onsdag den 21. september 2011

"Det' en tysker!"

Jeg er nødt til at skrive endnu et indlæg. Kan ikke stoppe med Vips' død og gå deprimeret og ødelagt i seng. Kan ikke blive ved med tunge tanker og sorte ord. Føler lige nu, at sort, fed væske vælder ned over mit hoved, som når et æg bliver slået ud på en pande, kortslutter tankerne, så der kun er sorg og ligegyldighed tilbage.

Men der sker jo også gode ting (gør der?!). Vi har nemlig fundet og købt en ny, brugt, bil (who fucking cares - Vips er død!).

Min onkel ringede, at han har fundet en bil, der lød som opfyldte den de krav, vi har. Så nu får vi snart en Astra stationcar fra 1998. Den har kun kørt 15.000 km. Den kommer fra Sydtyskland og var ejet af en ældre mand, der kun luftede den af og til, så den står stort set som ny - og så fik min onkel liiige forhandlet den 10.000,- ned i pris! Vores krav var en bil (gerne stationcar - men de plejer gerne at være pææænt dyre!) med god plads og stort bagagerum, så vi kan køre i den selvom vi skulle få tre-fire børn (in your dreams, Line!) og endnu flere dyr. Så her er den - og med 'bonusmateriale' oveni. F.eks. aircondition, centrallås, alufælge og anhængertræk. 


Der går lidt tid før vi får den hertil (to-tre uger regner jeg med). Pt. står den i Karlslunde - min onkel kører den hertil, når papirerne er gået igennem. Endvidere ville han tage et par ture i den på sin daglige tur mellem Roskilde og København, for lige at tjekke, der ikke dukker skjulte skavanker op - han har dog handlet flere biler gennem forhandleren (og har prøvekørt den), så han er rimelig sikker på, den er helt fin!


Her er den så - fin, ik? (Omend en noget kedelig farve!).


Alle vores biler har haft navne. Vores nuværende - afdøde - Skoda hedder Skod-aben. Vi købte den af min fars firma (den blev brugt til vareudbringning), da han gik på pension. Navnet opstod, da min far skulle skrive Skodaens benzin ind i firmaregnskabet. Han skrev 'Skodabenzin', men printeren nuppede en del af teksten, så der endte med at stå 'Skodaben', så deraf navnet (det skete desunden i starthalvfemserne, hvor det var meget in at sætte 'skod' foran alting ... i dag ville man *græmmes* nok have sagt 'nederen'!).

Bilen før Skodaben var en Toyota Carina. HG var helt vild med den, og hans far havde heeelt tjek på det dér med biler, så den var bare i orden. Da vi kørte fra brugtvognsforhandleren i vores 'nye brugte' bil, nåede vi ikke længere end 15 km, før vi allerede havde fundet tre fejl. Blandt andet gik bilalarmen i gang hver gang man forsøgte at bruge centrallåsen - derfor kom han til at hedde 'Piv'. Ham havde vi ikke længe!

Da jeg lærte HG at kende kørte han i et rustplettet vrag - en arvesag, der havde stået hjemme på gården. Så han hed selvfølgelig 'Plet'. 

Og med alle disse tidligere navngivne biler, er vores nye da også nødt til at have et navn, og da han kommer fra Tyskland (og jeg er opfostret med "Matador"-fraser!) kunne det ikke blive andet end 'Tyskeren'. 

Før og efter

Jeg begynder så langsomt at vågne af min dvale. Jeg kan stadig ikke fatte, Vips er væk, men hverdagen er begyndt at blive mere normal igen ... bortset fra, at jeg ikke bliver vækket klokken fire om morgenen, fordi hun har tømt vandskålen (eller madskålen), og at jeg ikke bliver vækket igen mellem syv og elleve, fordi hun bider mig og vil kæles, hun kommer ikke og springer op, når jeg går i seng og spinder og skal hvæsse kløer i mit lammeskindstæppe, mens vi snakker om striber og kattemad og dagen der gik. Hun ligger ikke i min knæhase og sover om natten. Og hendes glædesskrig lyder ikke, når vi kommer hjem fra indkøb og låser døren op. Det er mærkeligt - hvordan kan en kat fylde så meget? Ti år af mit liv - og nu er hun væk! Og jeg forundres stadig, når jeg ser den tomme lænestol, hvor hun skal ligge. Og må stadig græde, når jeg kommer hjem, og hun ikke er der.

De andre kan ikke udfylde tomrummet. Og det skal de jo heller ikke. Hvert dyr (og menneske!) sin personlighed. Men Shiloh gider bare ikke kæle. Og Sipzap kun af og til, i korte intervaller og på egne præmisser. De er ikke meget hjemme (Vips var altid inde - kun ude på terrassen, når jeg var!). Og det kan bare ikke leve op til mit behov. Jeg skal have en kat, der følger efter mig som en hund, der gider ligge hos mig, som er ... Vips! Jeg har aldrig oplevet at miste nogen, hvor det gjorde så ondt. Hverken mormor, morfar, farmor, farfar, Oldemor, Tante Tut, Onkel Ove, de andre kæledyr ... aldrig har det været så hårdt.

Normalt når nogen dør, har jeg ikke rigtigt kunne tage det ind. Der går lang tid (også når det gælder vores husdyr). Jeg forventer, at lige om lidt, når jeg kigger hen på pladsen under vinduet, står Lurifax' bur der stadig og han sidder dér og gnasker tørrede bananer. Eller jeg tager telefonen og ringer til Tut og hun sidder dér i den anden ende og svarer og er levende. Eller morfar sidder og venter i lænestolen, når vi kommer derud ... Og når det ikke sker, har jeg alligevel kunnet fortrænge det. Men med Vips er det svært. Hun fyldte for meget! Man kan ikke bilde sig ind, hun ligger inde på herreværelset, for så ville man kunne sidde i stuen og høre hende spinde. Og man ved, hun ikke ligger i sengen om natten, for man kan ikke høre den hvislende lyd fra hendes næse. Og jeg skal aldrig høre den igen - og det er ubærligt!

Hver dag har jeg haft forskellige opgaver, jeg har stillet mig selv. "I dag skal du se de sidste billeder, vi tog" eller "i dag skal du have lavet nogle hverdagsting som at rydde op og vaske tøj, og bare være hjemme og erkende, hun ikke længere er". I dag var opgaven "du skal have skrevet på bloggen". Det er bare svært ... det samme gælder mht. at logge på Facebook, for der er billeder af Vips og det er hårdt!

Søndag d. 11. havde ellers været en god dag. Vi har jo ikke længere bil, så min mor kørte os hjem. Jeg ville tage nogle billeder til bloggen - til mandagens indlæg. Vips sneg sig - som altid - med. Men hun virkede ikke ... på. Om lørdagen var HG ude hos sin bror. Jeg var alene hjemme med dyrene og lagde mærke til, at Vips trak vejret sjovt. Regnede med, det var bronkitis/lungebetændelse igen - for det har hun døjet med tre gange i løbet af i år. Da HG kom hjem, blev vi enige om, hun skulle til dyrlæge mandag. Men søndag da vi kom hjem fra spilleklub, var det blevet værre. Hun trak nu synligt besværligt vejret. Og ville ikke bevæge sig. HG bemærkede, hun var kold. Panikopkald til min mor, der var nået at køre hjem. Panikopkald til vagtdyrlæge ... det er langt væk. Burde tage halvanden til to timer at komme derud, når min mor først skulle herud og hente os og videre til dyrlægen. Det tog tre kvarter! Undervejs skreg hun ... og jeg græd, tiggede hende om ikke at dø. Dyrlægen kom flyvende, da vi åbnede døren og Vips skreg. "Jeg kommer, jeg kommer!". Hun lagde ud med at lytte på lunger og hjerte ... men kunne ikke finde hjertelyd. Sagde, hun mente, hjertet var ved at stå af. Men jeg ville ikke acceptere det. Hendes kropstemperatur var alt for lav, fordi hun var ved at dø. Dyrlægen græd - hun havde selv aflivet sin hund dagen før. Hun indvilgede i at tage røntgenbillede. Jeg kunne ikke gå med - kan være gravid. Så HG tog med og holdt hende, og bagefter kom min mor og jeg ind for at se med på billedet. Lungerne og bughulen var fyldt med væske - og hjertet næsten ikke at se. Hun led. Og jeg græd! Hun tog om mig, dyrlægen, og vi græd - både hende, jeg, HG og min mor. Og Vips blev lagt i narkose for derefter at blive aflivet. Det tog så lang tid, fordi hjertet næsten ikke pumpede medicinen rundt. Og jeg stod der og ønskede, at det aldrig ville ende, og samtidig, at det måtte ende straks. Og jeg holdt hendes pote, HG hendes hoved, mens hun sov ind. Vi var hjemme ved midnat. Lagde hende i yndlingskurven og op i sengen. Jeg holdt om hende i flere timer og dagen efter begravede vi hende. Og jeg følte, en del af mig blev begravet med hende!

onsdag den 14. september 2011

Én ulykke ...

Regnen af uheldigheder fortsætter - og det værst tænkelige er sket. Min højtelskede, dejlige, fantastiske og uundværlige Vips døde pludseligt d. 11. september (totalt hadedato!). De sidste tre dage har jeg kun magtet at være. Har ikke fået spist, dårligt fået sovet, bare kunnet græde og være. Har svært ved at være herhjemme - hjemmet er meget tomt uden Den Store Matriark og de to andre katte er forvirrede, søger, kalder. Alt virker pludselig så ligegyldigt. Samtidig er jeg ramt af en eller anden killerbug, der bare er gået på hjernen, så jeg er endnu mere sensitiv. Tuder bare man kigger på mig. Så det er ikke fordi, jeg har glemt bloggen. Jeg er bare logget midlertidigt af virkeligheden. Lige nu magter jeg intet ... Altså ud over at bare være til.


fredag den 9. september 2011

Ten to hate

Nu er jeg ikke selv den store fan af tatoveringer. Jeg synes som regel, folk får aaaalt for mange og kommer til at ligne sådan en overtuschet dør på et offentligt toilet! (said the old lady!). Der er dog nogle få mennesker der (efter min mening) bare kan bære det. Andre gange falder man over et tilfælde, hvor man tænker: What the hell were you thinking?! En af mine hadere er de dér småfede trucker-looking kvinder, der får en eller anden lam tatoo på brystet, de så udstiller, så det ligger dér og blævrer i udskæringen. Eller bruden med selvsamme tatoo - tatoveringer og brudekjoler går bare ikke sammen!

Under overspringshandlinger på nettet, har jeg af og til fundet nogle tuscher, der virkelig bare har fået mig til at tænke: Æhm ... hvor fuld var du? Her kommer min top ti (hvor et er den grimmeste):

Vi starter med tieren:

10) Katten som tatovør?
Hey ... det er sådan min sofa ser ud, når Sipzappen har hvæsset kløer!


9) Dårlige gener?

Idéen var vel god nok ... tatovøren åbenlyst ikke! Et billede, der skulle være forblevet i pengepungen og IKKE på kroppen!
8) Mr. Funny?
Lad mig gætte: Han vandt ikke prisen som årets komiker?
7) Hjernemæssige mindreværdskomplekser?
Når man virkelig gerne vil bevise, man HAR en hjerne - i dette tilfælde mislykkedes det så ... totalt!
6) Når dårlig smag møder en tatovør:
Nåh ja ... nogle tegner deres øjenbryn op på 'jeg har to skovsnegle i panden'-måden. Andre vælger alternativer, der er ... mere grimme!

5) Acneoffer:
Hvis hudlægen ikke kan redde ens ansigt efter acnear, kan man jo vælge denne løsning!
4) "Jeg skal føde en dværg!"
Det der skræmmer mig mest her er tanken om, hvor den syvende dværg gemmer sig!
3) Mother must be so proud!
Jeg går ud fra, dette er det tætteste på fisse, han nogensinde kommer!
2) Adder!
Need I say anything? (Denne herre er muligvis bror til ham på billedet ovenover?).
1) Psykotisk Gjølltrold!
"Jeg gad ikke vokse min arm, så jeg lod min treårige datter bruge mig som tegnebræt!".

VILD med Mads ... øh, dans!

Havde lovet at hjælpe svoger og svigerinde at hjælpe med at få tømt hus, gjort rent og malet i dag - det skal stå klart til udlejning d. 17.! Vi blev dog fra start forsinkede - skulle have været i gang ved ni-ti tiden, men der opstod nogle 'SKAL klares her og nu'-problemer. Kom først i gang omkring kl. tolv. Og da klokken var to begyndte jeg at blive dårlig. Fik ondt, blev træt, følte jeg fik feber. HG måtte drøne mig hjemad. Har ligget og sovet sådan ca. til nu.


Lidt noget møg. Jeg var syg et par dage før min fødselsdag. De sidste par dage har der så åbenbart været for meget drøn på - for nu er det blusset op igen. Svigerinde havde også lagt sig. Så nu måtte mænnerne tage fat i stedet. HG er stadig ikke kommet hjem, så de har forhåbentlig nået noget.


Nu ligger jeg så på langs på sofaen og stener "Vild med dans" - og vild, det er jeg ... med Mads Vad! (Og nej, han virker altså ikke bøsset!!). Han har et eller andet over sig, der minder om HG (altså HG i yngre udgave ... sådan sagt forsigtigt uden at fornærme nogen). Det er smilet tror jeg - så smelter the old lady her (det samme med HG!). Og beklager HG, men havde jeg en chance dér, røg du under en bus! (Sagt ironisk skal det understreges - bare lige for ikke at blive meldt for 'hustruvold'! c",)). Elsker, de har parret ham sammen med Anne Sofie Espersen. Det kan kun blive godt! Elsker i det hele taget, de kendisser der er med i år! Hella Joof, Tommy Kenter - sådan! Elsker også, at Marianne Eihilt er tilbage (total girlcrush!). Og Viktoria Franova og Steen Lund er tilbage. Sådan! Og ham dér Thomas Voss, ik? Mums!

Helt ærligt, hvor lækker har man lige lov at være? Haps! (Men de dér handsker til gengæld ... no!).

Mangler bare en cappuccino - og noget Dream lakridsis!


Nå, kan godt mærke, hjernen ikke vil som jeg vil. Jeg føler ikke, jeg kan sætte to ord sammen.


Beklager det lamme indlæg, men er mere eller mindre braindead her! Føler det, som er der nogle ledninger deroppe, der rører hinanden - på en, 'det-burde-de-bestemt-ikke!-måden.

torsdag den 8. september 2011

Dagens ...

... outfit.

Jeans: Levi's (what else is new?). Sko, bluse, top, ring og halskæde: H&M. Jakke: Only
Jeg har en tendens at klæde mig lidt ... maskulint. Det er blevet MEGET bedre de sidste par år, men casual og the boyfriend way hænger stadig ved. Især hvis jeg gerne vil føle mig fri og afslappet. Læderjakken er efterhånden en gammel sag - seks år gammel eller lign. I mange år har jeg hadet de dér sko alle gik i. De minder mig om folkeskolelærerne fra 70'erne - med udtrådt hundelort under sålen (på skoene vel at mærke!). Men now I get it! De er såååå behagelige at gå i! (Kan ikke magte noget med selv minimal hæl - har hverken smertetærskel eller de motoriske evner stiletter kræver!). Og så begynder jeg faktisk at synes, de er grimme på den dér fede måde ... I hvert fald uden lort!

Fødselsdagsgaven - halskæden. Og før jeg fik klippet mærket af tørklædet! ;/
Earcuffs: Rosila.dk. Armbånd: Smykkegave.dk
Dagen har budt på shopping. Sofapuder (skal snart have ny - brugt - sofa. Eeelsker 'gamle' (velholdte!) ting og genbrug. Kan godt lide, at tingene har en historie), medicin (mindre interessant), undertøj, smykker og parfume (gavekort fra fødselsdag) og rammer til nogle viiildt fede postkort fra HGs morfar (fandt vi under oprydning i det værktøj HG har arvet). Spiste frokost med forældre, før turen gik et smut om svogerskabet og derefter hjem. Har billeder - men det bliver ikke lige i dag.

Nu nærmer klokken sig nemlig 23. Og smerter samt en hvis Fodvorte, der dingede på piccoloklokke på psykopat-måden til klokken halvseks i morges, holdt mig vågen. Har sovet ca. fem timer (og skal helst have 12 - sygdomsting!). I morgen tidlig (som i ca. ottetiden (det er altså tidligt!) regner jeg stærkt med at blive vækket af teknikker (komfur igen!), så nu skal jeg i seng. Kører også på dagens anden Stesolid (muskelspasmer en masse!), så jeg er pææænt træt ... og skæv (på den ufede måde!). Har ikke rigtigt kunne få kroppen til at makke ret i dag. Startede bogstavlig talt dagen med et brag, ved at gå ind i en dør (min hjerne havde bedt fødderne stoppe - fødderne registrerede det bare for sent). Har haft svært ved at huske forskellige ord og at formulere mig (kunne fandeme ikke huske, hvad det nu var Elvis hed! For fucking sake altså!).

onsdag den 7. september 2011

Fødselsdagskavalkade

Jeg er altså ikke død (heller ikke af alderdom!). Jeg har bare haft mange bolde i luften og ikke rigtig fået tid til blog. Men i stedet for en lang kedelig beskrivelse af fødselsdagen, kommer der her en kort gennemgang i stikord og billeder.

Fra neden og op - og flaget er hejst til top ... da vores ovn jo var i stykker (NÅ!), blev dagen holdt hos mine forældre. Lettere besværligt, når man ikke liiige ved, hvor man finder de forskellige ting i køkkenet. Men bonus: De har flagstang!
Bevis for min artighed! At bror et og to så kunne fortælle, at der ikke var sol i henholdsvis Brovst og Hillerød, synes jeg ikke kan være bevis for det modsatte. Der var sol her i området, hvor jeg har fordelt min gunst (på Gitte Grå-måden).
Brownielagkagen: Bunden er først smurt med et tyndt lag Nutella og derefter et tykkere lag hjemmelavet hindbærmarmelade. Derefter rørte jeg flødeskum sammen med groftknuste rutebiler. Og nej, det er IKKE flødeskum på toppen, men hjemmelavet guf (og købe-chokoladevirvler - nogle gangen er det okay at hoppe over, hvor gærdet er lavest).
Bordet.
Lagkagen - nu også med fut i.
Gaver og kort. Jeg fik (surprise!) ikke taget billeder af gaverne, da de lå dér fiiint udpakkede og samlede. Men jeg fik: Smykker, tøj, parfume, gavekort, en dug, servietter, lys, et kursus via folkeuniversitetet (holdet er blevet oprettet - yay!) og en træugle.
Jeg var meget tæt på min Olde(mor) - der døde som 93-årig, da jeg var 11 - så da min mormor gav mig dette smykkevedhæng, der har været hendes, blev jeg rigtig rigtig glad og rørt! Og se lige æsken - er det ren nostalgi oder was? 'Tlf.: Am. 2969'.
En af de mange gaver. Fik jeg nævnt, jeg er ret tosset med ugler? Og træting - så yay! :)
Der blev selvfølgelig også tid til Michigan - hvor jeg tabte ... på den triste rekord-måde. Tarveligt!
Havevandring med Phoebristen
Turtleduer

Cheesecake til dessert
Aftenstemning

lørdag den 3. september 2011

Fødselsdagsforbandelsen!

Okay, jeg elsker altså detteher blog-noget! Det kan godt være, jeg ikke har en skid læsere, men hul i det - jeg hygger mig big time! Jeg får lov at sidde og nørde og skrive om mig! ... Noget jeg desværre er ret god til.


Så er det i morgen, det er store 'fuck, hvor er jeg blevet gammel!'-dag. Har selvfølgelig ikke hørt en lyd fra Punkt 1, men MAGTEDE bare ikke at ringe og spille bitch i går. I dag er gået med at bage hundredefirs forskellige kager hos mine forældre. Har lige nu massiv kvalme. Om det skyldes massive mensessmerter (overshare?), overanstrengelse, feber eller bare synet af al den sukker og fedt vides ikke. Vågnede op torsdag nat i en svedpøl og følte mig lettere forvirret. Feber. Again. Sov så hele fredagen, med undtagelse af, når jeg vågnede og svedte som en wrestler og kunne vride såvel tøj som sengetøj. Sparkede lortet ned på gulvet og huggede HGs dyne. Da den også var gennemsoaked kaldte jeg på tæpper (service ik? Han er opdraget godt!). Sådan gik den dag - jeg svedte, han ryddede op og hentede nyt i sengetøjsafdelingen indtil jeg havde brugt hele lagret.

Skulle så af sted her til formiddag. Var nødt til at få bagt i dag. MAGTEDE ikke hårvask, men var tvunget til at tage bad (fluer i armhulerne og sådan ...). Har hele dagen rendt rundt med frisure, der ligner bladning af Madam Mim-hår og 'jeg er fem år og blevet overkæmmet, fordi jeg skal til frisør'. Nå, fik da bagt alt det jeg skulle - cheesecake (tjek!), brownies (tjek!), napoleonshatte (tjek!) og drømmekage (tjek!). Og har kun overfaldet ét styks forældre én gang! Er meget stolt ... havde dog fader, der sad og surmulede nogle timer på overetagen som treårig, før han kom igen (men han pillede altså ved ovnen, og jeg ka' godt selv!!). Heldigvis morede det mummy ret godt - hun er nemlig også sådan én der vrisser, når hun laver mad.

Mens jeg gik dér og rodede køkken til mærkede jeg slet ikke noget til sygdom. Tror, jeg har kørt på adrenalinsus. Kunne da godt mærke, at de hjerneforbindelser, der ikke stritter pga. kronisk sygdom, var overbelastet af nytilkommen bug. Så HG måtte lige redde mig (og køkken!) et par gange. F.eks. når jeg ville tage på varme ting uden grydelapper og sådan. Fik også dækket bordet. Så i morgen skal jeg bare smække brownie-lagkagen sammen (og selvfølgelig lave cremen, overtræk og sådan). Smelte lidt chokolade til hattene og kyle et par lys i det hele.

Håber ikke, jeg vågner og er rigtig syg. For af en eller anden grund bliver jeg ALTID syg på min fødselsdag. Forrige år (året for da oink-influenza!) skulle HG og jeg gave været til London (hans fødselsdagsgave!) et par dage efter. På min fødselsdag vågnede jeg så op med: Piggy-buggen! Sidste år var jeg med die mutter und oma på ferie i Gilleleje. Blev mere og mere syg undervejs. Ved aftenen og ankomst så dette sølle skrog således ud:

Utroligt, hvad man lægger ud til offentlig beskuelse, ik?
Jeg havde godt nok haft lidt tegn på blærebetændelse to-tre uger, men det var først undervejs til Gilleleje, hvor jeg begyndte at få 'AVsindige' bækken/nyresmerter, at det gik op for mig, jeg måskeee skulle have været en tur om lægen, før vi tog af sted (men mig og læger osv.). Endte med, jeg vendte og drejede mig hele natten i febervildelse og smerter. Og moar måtte ringe til vagtlæge. Efter to dage på penicillin, var jeg mit gode gamle (*host*) jeg igen:

Jeg har aldrig påstået, det var et kønt syn! c",)
Derudover var jeg syg på min sekstenårs fødselsdag. Og syttenårs. OG attenårs! ... Og tyveårs (var jeg virkelig rask på min nittenårs?! - Eller er jeg bare blevet så gammel, at hukommelsen svigter? (Luk!)). SÅ I ÅR VIL JEG ALTSÅ IKKE VÆRE SYG, NÅ!

Nu vil jeg gå i seng (hm ja - er det ret beset allerede). Læse. Hygge. Og glæde mig til, at aftenpillerne må tages så jeg kan slippe af med den dér afsindige feber-'der-vandrer-et-helt-kompagni-myrer-på-min-brændende-hud'-følelse.

Jeg kan slutte med et billede fra den trediveårs fødselsdag, vi var til forleden - har jo stadig ikke liiige fået skrevet indlæg om det og lagt billeder op. This is what i waz wearing:

Cardingan: Asos. T-shirt: H&M. Shorts: Vero Moda. Halskæde: H&M. Fedt: Egen avl.
Fik også indviet min 'nye' ring fra Asos (har ligget på lager herhjemme nogle måneder):

Her med besøg af græshoppe - han syntes åbenbart også godt om min ring! :)
Mine øreringe kan man ikke så godt se på billedet, hvilket er en skam, for de er sååå fine. Da jeg lider af keloid (voldsomt voksende ar), kan jeg ikke have piercede ører (eller piercinger i det hele taget!). Ca. hvert andet - hvert tredje år, vokser arrene fra mine gamle piercinger (havde tre i hvert ører) og jeg må have dem slicet af hos en plastikkirurg. Først fik jeg binyrebarkhormon-indsprøjtninger, som skulle være sååå godt til keloid. Men det fik dem altså til at vokse, som Viagra får et erigeret (... never mind - you get the picture!). Dernæst blev de brændt væk ... not a good idea eiter! Alt dette foregik hos den lokaltpraktiserende hudlæge. Dernæst måtte han igang med skalpellen. Men da arrene nåede en vis størrelse ville han ikke mere (han kunne ikke længere 'brænde arrene til', der skulle sys!) - sendte mig til plastikkirurgen, der første gang fjernede tolv ar (fordelt på for- og bagside af begge ører) og gav mig seksogtredive sting - følte mig som en af de dér prøveklude, man får i folkeskolen, når man skal lære at sy på symaskine! I dag har jeg ikke længere noget tilbage af mine oprindelige øreflipper - det er ar. Lidt vildt (og klamt!) at tænke på ...

Men jeg elsker jo smykker! Og ISÆR elsker jeg øreringe! Så jeg fandt en privat smykkedesigner og fik hende til at designe en masse clipsøreringe for mig. Dette par, jeg vil vise jer, 'designede' jeg selv; forstået på den måde, at jeg kom med idéer til farver, udformning og størrelse, hvortil hun viste mig nogle forskellige muligheder, jeg kunne vælge ud fra. I dag har jeg selv skaffet mig lidt værktøj, så jeg kan købe øreringe og selv lave dem om til clips.

Billedet er godt nok noget gammelt, men her ser man øreringene fra sættet nogenlunde fint. Jeg tror desværre ikke, at Kirsten, der har designet disse smukke smykker, sælger mere. Kan ikke længere finde hende på Etsy. :(
Til øjenskyggeeffekten miksede jeg fem forskellige farvenuancer og blendede dem langsomt ud for at opnå denne smokey eye-effekt.

torsdag den 1. september 2011

Dagens ...

... outfit.
Jeans: Levi's (hvorfor har jeg altid dem på, når jeg bliver fotograferet?). Top: H&M. Blazer: Vero Moda (tro det eller ej - elleve år gammel! Fås pt. i en udgave og farve, der minder om, i H&M). Halskæde: Bestseller. Ring og armbånd: Asos. Earcuffs: Rosila. dk.  Støvler: Marco Tozzi

Ja, det har været en lang dag med problemudredninger og indkøb. Kørte hjemmefra ved 10-tiden i morges, og kom hjem kl. 17. Løb tør for et af mine medicinpræparater i går - så det var en lidt hård start på dagen kan man vist roligt sige! Men kom da af sted. Det gjorde så også, at jeg pga. større smerter var endnu mere grumpy i Punkt 1, der 'desværre ikke kunne gøre andet end at mærke det som hastesag' (men de får nok først reservedelen hjem til mandag - fucking forpulede lorteø!). Og så havde de tilmed den frækhed at foreslå mig at købe en miniovn til 2500,-! Er det bare mig eller er det halvfrækt? Jeg mener - vores ovn er kun ni mdr. gammel. Den er død, fordi deres elektriker har sat den forkert op, og hvis vi ikke havde været hjemme, da det skete kunne huset være brændt ned! Kunne de ikke godt have lånt os den ovn? Eller i det mindste lejet os én til på mandag? Efter Punkt 0 .... jeg mener 1 ... var det straks på apotek og få udleveret dope. Og SÅ skulle jeg bare sidde og lade op nogle minutter (ja, okay 45!). Med kold Zero - havde glædet mig til cappuccino, men var sgu så opkogt over Punkt 1 ... købte dog cinnoen lidt senere alligevel. c",) (Okay, okay med et stykke chokoladelagkage ... ekstra stort ... Okay, okay og jeg spiste det hele selv - uden at dele! Nu har jeg sagt det - men det er hormoner jeg sværger! ... Det samme gælder mit økseangreb på Punkt 1-ansat. Man er aldrig ansvarlig for egne handlinger, når man har pms!).

Pitstop - ville gerne have taget flere billeder, men folk gloede sgu så underligt, da jeg sad der og ville fotografere cappuccino og indkøbsposer! (... og så løb kamera også lige tør for batteri).

Lige siden sidste år, har jeg glædet mig til, vi havde plads til at have gæster. Når man bor i en skotøjsæske, kan man bare ikke have hele den udvidede familie på besøg. Sidste år var vi kun seks mennesker - og sad nærmest på skødet af hinanden! Og i år fylder jeg rundt! Jeg havde en romantisk forestilling om hele min familie - med begge brødre. Den yngste er så lige rejst til Hillerød, på højskole, indtil han om et halvt år flytter i lejlighed. Og ældste bror i Kbh havde ikke mulighed for at vende snuden 'hjemad' pga. job - forståeligt med valget og sådan ... Hvorfor kan vi ikke bare stadig bo i Hvidovre? Eller på Fyn eller i Jylland - så var der da togforbindelser!

Fødselsdag i skotøjsæsken sidste år.
Nå, men det er jo, som det er.Men jeg var alligevel grædefærdig, da det gik op for mig, at jeg ikke vil kunne holde den fødselsdag, jeg havde drømt om. Havde lavet dekorationer og købt lys og servietter. De må så med en tur til mine forældre i morgen. Er det bare mig eller er det virkelig sad og patetisk at holde 30års ... Ahrøm, jeg mener 20års fødselsdag hos sine forældre! Og det hele bliver endnu mere umuligt pga. mangel på bil.

Menu jeg havde tilrettelagt var som følger: Efternmiddagskaffe/Zero m. theboller (både m. og uden rosiner). Drømmekage (total yndlings!), Napoleonshatte (har et tons marcipan, jeg skal have brugt) og en lagkage, der egentlig er chokoladebrownies m. hasselnødder, smurt op med chocolate icing, m. chokoladeganaché i mellem lagene. I stedet for den sædvanlige glasur eller fondant, ville jeg lave 'marengstopping'. Når jeg sætter det i gåseøjne er det fordi, at det ikke er en topping, som men ser med 'Bedstefar med skæg'. Denne topping er en 'guftopping' - altså det man putter i flødeboller. Jeg elsker at bage hjemmelavede flødeboller - det dér ynkelige nas der er i købeflødeboller er for intet at regne mod det, man laver fra bunden. Den skal også kun kort tid i ovnen, netop for at undgå at toppingen bliver for marengsagtig.

Da jeg er vegetar, plejer jeg at vælge en ret, der er let at kombinere med kød. Som regel bliver det noget ristaffel (elsker risretter og karry!), men det har vi lige fået sidste weekend. I år skal jeg desuden bage så meget, at jeg har valgt noget meget enkelt. Falafelkugler, marinerede kyllinge/skinkespyd (var i fire butikker og kunne ikke få dem, jeg ville have!), salatbar med alt tænkeligt i grønt samt hjemmerørt dressing og feta i marinade. Til det hele ovnstegte kartoffelbåde og hvidløgsflutes. Som man kan læse, skal jeg bruge ovn til alt dette (ej, altså ... alt dette her skrev jeg da også i går, gjorde jeg ikke?). Bl.a. derfor endte jeg med købeflutes - og jeg hader købeflutes! Det tager kun to min. at banke et godt flutes sammen. Men da det helst skal laves samme dag som servering (kan jeg ikke nå! Må også lade moar bage thebollerne), droppede jeg det. Desuden skal jeg have lavet cheesecake til dessert (mand, hvor bliver der mange rester at proppe i fryseren!).

Nå, men fødselsdag er først søndag. Men søndag kan jeg jo ikke stå og bage alt det. Og lørdag passer hverken ind i forældre- eller bilplaner. Så i morgen, når HG skal til sit månedlige mandekomsammen (HA - har lige haft et aha-moment: Deres kællinger er sgu alle pms-hekse på denne tid, der er derfor de altid mødes nu!), drøner han mig op til los forældros. Det pisser mig bare af! Får det hele når jo at blive halvtrist og tørt ... æv, altså! Men sådan må det jo være ... (Og så lige en åndelig undskyldning til mossien, der fik et ordentligt fur i formiddags, selvom intet af dette overhovedet er hendes skyld - og at det hele giver hende ekstraarbejde!).

Til gengæld holder vi en mindre fødselsdag for HGs bror, dennes kone og deres barn, d. 18. Vi ved ikke helt endnu med sikkerhed, men vi regner med at bestille noget udefra. Først var planen femten gæster. Nu bliver vi så fem! Så vi ville gerne ofrer lidt luksus i stedet - også så jeg kan nyde dagen og gæsterne, og ikke er smadret efter en hel dag i køkkenet. Jeg vil så i stedet lave en af mine kendte konditorkage - med fondant og diverse pynt til dessert. Sikkert også hit hos nevøen. :)

Var for øvrigt forbi trioen i dag. Hjalp lidt svoger med nogle ærinder. Og så deres tre små nyfødte (fjorten dage gamle!) killinger! Ååååårh! Hvorfor var der ikke lige batteri på kamera, nå? Plejer at være ekspert i at kønsbestemme dyreunger og skød alle tre til at være hanner. Er spændt på, om jeg har ret. Da jeg lærte HG at kendte, var vi hjemme hos ham den dag deres udekat fødte seks killinger. Jeg skød fem til at være hanner, én til hun. HG troede ikke på mig. Mente dels ikke, jeg kunne se det så tidligt. Og syntes dels, det var usandsynligt med den fordeling. Men det var sgu rigtigt! Nu er jeg spændt på, hvad svogerskabet gør med kattene. De har to i forvejen. I december kom så en tilløber. Få dage før de skulle have hende steriliseret, stak hun af - og blev gravid. Så nu har de seks katte! Spændende at se, om de beholder alle en.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...