lørdag den 3. september 2011

Fødselsdagsforbandelsen!

Okay, jeg elsker altså detteher blog-noget! Det kan godt være, jeg ikke har en skid læsere, men hul i det - jeg hygger mig big time! Jeg får lov at sidde og nørde og skrive om mig! ... Noget jeg desværre er ret god til.


Så er det i morgen, det er store 'fuck, hvor er jeg blevet gammel!'-dag. Har selvfølgelig ikke hørt en lyd fra Punkt 1, men MAGTEDE bare ikke at ringe og spille bitch i går. I dag er gået med at bage hundredefirs forskellige kager hos mine forældre. Har lige nu massiv kvalme. Om det skyldes massive mensessmerter (overshare?), overanstrengelse, feber eller bare synet af al den sukker og fedt vides ikke. Vågnede op torsdag nat i en svedpøl og følte mig lettere forvirret. Feber. Again. Sov så hele fredagen, med undtagelse af, når jeg vågnede og svedte som en wrestler og kunne vride såvel tøj som sengetøj. Sparkede lortet ned på gulvet og huggede HGs dyne. Da den også var gennemsoaked kaldte jeg på tæpper (service ik? Han er opdraget godt!). Sådan gik den dag - jeg svedte, han ryddede op og hentede nyt i sengetøjsafdelingen indtil jeg havde brugt hele lagret.

Skulle så af sted her til formiddag. Var nødt til at få bagt i dag. MAGTEDE ikke hårvask, men var tvunget til at tage bad (fluer i armhulerne og sådan ...). Har hele dagen rendt rundt med frisure, der ligner bladning af Madam Mim-hår og 'jeg er fem år og blevet overkæmmet, fordi jeg skal til frisør'. Nå, fik da bagt alt det jeg skulle - cheesecake (tjek!), brownies (tjek!), napoleonshatte (tjek!) og drømmekage (tjek!). Og har kun overfaldet ét styks forældre én gang! Er meget stolt ... havde dog fader, der sad og surmulede nogle timer på overetagen som treårig, før han kom igen (men han pillede altså ved ovnen, og jeg ka' godt selv!!). Heldigvis morede det mummy ret godt - hun er nemlig også sådan én der vrisser, når hun laver mad.

Mens jeg gik dér og rodede køkken til mærkede jeg slet ikke noget til sygdom. Tror, jeg har kørt på adrenalinsus. Kunne da godt mærke, at de hjerneforbindelser, der ikke stritter pga. kronisk sygdom, var overbelastet af nytilkommen bug. Så HG måtte lige redde mig (og køkken!) et par gange. F.eks. når jeg ville tage på varme ting uden grydelapper og sådan. Fik også dækket bordet. Så i morgen skal jeg bare smække brownie-lagkagen sammen (og selvfølgelig lave cremen, overtræk og sådan). Smelte lidt chokolade til hattene og kyle et par lys i det hele.

Håber ikke, jeg vågner og er rigtig syg. For af en eller anden grund bliver jeg ALTID syg på min fødselsdag. Forrige år (året for da oink-influenza!) skulle HG og jeg gave været til London (hans fødselsdagsgave!) et par dage efter. På min fødselsdag vågnede jeg så op med: Piggy-buggen! Sidste år var jeg med die mutter und oma på ferie i Gilleleje. Blev mere og mere syg undervejs. Ved aftenen og ankomst så dette sølle skrog således ud:

Utroligt, hvad man lægger ud til offentlig beskuelse, ik?
Jeg havde godt nok haft lidt tegn på blærebetændelse to-tre uger, men det var først undervejs til Gilleleje, hvor jeg begyndte at få 'AVsindige' bækken/nyresmerter, at det gik op for mig, jeg måskeee skulle have været en tur om lægen, før vi tog af sted (men mig og læger osv.). Endte med, jeg vendte og drejede mig hele natten i febervildelse og smerter. Og moar måtte ringe til vagtlæge. Efter to dage på penicillin, var jeg mit gode gamle (*host*) jeg igen:

Jeg har aldrig påstået, det var et kønt syn! c",)
Derudover var jeg syg på min sekstenårs fødselsdag. Og syttenårs. OG attenårs! ... Og tyveårs (var jeg virkelig rask på min nittenårs?! - Eller er jeg bare blevet så gammel, at hukommelsen svigter? (Luk!)). SÅ I ÅR VIL JEG ALTSÅ IKKE VÆRE SYG, NÅ!

Nu vil jeg gå i seng (hm ja - er det ret beset allerede). Læse. Hygge. Og glæde mig til, at aftenpillerne må tages så jeg kan slippe af med den dér afsindige feber-'der-vandrer-et-helt-kompagni-myrer-på-min-brændende-hud'-følelse.

Jeg kan slutte med et billede fra den trediveårs fødselsdag, vi var til forleden - har jo stadig ikke liiige fået skrevet indlæg om det og lagt billeder op. This is what i waz wearing:

Cardingan: Asos. T-shirt: H&M. Shorts: Vero Moda. Halskæde: H&M. Fedt: Egen avl.
Fik også indviet min 'nye' ring fra Asos (har ligget på lager herhjemme nogle måneder):

Her med besøg af græshoppe - han syntes åbenbart også godt om min ring! :)
Mine øreringe kan man ikke så godt se på billedet, hvilket er en skam, for de er sååå fine. Da jeg lider af keloid (voldsomt voksende ar), kan jeg ikke have piercede ører (eller piercinger i det hele taget!). Ca. hvert andet - hvert tredje år, vokser arrene fra mine gamle piercinger (havde tre i hvert ører) og jeg må have dem slicet af hos en plastikkirurg. Først fik jeg binyrebarkhormon-indsprøjtninger, som skulle være sååå godt til keloid. Men det fik dem altså til at vokse, som Viagra får et erigeret (... never mind - you get the picture!). Dernæst blev de brændt væk ... not a good idea eiter! Alt dette foregik hos den lokaltpraktiserende hudlæge. Dernæst måtte han igang med skalpellen. Men da arrene nåede en vis størrelse ville han ikke mere (han kunne ikke længere 'brænde arrene til', der skulle sys!) - sendte mig til plastikkirurgen, der første gang fjernede tolv ar (fordelt på for- og bagside af begge ører) og gav mig seksogtredive sting - følte mig som en af de dér prøveklude, man får i folkeskolen, når man skal lære at sy på symaskine! I dag har jeg ikke længere noget tilbage af mine oprindelige øreflipper - det er ar. Lidt vildt (og klamt!) at tænke på ...

Men jeg elsker jo smykker! Og ISÆR elsker jeg øreringe! Så jeg fandt en privat smykkedesigner og fik hende til at designe en masse clipsøreringe for mig. Dette par, jeg vil vise jer, 'designede' jeg selv; forstået på den måde, at jeg kom med idéer til farver, udformning og størrelse, hvortil hun viste mig nogle forskellige muligheder, jeg kunne vælge ud fra. I dag har jeg selv skaffet mig lidt værktøj, så jeg kan købe øreringe og selv lave dem om til clips.

Billedet er godt nok noget gammelt, men her ser man øreringene fra sættet nogenlunde fint. Jeg tror desværre ikke, at Kirsten, der har designet disse smukke smykker, sælger mere. Kan ikke længere finde hende på Etsy. :(
Til øjenskyggeeffekten miksede jeg fem forskellige farvenuancer og blendede dem langsomt ud for at opnå denne smokey eye-effekt.

2 kommentarer:

  1. Jeg læser i hvertfald din blog. Nat gør nok også... Og hvis hun læser dette, så skal hun også snart skrive igen... Nå.

    Anyway, jeg tænkte at du simpelthen bliver nødt til at sende mig den brownielagkageopskrift hvis ikke den er en statshemmelighed. :)

    SvarSlet
  2. Taaaark. :)

    Der vil både komme opskrift og billeder - og muligvis en instruktionsvideo (hvis mit 'tekniske talent' tillader at jeg får det til at funke). Jeg har altså bare fundet en opskrift, ændret lidt på den og selv tilføjet nogle ting. Men det blev faktisk en succes! :)

    SvarSlet

Tak for din kommentar. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...