søndag den 23. marts 2014

MISstemning?

Okay, måske er det bare mig, der har for meget tid til spekulationer i disse 'benløse' dage, men jeg kunne altså ikke lade være med at grine, da jeg kiggede et par af mine albums igennem ... mon nogen herhjemme prøver at fortælle mig, de er utilfredse med noget? ;)







Og forsøger man at fremtvinge et smil, ja såeh ... virker det ligesom bare lidt forceret. ;)


  

 
Har du et favoritbillede, så smid gerne din mening i en kommentar. :)


lørdag den 15. marts 2014

Body breakdown

Som de fleste af jer måske allerede har læst på bloggens facebookside, fik jeg endnu et spasmeanfald med følgende ambulancetur natten mellem mandag og tirsdag. Værre og voldsommere end nogensinde! Jeg synes, det begynder at trække tænder ud ... I flere timer kørte min puls på 120, fordi musklerne i ryg, arme og ben gik amok i spasmer, så bloggen hviler indtil jeg er kommet lidt til kræfter. Det blev konstateret, de ikke kan gøre andet end at give Stesolid, mens det står på. Der blev taget blodprøver fra håndleddet (alt var normalt); desværre er jeg svær at finde årer på så både prøver og drop måtte forsøges flere gange, så jeg ligner én, der er blevet kørt over af toget eller har forsøgt at kappe begge pulsårer med en sløv smørkniv. Tallene var fine, så igen falder det under 'mulige MS-spasmer' og jeg må vente på mine undersøgelser. Man mener dog at min UVI kan have udløst anfaldet, fordi kroppen er ekstra belastet. Jeg er meget træt, dopet og ked af det. Jeg kan ikke gå og kan pt. ikke overskue at jeg d. 1. april skal til urologen i Rødovre. Vi har ikke råd til HG tager med og jeg kan ikke klare rullestolen alene. Min lillebror tager muligvis med den ene vej, men jeg skal jo stadig hjem igen ... :/ Ja, pt. svælger jeg lige lovlig meget i selfpity, men sådan et stadium når jeg desværre med mellemrum. I dag har jeg været meget ked og oprevet og bloggen står muligvis lidt stille, mens jeg kommer til kræfter.


Jeg takker for de mange søde hilsner ifm. indlægget om retssagen, men magter ikke at svare hver enkel af jer lige nu.

Til de af jer, der siger, I beder for mig: Det betyder mere end I aner! Selvom (eller fordi?) jeg er agnostiker, varmer det at tænke på, at jer, der har en forbindelse med en Gud eller skæbne rent faktisk har mig og familien med i tankerne. Nogle har spurgt, om det støder mig, hvis de beder for mig og nej - jeg er tværtimod meget rørt! :)


mandag den 10. marts 2014

Retssagen

Det har krævet lidt overvindelse at skulle skrive dette, for når først det kommer på skrift, kommer erkendelsen rigtigt ...: Vi har tabt HGs retssag! Den sag, vi ellers var sikre på at vinde, den sag, der i retten syntes at udspille sig til vores fordel, den sag, der skulle være det lyse punkt i sygdommen ... den sag er tabt.

Til at begynde med har det hele været noget rod. I 2007 blev HG syg. Meget syg. Det viste sig at være en dyb depression, som man formodede var stressudløst. Men den gik ikke væk. HG kom til psykolog. Og det blev værre. HG fik medicin. Og det blev værre. HG kom til udredning og pludselig fik vi et brev fra en psykiater, som kommunen havde sendt HG til: Mistanke om skizofreni!

Hvad siger og gør man lige i sådan et tilfælde? Vi havde ligesom nok med én handicappet i hjemmet ... (Selvom det selvfølgelig er på fysisk vis, hvad mig angår). Heldigvis har jeg verdens bedste forældre, der har støttet, hjulpet og båret. Jeg har verdens bedste brødre, der altid er der, hvis vi ringer og HG har verdens sødeste bror, som har verdens sødeste kone og søn; folk, der alle har været der, hvis vi har haft brug for hjælp.

De følgende år og deres begivenheder står lidt i en tåge. Det er svært at huske, hvad der skete hvornår og hvorfor. HG prøvede en masse forskelligt behandlingsmæssigt. Flere gange overvejede vi at få ham tvangsindlagt, men problemet har været, at jo mere HG blev presset af psykologer og psykiatere, des mere forsvandt han ind i sig selv. Til sidst prøvede vi en anden metode: HG blev diagnosticeret med Asperger og en personlighedsforstyrrelse af blandet type men med klare skizoide træk og vi tænkte: New approach! Så HG droppede medicinen, droppede samtaleterapi og al behandling, efter sigende skulle være gavnligt. Han fik fred til at tackle sin hverdag på sine egne præmisser og klarer sig med den hjælp, vi - hans nærmeste - kan give ham. Med årene har vi, uden at tænke over det, fungeret som mellemled mellem ham og resten af verden; fungeret som 'tolk' og mentor. Hans depressive perioder går op og ned. Det har været snak om, hvorvidt hans depression var del af en bipolar lidelse, men da han aldrig har været manisk, må det nok udelukkes.

Mens alt dette stod på, besluttede kommunen at igangsætte en førtidspension. De mente, HG måske kunne få en psykose, hvis de tvang ham ud i arbejdsprøvning og mente ikke, det er realistisk, han kommer ud i nogen former for hverken skåne- eller flexjob. Det var så her, det var meningen at den dejlige pensionskasse, vi i flere år havde betalt til, skulle give noget igen. Men her begyndte balladen så: Fra pensionskassens side mente man ikke, HG havde ret til pengene, ligesom de antydede (for ikke at sige skrev direkte) at det var skuespil for at malke dem for penge. I sådan en situation magter man dårligt at blive vred ... når man har en mand, der sidder på sofaen i underhakker, med dødt blik og småsavler fraværende, ville man næste ønske, det var sandt!

Først i 2010 begyndte det at gå nogenlunde fremad. HG har været i mange former for behandling - både medicinsk og i form at samtaleterapi. En overgang havde vi plejere der kom i hjemmet, der skulle hjælpe ham med at få en normal hverdag, men da gik det helt galt! Det, der har været bedst for HG er fred.

Fra en optursperiode i 2010; på tur for at indtage vores nye revir
I 2010 flyttede vi til vores nuværende bolig. Der faldt lidt fred over tingene og vi har lært at tage tingene én dag ad gangen. Det gør at her i perioder ligner Sodoma og Gomorra, fordi jeg er sengeliggende og HG er mentalt fraværende, så skidt og rod stabler sig i (ikke særlige ordnede) bunker. Men det tager vi med. På et tidspunkt vender det og så får vi igen bund i det og det kører indtil næste dyk. I 2010 fik vi dog også den glædelige nyhed at ankestyrrelsen gav OS medhold og at pensionskassen skulle udbetale HGs pension. Et par uger var vi lettede og flyvende; vi har altid været vant til at leve af lidt - jeg var nåede ikke engang at blive SU-berettiget før jeg pga. min sygdom måtte droppe ud af gymnasiet og vi blev tidligt blev , hvorefter HG fik forsørgerforpligtigelse. Da min førtidspension gik igennem, blev han kort efter syg.

Men pensionskassen valgte at gå i retten med sagen, og det er så den sag, HG og min far var ovre til i januar (jeg havde attak og kunne ikke tage med). Et halvt år før vi skulle i retten, fandt vi ud af, at vores advokat havde forladt firmaet, uden vi havde fået besked! Under hele forløbet har vi bøvlet med kommunikationen med ham, men bare det at finde en advokat, der tog en sag af denne art, havde taget tid. Så det var ikke de store håb vi havde, da vi fik den nye, men overraskede vi blev! For han er sgu skarp!

Retssagen gik stort set som vi kunne håbe på og alt tydede på, vi ville vinde. Dog havde vores gamle advokat ikke fået de nyeste lægeattester med - attester, der kan være ret vigtigt for sagen, attester, der har kostet os mellem 5000-10.000 kr! Alligevel var vi (og især vores advokat) målløse, da vi tabte.

I dag var så sidste dag, hvis vi ville anke sagen og det har vi valgt. Desværre har vi ikke kunnet nå at få svar på, hvorvidt vi får fri proces! Sammen med advokaten har vi dog regnet på, hvordan sagen i worst case scenario vil se ud: Altså, hvis vi taber og skal betale. Han regner med, det bliver max. 50.000 kr. (udover de beløb, der bliver dækkede). Men det er 50.000 kr. vi ikke har!

Så nu er sagen sådan, at vi i løbet af de næste par år skal nå at skrabe 50.000 kr. sammen. Det bliver virkelig hårdt, når vi oveni har et hus- og billån, vi betaler af på. Som mange, der er tættere på mig, har bemærket, sælger jeg pt. ud af alt, hvad der er at sælge af! Jeg har også fået hevet en god sjat ind, selvom det selvfølgelig alt i alt forslår som en skrædder i helvede. Især fordi vi har været så uheldige at blive ramt af Myrledyrsuheld (på den facon at Myrledyret har skrabet et eller andet til sig, som har kostet mange dyrlægebesøg og meget medicin - så sent som i dag er hun kommet på ny medicin). Det jeg har tjent ind, kan ikke engang dække dyrlægeregninger, men stadig: Bedre end intet. Dog har jeg problemer med PayPal, som jeg stadig bakser med og det er også derfor, salgsshoppen står stille, indtil vi har fået udredet fejlen.

Jeg havde håbet, Skat havde nogle dejlige penge retur til os, men for første gang nogensinde har vi så oplevet at skulle af med penge! Det svarer så kun til ca. 1000 kr. for os begge, men alligevel: Lige nu! Arhmen, come on skæbne - prøver du at fortælle mig noget?!

Pt. tager jeg hvad jeg kan overkomme af småjobs med at skrive og korrekturlæse og det er virkelig begrænset, hvad jeg kan overkomme - men igen: Mange bække små ... På et tidspunkt bliver dråben vel stor nok til at kunne gøre nytte. Jeg lægger inde med en ordentlig bunke noveller, som jeg vil prøve at få afsat og så har vi leget lidt med tanken om at få et kuld hvalpe på Frik. Cavalier er ret in pt. og hun er stadig ikke for gammel til at løbet er kørt, men skal det være, skal det også være nu. Jeg er dog lidt vægelsindet: Både fordi jeg ikke tror det egentlig kan betale sig, når man tager alle udgifter (dyrlæge, til bedækning m.v.) med i betragtning og fordi jeg ved, jeg aldrig ville synes, det var et hjem, der var gode nok til 'mine' hvalpe.

Anyway ... jeg ved, flere af jer har spekuleret over, hvad det var for noget med den retssag og hvad det er HG fejler, så here goes. Nu kom I lidt længere ind under huden på mig.


lørdag den 8. marts 2014

Giveaway #29

Som lovet i går starter i dag giveaway #29. Og denne gang er det et par KANT-øreringe du kant vinde - KANT DRAMA, der har en værdi af 300 kr.


For at vinde disse skønne øreringe skal du blot:

★ Følge bloggen via BLOGLOVIN og like indlægget ved at trykke på det lille ♥.
★ Følge bloggen via FACEBOOK
★ Følge KANTbyRAHBEK via FACEBOOK
★ Skrive en kommentar herunder med det navn du følger med via Facebook.

Vinderen trækkes fredag d. 28. marts og annonceres på bloggens Facebookside, så husk at følge derinde, så du kan se, hvis du vinder. Vinderen får 14 dage til at kontakte mig med adressen, hvorefter der trækkes en ny vinder.

Held og lykke til jer alle - jeg håber, at rigtig man af jer vil deltage.


fredag den 7. marts 2014

Smykker med KANT


I morgen kommer der en ny giveaway på bloggen, en giveaway, som jeg er virkelig, virkelig glad for at kunne præsentere jer for.

Hvad I kan vinde, afslører jeg først i morgen, men som I næsten kan gætte, bliver det et KANT-smykke, der er designet af Sabine Rahbek.

Hvis I ikke kender KANTbyRAHBEK, kan I læse mere på Facebook HER og finde hendes webshop HER.

KANT-smykkerne er alle håndlavede og unikke og for mig repræsenterer de en elegant kombination af rå kant og feminin elegance - det er en så fin balance og symmetri, som man sjældent ser. At det bliver kombineret med unik indpakning og opsætning gør kun min entusiasme større! 


Som de fleste af jer nok ikke har kunnet undgå at bemærke, er jeg et menneske, der er meget smykkeglad og jeg er meget til smykker med edgy kant, nitter, kæder og spikes. Så jeg måtte jo falde for disse smykker. En af mine personlige favoritter er en kæde, som jeg bare MÅ eje og som Sabine har været så sød at love at designe til mig, når vi får hul nok i økonomien til, at jeg kan lægge lidt penge til side.


Hvis I skulle være lige så vilde med KANT-smykkerne som jeg er, synes jeg, I skal slå et smut indenom Sabines shop og kigge på, hvad der gemmer sig derinde; jeg kan godt love, det er en sand skattekiste for smykkeelskere! Til slut får I et par af mine personlige favoritter blandt dem der pt. ligger i shoppen.


Husk at kigge ind og deltage i morgen! Men i mellemtiden er jeg da lidt nysgerrig: Hvad er jeres favorit blandt tingene i shoppen? :)

[Alle billeder i indlægget er, med Sabines tilladelse, lånt fra hendes shop og Facebookside.]



Fredagsfnis #22

Et hurtigt indspark herfra til at kickstarte weekenden. Vi var til middag hos nogle venner i går og kom først hjem kl. fire i morges, så jeg er pænt smadret. ;) Ikke at der var gået druk i den eller noget, det var ren hygge med cola, sund mad, spil og snak, men så løber tiden også bare hurtigt. Så her står den på en chill friday.


I morgen står den så på en tilbagevenden til virkeligheden og en lang liste af to do's. Søndag er der fastelavnshygge hos Mumi på plejehjemmet og i næste uge, skal vi så have tage hul på 'projekt herreværelse', der skal males (igen) og have nye gardiner sat op og derefter have Mumis møbler ind.

Hvad står din weekend på?

onsdag den 5. marts 2014

Dagens chok

Arg, kender I det dér med at man sidder og scroler på Facebook og får mixet to billeder sammen, så man totalt ender med at misforstå det? Så lige denne her:


Nu er jeg farveblind, eggåz ... såeh, først ser jeg en sød lille padde. Og på næste billede ser jeg en stegt lille padde! Nåede et øjeblik at blive overvældet af kvalme, før det gik op for mig, det egentlig bare var en uskyld pizza. ;)

Ja, det er ikke de store poetiske inspirationer, der præger bloggen i disse dage, men vi er lige inde i sådan en helvedesperiode af to-do-lister. For hver ting man tjekker af, dukker tre nye op. Prøver at passe på mig selv og har rent faktisk hold sengen i dag, fordi jeg skal en masse de næste dage og godt kan mærke, kroppen er klar til at brokke sig.

Så I forresten at det lille Kireser-dyr var dagens fanbillede på Best Friends facebookside i går?


Hvor meget ligner det ikke lige en selfie? :)


søndag den 2. marts 2014

Punkterede Michellinmænd

Hvis her er lidt stille de næste dage, skal I ikke fortvivle (som om! ;P). Vi har bare nogle lidt overfyldte dage og jeg prøver at passe på mig i al stresset, men det er lidt svært, når der pludselig er så meget på programmet.

I går skulle vi have tømt resten af Mumis hus, så alt hun ikke kunne have med på plejehjemmet skulle fordeles. Min far er en ældre herre, der har rundet de 70 for nogle år siden. Min mor har en meget slem scoliose (en rygskævhed der er så slem, at hun i mange år var observeret tæt, da lægerne frygtede, hendes ribben kunne punktere hjertet, hvis ryggen drejede mere), så hun skal helst skånes før løft. Jeg er ikke meget bevendt, da jeg kun lige er kommet op i lodret position efter sidste attak, så ret beset er der kun HG til at slæbe. Heldigvis meldte min lillebror sig på banen og ville tage fra København her til øen for at hjælpe. Der gik dog lidt kludder i planerne allerede fredags aften ... På det tidspunkt lillebror skulle have været på øen, finder vi ud af, færgen er gået i stykker og returneret til Kbh. og at en ny skal sættes ind. Det betød, at lillebror først var i havn ved tretiden om natten, så klokken blev mere end fire om morgenen før HG (der var chauffør) og min lillebror kom i seng.

Det endte også med at al den flytten frem og tilbage i går tog meget længere tid end beregnet, selvom vi skippede frokosten. Efter aftensmaden var vi kun færdige med at fordele ting og få alt slæbt til mine forældre, der bor lige på den anden side af gaden i forhold til Mumis (nu tilsalgsatte) hus. Først dér skulle vi til at køre møblerne frem og tilbage mellem Allinge og Rø. Tågen lå tyk over øen, så det var noget med 40-50 km i timen og en bøn til de højere magter om, vi var på rette kurs. Første ubehagelige (men også forventede) overraskelse kom, da vi åbnede døren herhjemme: MY GOD - ni timer væk hjemmefra og seks katte alene hjemme. Fy for pyffer en stank af gammel kattebakke at komme hjem til!!! Måtte åbne alle vinduer og døre i tre timer, mens jeg har lå som en pølse i svøb i varmetæppe og dyner og flokken var lukket inde i rummene med tremmer for vinduerne.

Nu er det dog meningen, vi skal have åbnet for kattelemmen, da vi ikke længere har Cleo at tage hensyn til. Dog skal Sekhmet lige have taget sine sting efter sterilisationen og Zazen og Shakira skal lære at komme ud.

I dag åbnede vi for Myrledyret og Samsara, så de kunne følges med Sipzap, der er en del ældre end de andre i flokken og vant til at være ude hver dag. Samsara og Myrledyret har været ude sidste sommer af små etaper. De har siden kun været ude på mindre ture, men foråret kalder og de var totalt klar i morges. Men hvad sker der så? Da Myrledyret og Samsara kom ud, stæsede Sipzap (der allerede var ude) ind igen, som om hun tænkte 'Årh nej, ikke de små på slæb!' Derefter vendte Samsara direkte om og løb efter hende ind ad lemmen. Myrledyret tog en tur rundt om huset og løb også ind. *Sigh* altså. Nå, men i det mindste er det nok fordi vi i går slæbte så meget nyt herhjem, hvilket bare er SÅ spændende. 

Da klokken var omkring midnat var vi ikke færdige (jeg gav op timer før det!), men da måtte selv mændene opgive som punkterede Michellinmænd. Pt. står vores 'herreværelse/bibliotek/kontor' næsten tomt, fordi de tunge sofaer og stole, der stod her da vi flyttede ind, er kørt til genbrug og gør plads for mormors lettere, der er i bedre stand. Kontoret står dog endnu tomt, da jeg skal have malet huller over, fordi Samsara flere steder har været lidt hård ved tapetet. Men det er altså MEGET spændende (og mindst lige så farligt) at ét rum er tomt og at stuen er overfyldt. Har nu seks katte med øjne så store som thekopper, der går på stive ben og undersøger det hele. Dog er bænken i køkkenet allerede blåstemplet og taget i brug. Der ligger de på stribe! Jeg skal se at få taget et billede, jeg kan dele med jer herinde. 

I morgen skal vi til Rønne, hvor vi har mindst en milliard ærinder! Dels skal vi have hentet træpiller, da jeg fik et tip om, det er bedre end kattegrus. Det skulle minimere bakkelugten og kattene skulle være glade for det, fordi det lugter af 'udenfor'. Nu håber jeg jo godt nok at vi de næste par måneder oplever en stor nedgang af bakkebrug, fordi de kommer ud, men det ville stadig være skønt, hvis man slap for den tunge lugt af kattegrus og det støv, det medfører. Vi overvejede ellers at prøve krystalgrus, men nu køber vi lidt af begge dele og ser, hvad der funger. 

Samtidig skal vi have købt nye gardiner til kontoret, da der nu er kommet nye farver, så intet passer (den slags magter jeg ikke, så jeg håber, jeg kan finde et godt tilbud på nogle billige gardiner, der er lige til at smække op). Vi skal have hentet et TV vi har fået gratis, forbi svogerskabet, aflevere en del ting, jeg har solgt, som jeg har lovet at tage med, når vi nu skal til byen og så en masse småærinder af den slags, man udskyder i det uendelige.

Tirsdag skal vi have Phoeba trimmet og forhåbentlig har vi fået taget en urinprøve på Samsara, som vi kan køre forbi dyrlægen med ved samme lejlighed. Onsdag skal vi have alle tingene herhjemme på plads og forhåbentlig få malet kontoret. Torsdag skal vi til middag hos nogle venner, så torsdag og fredag byder forhåbentlig på nogle slappedage.

Det lyder måske sindssygt at man kan stresse over så små ting, når nu jeg ikke har job eller børn at passe og derfor har en rimelig stille hverdag, men når jeg lige er kommet ud af en attak-periode, er det altid meget sløjt med energi og kroppen holder ikke rigtigt til noget. Jeg er vant til at sove mindst 16 timer om dagen og være liggende resten af tiden. Er ikke vant til at bevæge mig rundt, medmindre det er i rullestol, så alt skal gå lidt gelinde.

Det betyder dog også, at hvis der er lidt stille herinde, er det derfor. Jeg glæder mig dog til at vise billede af alle de ting, jeg har fået med mig fra Mumis gemmer samt ting, mine forældre har ryddet ud i. Jeg har fået skrabet en del skønne bøger til mig og mine forældre ryddede ud i deres Disneyfilm, som vi ikke har fået taget med os, da vi flyttede. Desværre er det VHS-bånd, men da vi har arvet Mumis DVD/VHS-afspiller kan jeg rent faktisk se dem, så det må gå an indtil jeg med tiden får samlet dvd'erne. Nu er samlingen i hvert fald stort set komplet, når man lægger VHS og DVD'er sammen.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...