet tentakel-insekt, der har angrebet denne stakkels muldvarp. Og den har heller ikke været offer for prøvesprængninger af muldvarpehuller. Det ER dens næse. Og den alene er med til at skaffe dette arme dyr en niendeplads på min skala. For ser man bort fra denne aberøvslignende næse, er det jo trods alt bare en muldvarp ... jeg ville dog aldrig drømme om at lægge en lort på dens hoved - tænk, hvis den fandt ud af, det var mig, der var synderen!

Dens look alike: 
 

 Tja, faktisk har jeg simpelthen ikke været i stand til at finde noget andet væsen, der kunne minde om dette mærkværdige dyr ... det skulle da lige være en almindelig muldvarp med eksplosivt nyseanfald!

8) Tube nosed fruit bat:


 Jeg har simpelthen ikke været i stand til at finde et dansk navn på denne skabning, der mest af alt ligner noget fra det ydre rum ... måske man simpelthen nægter at anerkende, at noget SÅ grimt kan eksistere? Med sine udstående alien-agtige øjne, spidse ører, snotskorpe-næse og klamme vinger, er den i stand til at hive en ottendeplads hjem.

Dens look alike(s): 


Tja, horrorverdenens væsner står nærmest i kø for at dokumentere slægtskab med denne vingeudstyrede rotte. Dog kan Yoda eller  en en gremlin, der har været gennem kødhakkemaskinen, meget vel dele gener med denne flagermus.

7) Havtasken:


Hvis du nogensinde er blevet kaldt en havtaske, ved du nu - hvis du skulle have været i tvivl - at det ikke har været ment som en kompliment. Og ikke nok med at dette grimme væsen, som med rette betegnes som en af verdens grimmeste fisk, rent faktisk hører til i vores have (og ikke som en eller andet muteret bakterie i vores kloaksystemer), så spises den tilmed! Så hvis du nogensinde har overvejet at blive vegetar, kan dette muligvis være motivationen.

Dens look alike:


Fragglernes alvidende: Madam Skrald!

6) Kappebavianen:


Det kan godt være, dyrehandler Clausen fra "Huset på Christianshavn" kalder dette for 'et stort, prægtigt dyr' og at det ofte optræder i gammel egyptisk kunst (ja, sgu!), men dette er - efter min mening - et fjæs kun en mor kan elske! (... Og selv da? Mnja, not so much!). Rød i hoved, rød i røv - dette dyr er øv og bøv - og hiver derfor en sjetteplads hjem.

Look alike:


Ja, hvis du ikke allerede selv havde gættet det: Hardy Rafn som matematiklærer i "Det forsømte forår" ... der var en grund til, han blev kaldt aben!

5) Næseaben:


Vi bliver for en stund hos aberne, for her har vi fundet fjæset, som ikke engang en mor kan elske! Som om det ikke er nok med, den må slæbe rundt på en pik i fjæset - og at den har det med at se yderst uintelligent ud på samtlige billeder, man må falde over, har den samtidig en uheldig anatomi der gør, at den grundet sit specielle fordøjelsessystem har en yderst oppustet mave og (som om der ikke var rigeligt!), derfor fiser helt ustyrligt, for nu at sige det på godt dansk! At denne abeart er stærkt udryddelsestruet er måske ikke så uheldigt endda.

Dens look alike.


Manden, der blev kendt for at pisse på et flygulv, Gérard Depardieu.

4) Psychrolutes marcidus ... eller bare - Blopfisken:


Denne udsædvanligt grimme fisk har én helt utrolig god egenskab, der næsten opvejer, hvor grim den er: Den er sjældent set af mennesker, da den er så venlig at opholde sig et sted, det ikke er så let tilgængeligt for den menneskelige race! Det alene giver den en lidt bedre placering på listen! 

Dens look alike(s):


Ja ... jeg kunne jo have valgt at lægge et billede af en slimprop ind. Eller en stor harker. Eller et opløst lig, der havde ligget i havet et årti eller to. Men jeg skal skåne jer!


3) Marabustorken:


Her er ord næsten overflødige ... Det er ikke en amerikansk kalkun, der har fået for mange timer i ovnen. Og det er heller ikke min døde tipoldefar, der er stået op af graven efter hundrede års hvile. Det er verdens grimmeste fugl med et par yderst velvoksede hængenosser på halsen.


Dens look alike:


Ja, marabustorken har desværre ikke så meget med chokoladen at gøre. Men jeg kan jo ikke så godt begynde at lægge billeder af ældre mænds kønsdele ind, så ja ... I mangel af den sande look alike får I en lidt mere delikat (men ikke desto mindre lige så trist!) udgave.


2) Nøgenrotten (bedre kendt som naked mole rat):


Vi er nu nået til, hvem der har den tvivlsomme ære af at være indehaver af andenpladsen i denne konkurrence, nemlig nøgenrotten. Og den klæder jo egentlig tredjepladsen så godt, for ligesom storken har visse ligheder med det mandlige reproduktionsorgan, kunne denne rotte let forveksles med en pik med tænder. Og selvom min personlige teori hælder til, at der må være tale om en krydsning mellem netop en pik og en bæver, har jeg endnu ikke kunnet finde endelige beviser for denne tese.


Dens look alike(s):


Ja, tænk over det næste gang du får en vietnamesisk forårsrulle på tallerkenen! 


Og nu mine damer og herrer ... trommehvirvel, tak ... førstepladsen:

1) Slimålen!

  
Ikke nok med at slimålen nok er det grimmeste væsen på denne jord, så er den også et af de klammeste og dummeste. Dette - samt det lidet flatterende navn - får den til at havne på en sikker førsteplads! Jeg er sikker på at den - hvis den ikke er for dum til at forstå sejren - vil fejrer titlen med et dejligt måltid bestående af ... rådden fisk!

Dens look alike:

 
En omgang rå (eller måske rådden?) medister ... Værsgo' at spis!

fredag den 15. juni 2012

Når ord ikke slår til ...



Efter mange problemer - og mange forsøg - er den her, videoen. I stedet for et billedtungt indlæg med en masse ord om to, I ikke har kendt, har jeg forsøgt at samle lidt billeder, der opsummerer, hvem disse to vidundere, som jeg har været heldig nok til at have i mit liv, var, og hvad de har betydet for mig.

mandag den 11. juni 2012

Aaaand one more time ...!

Endnu en omgang blærebetændelse. Den har rigtig fået udviklet sig her i løbet af weekenden (lorte lægesystem, hvor man ikke kan komme til læge mellem tolv fredag og otte mandag (og nej, vagtlægen dúr ikke - beder bare én om at henvende sig til egen læge om mandagen!)). Har sovet det meste af de sidste tre dage (været vågen ca. ni timer i alt). Hating. This!! Er træt. Har ondt. Magter intet. Føler mig som et stinkende dyrekadaver, der ikke engang er værd at begrave. Hader alt ved dette hylster, der kun kan finde ud af at ligge vandret og gå i betændelse.

Soldier down!

fredag den 8. juni 2012

Siden sidst ...


Har jeg:

På den negative side:

1) Været på fem penicillinkure mod blærebetændelse ...  samt tre mod bihulebetændelse.




2) Været sengeliggende pga. infektioner cA. 75% af tiden.




3) Taget endnu to-tre kilo på som følge af inaktivitet!

4) Været hos plastikkirurg, der ikke kan bortoperere keloid-ar denne gang.

5) Mistet to husdyr. Mine forældres hund, Tjago, der døde efter to år med svær leversygdom i en alder af 13 år. Mistet vores dejlige hankat Shiloh i en alder af 12½ pga. kort tid sygdom med cystenyrer.





På den positive side:

1) Fået et nyt husdyr - lillemis Samsara (ja, hun er opkaldt efter det buddhistiske begreb for denne, genfødslernes verden) på nu otte mdr.




2) Fået lejlighed til at putte i sengen med dyrene, se masser af dvd'er og læst syv bøger af til sammen 2274 sider ("Vindue uden udsigt", "Det taler vi ikke om", "Til sidste åndedrag", "Med koldt blod", "Den store Gatsby", "Englemagersken" og "Om så det gælder").




3) Været på ferie og kørt over/gennem/til Sverige, Sjælland, Fyn, Jylland og Tyskland. Været i Ribe, Kolding, Vamdrup, Fredericia, Møgeltønder, Tønder, Christiansfeldt, Bobøl og mange andre. Og det tilmed den eneste uge, vi hidtil har haft sommervejr. (Var i Møgeltønder dagen efter Athenas barnedåb og så kirken med blomster og rød løber).




4) Fået den dejlige nyhed, at mine forældre på torsdag får deres lille nye hvalp, Ludvig (opkaldt efter min oldefar, der var kunstmaler), der en verden mest cute Coton de Tulear.



5) Fået yngste bror hjem fra USA (... selvom han til august rejser permanent til Sjælland for at påbegynde studie) og haft ældste bror hjemme på pinsebesøg, hvor vi fik hygget og spillet en masse.



... Der er selvfølgelig masser at skrive om hvert enkelt punkt alene. Men lige denne hurtige update i første omgang. Må stadig køre i lidt lavt gear efter nogle, på flere måder, hårde måneder.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...