torsdag den 28. februar 2013

♫♪♪♫ Hjælp mig lige med at sende, nanana-nananana, stiften op i mormors ende ... ♫♪♪♫

I disse dage kan man ikke bryde ud i et spontant smil, uden man flækker henover krydderen. Vejret i disse dage er simpelthen så hårdt ved hud og hår, at man ligner noget der er løgn. Læberne flækker, håret stritter som har man stukket tommefingeren i stikkontakten og huden falder nærmest af på samme måde som hos en slange, der skifter ham. Så nu kommer vi ind i et problemområde, for jeg. Hader. Cremer! Og pomader. Og al deres væsen. Jeg føler mig fedtet og klistret som en bussemand, der er skrabet ud af bihulerne af en barnehånd. Og jeg har faktisk aldrig rigtig fundet en bodylotion, jeg er glad for. Jeg er ikke lige typen, der gider sidde og stritte med stængerne i fem timer, før cremen er trængt ind. Og tager jeg den på efter bad, føler jeg, mine jeans omklamrer mig på en familiær måde, jeg bare ikke bryder mig om. Ved sengetide skal jeg kaste mig i dynerne med to hunde og fire katte - heraf er en langpelset maine coon med særdeles sunde hårrødder og en hund, der fæller, som var hun betalt for det. Og hvad er pointen i at barbere ben, hvis man får pels i stedet?

Så er der det med læberne ... Jeg plejede bare at bruge Lypsyl fra Netto, selvom jeg synes den har en bismag af toiletrens (ja, altså ikke at jeg sådan går og bæller den slags, men ... you get my drift). Men den var billig og gjorde sit job. Den fik min mormor så ødelagt, da hun mens vi sad om kaffebordet for nogle år siden følte trang til at dele et godt råd med selskabet: Hun brugte nemlig Lypsyl som afføringsmiddel! (TAK, mormor!). [I swear to God, it's true!]. Det er åbenbart billigere at stikke en Lypsyl skråt op end at købe en omgang Klyx på apoteket. Så mens jeg sad dér med flødeost klistrende til ganen og sur galde skyllende op i spiserøret, forsvor jeg, at Lypsyl aldrig kommer nær mit ansigt igen. Den historie sammen med lugten af toiletrens gør, jeg ikke kan have den i min nærhed! For nogle uger siden voksede min mistænksomhed mod produktet yderligere, da jeg så en Lypsyl på min mormors stuebord. Universalmiddel? Perhaps, men både i hoved og i røv? Nej tak!

Sjovt nok var det også min mormor, der i sin tid fratog mig fornøjelsen ved Kløvervaseline. Jeg elskede ellers den gule dåse med trekløveren på, fordi den mindede mig om laboratoriet på apoteket, hvor min far regerede som alkymist eller DAK-laboratoriet, hvor min mor arbejdede i mine tidlige barndomsår. Så dåsen var ganske velkendt. Dog var den ofte forbundet med et mere ubehageligt ritual: Når der skulle tages temperatur (det var mens endetermometeret var det eneste rigtige!), kom den gule dåse nemlig frem.
          Derfor blev jeg endnu mere vrangvillig end normalt måske er, når min mormor nærmede sig med den gule dåse - jeg turde ikke forsværge noget (slet ikke med en dame, der bruger Lypsyl i dén ende!). Når vi besøgte hende i ferierne, følte min mormor det åbenbart som sin pligt at smøre os børn ind i alle ender og kanter med cremer og vaseliner.  Kløvervaselinen fik vi på i et lag, der var så tykt, at man vågnede med nullernemænd så store som en mindre kennelbestand på læberne. Var man heldig, nåede man lige af få pillet de sidste hundehår af læberne, før ugen var omme og vi skulle hjem igen.


I mange år var Labello et hit, men desværre smagte den mig så godt, at jeg en dag kom til at æde det meste af sådan en stang. Der lægger et eller andet underligt gen gemt i Find-børnene - i hvert fald når de blev blandet med min mors gener. Alt skulle nemlig puttes i munden og tygges på. I mit baghoved ekkoer det stadig fra min barndom: "Nej Sune - SPYT UD! ... Morten, nej! Jeg sagde NEJ!" Da min yngste bror ti år senere kom til, kunne vi konstatere, at generne stadig blev videregivet til nyankomne. Han nåede at gnaske sig gennem adskillige Ludospil, Matadorbiler, tændstikker ... Modsat mine to ældste brødre, åd han dog byttet. Så vi måtte finde os i at bruge knapper, når vi skulle spille Dam eller bruge skakbrikker til Ludo i en snæver vending. 
          Jeg lignede nok mest min yngste bror. Jeg sad nemlig heller ikke og gnaskede kuglepenne, radioantenner eller sofaben, for derefter at spytte savspåner ud. Jeg gik, som min yngste bror, grudigere til værks og åd mig gennem bøtter med tandpasta, shampoo eller cremer, der duftede særlig godt. Det har dog medført, jeg kun i kortere perioder kan bruge Labello uden at blive overdoseret. Det samme gælder mærker som Zendium Tandpasta og LDB Bodylotion.

Men i disse dage må jeg altså give fortabt. Mit legeme er ved at tørre ind til en mumie. Jeg har brug for en god læbepomade og en creme, der ikke varer tre timer om at trænge ind huden. Det må også gerne være produkter, der står på Netto eller Lidls hylder, det gør mig intet - bare lortet virker.


Så har du et tip til en god læbepomade eller creme, så smid meget gerne en kommentar. :) Gør mig kysseklar til foråret.


Hulubuluuuu, jeg søger en vinder. :)

Jeg leder, som I kan se ...


 For det er i dag, giveawayen for denne sag er blevet fundet.


Og den heldige vinder blev: Maria

Men jeg har ingen oplysninger på dig, Maria, og der er ikke oprettet indlæg under din blog, så jeg håber, du ser dette. Hvis nogen af jer kender Maria eller ved, hvor hun kan findes, må I gerne give hende et praj, så sommerfuglene kan flyve mod deres nye hjem. :)



"This is my carrot. There are other carrots it ..."


... but this one is mine!"

Okay, men så er hr. kraninus (min lillebror kunne ikke sige 'kanin', men sagde 'kRanin') her min. Han er så sød, det gør fysisk ondt i hjertekulen. Og hvor smuk en farve er det ikke lige?

Sært, drømmer hele tiden om kaniner for tiden. (Og nej, ikke på Freud mr. naughty-måden). Og tit og ofte er kaninerne i mine drømme netop denne cappuccinoagtige farve. Så da jeg (ved et frygteligt uheld, forstås!) sad og googlede billeder af kaniner og faldt over ham her, måtte jeg lige dele ham med verden; det vil sige mine to-tre læsere, der er natteravne som jeg. c",)

Gud, hvor jeg savner vores Kong Lurifax og chokoladeknappen, Mugee. Savner, savner, savner at have kanin.

PS: Kan I huske den film?


onsdag den 27. februar 2013

Giveaway #6

Apropos moustache; kender I Morfars moustache?

De af jer der gør, er måske ikke overraskede over, jeg elsker morfar! Jeg elsker genbrug, jeg elsker retro ting, ting med sjæl, ting der ... lever. Varer, der er unikke, som ikke findes i hveranden H&M eller Ikea. På et tidspunkt vil jeg skrive et længere indlæg om Morfar, hvor jeg guider jer rundt i hans univers, fortæller om nogle varer, jeg er begejstret for og om hvorfor, jeg elsker konceptet genbrug.

Da jeg fik lov at vælge en vare fra Morfar, som I kunne vinde, var jeg ikke længe om at betænke mig: Smykke! De af jer, der har fulgt mig lidt længere, undrer sig nok heller ikke over, jeg har valgt: Clipsøreringe.

Jeg har før skrevet om, hvordan jeg pga. keloid ikke kan bruge øreringe. I mange år gik jeg derfor ikke med noget. Så fandt jeg på at få en smykkedesigner til at fremstille speciallavede øreringe med clips til mig. Senere gik jeg på jagt i genbrugsbutikkerne, da de ofte ligger inde med denne vare, som stort set aldrig mere ses i forretningerne. I dag køber jeg selv øreringe og laver om til clips (og er af flere blevet spurgt om jeg kan hjælpe dem med at lave et par øreringe om), men jeg blev alligevel ret vild, da jeg fandt Morfars side. Og jeg synes, disse beautier var de smukkeste. Måske skulle jeg have købt dem til mig selv, men jeg syntes, I skulle have muligheden for at eje dem.


Så åbenbart er jeg ikke den eneste, der savner clipsene. Keloid eller ej. c",)

Men nu til reglerne. For at deltage skal du:

* Være fast læser af bloggen (via GFC)
* Lægge en kommentar herunder med din mailadresse og evt. link til egen blog
* Like Morfar på Facebook - han vil så gerne have flere børnebørn. :)
* Like bloggen på Facebook

Du er også meget velkommen til at dele opslaget her på din egen blog, hvis du vil, men det er ikke et krav. Der er altså ikke noget med lodder i denne omgang.

Jeg trækker vinderen d. 9. marts. Held og lykke til jer alle.


Når lykkens gudinde kigger forbi

Der er åbenbart held ved mig for tiden, trods sygdom, snot og sørgelige somatiske spasmer (overboard on bogstavsrim?). Jeg har nemlig igen vundet en giveaway. Denne gang hos Mønneberg

Og her er, hvad jeg har vundet:


Hvor fedt er det ikke lige? Først vinder jeg et tørklæde i min yndlingsfarve (og med guldtråd!!) og nu vinder jeg en halskæde. Som i smykke. Som i YAY! :) Og guess what: Nu har jeg også et overskæg til de perioder, hvor jeg ikke PMS'er og derfor ikke ligner en fransk udgave af Hitler med slikket moustache.

Så nu har jeg ti gange mere skæg (ha!) end HG, der af en eller anden grund ikke er i stand til at gro en velvoksen moustache (ikke at han ville få lov til det, om så hans hårrødder havde været i live!). Til gengæld får han så heller ikke grå hår. Så to gange nitte til mig: Jeg nupper både de grå hår og testosteronoverlæben her i familien. (Ain't PCOS great?).

Nå, kan mærke på mit overstadige humør, at min hjerne allerede er ved at gå i dvale, og jeg ville gerne nå at smække den giveaway på ... altså den I kan vinde forstås. :)

Hvis bare det pokkers syn gad styre sit handicap. Bliver søsyg af at skrive herinde ...


"Langsomme panoreringer"

Da jeg var ni år (yes sir, det er mange år siden, vi er tilbage i 17... okay da, 1990) købte min far et videokamera. Min yngste bror var på vej og processen skulle følges fra de første finner skvulpede i maven til han kom skrigende ud i den anden ende. At det så blev et så dramatisk forløb og at han nærmest stadig havde finner, da han kom ud (for tidligt født), kunne vi jo ikke vide. Faktisk kom jeg til at tænke på det hele, da det var på det tidspunkt, jeg begyndte at lide af blærebetændelserne. Så jeg sad og så gamle billeder, tænkte på filmene (skal have lånt dvd'erne hos mine forældre og have dem genset) og filosoferede. Både over, hvor længe det er siden, hvor lidt jeg egentlig har forandret mig (på sin vis ret trist min alder dengang og i dag taget i betragtning! ;)) og på den voksne, smukke og intelligente unge mand, min yngste bror i dag har udviklet sig til. Samtidig dukkede dette minde op: Min ældste bror var syv/otte år, da vi fik kameraet og han plagede som besat for at få lov til at filme. Men har I set de kameraer fra 90'erne? Det var nogle ordentlige mother fuckere! Så min bror blev ti-elleve før han fik lov. Og min far sidder og stirrer som besat ind i kameraet, med is i øjnene, nervøse trækninger ved munden og skriger: "Langsomme panoreringer ... LANGSOMME PANORERINGER!"

Mig som niårig med vores lille Cairn-hvalp. Jeg er dog ikke ved at kvæle hende, uagtet det ser sådan ud. c",)

Sådan har jeg det lidt lige nu. Hvert skridt, hver bevægelse skal foretages laaaaangsomt. L a a a n g s o m t. Ellers falder hovedet af. Eller en arm. En tå. Til sidst er der kun parykken tilbage til at vidne om, jeg var her.

Mit energiniveau har været for nedadgående siden min tremåneders penicillinkur stoppede sidst i december. Siden da har jeg været på kortere kure, men nu har jeg jo endelig fået en ny tremåneders behandling. Desværre er kroppen i de måneder der er gået blevet skilt ad sten for sten. Hver gang jeg brugte energi, skød jeg mig selv mere i foden. Nu har jeg været offline og flatline(d) (sådan har det i hvert fald føltes ;)) i en lille uges tid. I går (... i går? Dagene smuldrer mellem mine hænder og jeg har ikke rigtig nogen tidsfornemmelse) var jeg hos neurolog. HG havde nær aldrig fået kylet mig i bad, tøj og fået mig med ud ad døren. Var så træt at jeg havde lyst til at tude. Jeg magtede det bare ikke. Var for træt.

Da vi kom derud, havde de skrevet indgangsnummeret forkert, så vi nåede at gæste stort set alle kroge og etager af hospitalet, før vi nåede frem. Mig og trapper er no go. Men når man medtager fem dage i sengen, dårlige madvaner (slik eller kiks, hurtig energi) og feber ... Jeg må have lignet et punkteret  badedyr, der er blevet efterladt på stranden!

Det ser dog ikke ud til, der bliver pillet ved diagnosen alligevel. Mine nerver er ikke døende, men overaktive. Det er muligt, mit hoved har ADD, men mine nerver har ADHD. Jeg havde nær væltet mandens skrivebord, da han tjekkede mine reflekser. Mine synsnerver så fine ud, så selvom jeg får synsudfald og ser dobbelt er det  bare en af de ting, der bliver skubbet ind under Fibro eller ME. Hørelsen (eller rettere sagt høretabet) sagde han ikke rigtig noget til. Sjovt nok var min følesans umiddelbart normal - bortset fra i ansigtets højre side. Kunne ikke mærke forskel på varme og kulde.

Men anfaldene kunne han ikke give forklaring på. 'En af de ting'. ("It's a fibro thing ..." I get it). Han var dog sød nok, selvom det undrede mig, han ikke sendte mig til nye rygmarvsprøver og scanninger. Men gæt hvad? Jeg var ligeglad. SÅ ligeglad. For træt.

Han var svært imponeret over min lange medicinliste, men ville dog ikke pille noget fra. Og under mine 'anfald' (som der ikke er blevet diagnosticere, kategoriseret og puttet i boks, men nærmest bare betragtet som nerveender, der går amok og danser fandango, skal jeg bare pumpes fuld af Stesolid ... *suk* Hader Stesolid og den pseudoverden, man bliver lukket inde i, men på den anden side bedre end at ligge og sprælle som en fisk på land). Han viste sært nok meget interesse for mine blæreproblemer. Men pt. er de jo under kontrol og afventer undersøgelse. Har fået ny tid allerede til d. 13. marts.

Nå, nu er jeg allerede træt igen. Og synet generer. Håber, det er fordi han har lyst mig i øjnene og 'pillet ved' hele mit system. Føler alle nerveender stritter som en stikkontakt, der er blevet revet ud ad væggen.

Ville bare sige, jeg er her og er i live. Jeg har fået tilsagn om en ny giveaway fra Morfars Moustache, som jeg håber at få på i morgen.


fredag den 22. februar 2013

Rainbow boots

Prø' li' a' hør her! Hvis ikke jeg var fattig, ik? Og hvis jeg kunne gå i hæle uden at ligne en flodhest i ortopædiske sko, så skulle jeg altså have mig et par af disse her:








Det er sgu da sko, man kun kan blive glad i låget af! De er fundet på Zalando under mærket United Nude og stort set alle deres sko er i farver, der minder mig om barndommens farveblyanter, der lå i regnbuefarvet orden. Priserne ligger omkring de 1300 kroner (AVS!), men man kan jo også bare sidde og nyde dem på skærmen, mens man messer: "Pretty shoooooes. Pretty shoooooes!" c",)

Min favorit er par nr. 1 - dog kan jeg bedre lide den mere spidse hæl, som par nr. 5 har. Hvilket par ville du vælge?


Om glorificerede snotklude, X-factor, bling/pling og lægeskræk

So, i dag har været en dag, hvor jeg følte jeg var tilbage i børnehaven, for jeg har fået en vippetur, jeg sent skal glemme.

Startede dagen med at ringe til lægen i håbet om, de e n d e l i g ville have taget sig sammen til at sponsorere noget penicillin til min hårdt prøvede blære. Sidst var kommentaren fra en af sekretærene jo: "Du har jo lige fået! Og der var ikke noget, da vi stixede din prøve!" (No mam, det er der jo aldrig!). Men det giver jo visse problemer, hvis jeg ikke kan fået lavet min cystoskopi, når blæren er smækfyld af bakterier. Så jeg havde mandet mig helt op til den store konflikt (de, der endnu ikke kender mig skal vide, jeg ellers i dén grad har lægeskræk og bliver som en rystende hund på pensionat, når en læge spiller autoritær og vifter med armene). Så da damen i den anden ende lagde ud med: "Ja, Line, dette her går jo ikke mere ..." og lød som en høne, der var ved at puste sig op, begyndte al mod at sive ud af mig, som en ballon, der har ligget under sofaen siden nytårsaften. Var sikker på, jeg var fyret som patient. Simpelthen for neurotisk og besværlig til at kunne høre hjemme i deres kartotek. Men så kom overraskelsen: " ... så jeg har snakket med din læge. Du fik jo en tremåneders penicillinkur for et halvt år siden. Så det giver vi dig igen." Say what?! Og damen fortsætter de gode nyheder: "I første omgang skal du dog have en mere skrap kur, så vi slår bakterierne ihjel. Derefter fortsætter du så med Trimopan ligesom sidst, så det forhåbentlig ikke blusser op igen." Halleluja, save the lord! Havde lyst til at forfremme hende på stedet, men var ret sikker på, det nok ikke tilkommer mig. c",)

Så jeg skyndte mig at ringe til apoteket med de gode nyheder og bede dem om at sende penicillin og flere uringlas (er det bare mig eller er det verdens klammeste ord?) herud på bøhlandet, når de kørte med varer. HG spurgte mig godt nok, om han ikke skulle hente det, så jeg kunne komme i gang med det samme, men jeg syntes jo godt, jeg kunne vente et halvt døgns tid. Men hvad sker der, da varerne kommer? Der ligger ti uringlas ... og intet andet.

AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAARGH!

Helt ærligt, manner!! Nå, men for det første må jeg lige komme mig over dette chok: Ved I hvad ti uringlas koster?
82,26 kr.
82.
8 2.
To og firs.
Toogfirs.

TOOGFIRS!
     Helt ærligt. Det er et lille plastikglas, man pisser i og afleverer til lægen. Det er en bakteriebeholder, en glorificeret snotklud. Og det vil sige at hver gang lægen har fucked en prøve op, har det ikke kun kostet mig spildte bakterier, men også næsten ti fucking kroner. Der burde sgu være tilskud fra Danmark til de små suckere (glassene that is).


Nå, men så fat i telefonen og ringe til apoteket. "Ja, jeg kan godt huske, vi snakkede sammen. Glassene er sendt." Ja ... men hvad med min penicillin? Det kunne hun så ikke huske, jeg havde snakket om (tid til pension perhaps?). Spurgte bagefter HG, der havde siddet ved siden af, om jeg havde nævnt penicillinen. "Ja, du startede ud med at sige, der skulle komme en recept fra lægen ... ellers ville hun vel heller ikke bede om dit personnummer?"

Så nu måtte HG i overtøjet og have gang i sneskraberen. Håber, han når det før de lukker. Ellers får jeg et føl på tværs.

Daddy - I miss you. Hvorfor gik du på pension? (Min far er apoteker og havde dette apotek før i tiden).

Nå, men den gode nyhed er at også posten var her i dag. Med disse:


Jepski, mine ringe er endelig kommet! Jeg har dem jo egentlig allerede i forvejen i sølv (og i en større størrelse). Men da jeg fik en rabatkode, så prisen røg ned på under 50,- kunne jeg ikke lade være. Selvom der er totalt shoppingstop herhjemme. Så nu sidder jeg og gramser på dem, føler mig endnu mere bling (og pling?) end normalt og glææææææder mig til at HG kommer hjem med penicillinos og at der kommer X-factor. Er jeg btw den eneste, der er blown away af Stephanie? Fuck. Hvor. Er. Hun. Fed! Har hørt sidste uges performance på Youtube ca. femten tusinde gange. Hun har jo det hele, er en færdig pakke. Fed stageperformance, smuk stemme (er også vild med, hvad de har gjort ved hendes hår!). Og så kan jeg altså godt lide den stakkels Jonas, som hele tiden ryger i farezonen. Måske fordi jeg synes, han minder om HG og fordi min første kæreste også var medlem af det danske drengekor som barn. c",)

Hvem hepper I på?


torsdag den 21. februar 2013

Giveaway #5

Så, mine dejlige læser, kommer den lovede giveaway - har glædet mig som et lille barn til at kunne vise, hvad der er på højkant, nemlig:


Jep, disse armbånd fra Annlil af metal og træ. Er de ikke fine?

For at deltage skal I:

* Bo i Skandinavien
* Være fast læser af bloggen via GFC.
* Like Annlils Facebookside
* Like min blogs Facebookside
* Skrive en kommentar herunder med jeres mailadresse og evt. blog (er altid på udkig efter nye blogs, så del gerne! :)).

Dvs. i denne omgang bliver der ikke noget med lodder. Alle der deltager har lige stor chance for at vinde, men I må meget gerne dele giveawayen på jeres egen side, hvis I ønsker det.

Vinderen bliver trukket om to uger, d. 7. marts. Jeg håber, rigtig mange vil deltage og held og lykke til jer alle.


En perle på nettet

Det kommer nok som et stort chok for jer, at jeg er vild med smykker ... eller hvad? c",) Jep, jeg er storforbruger af alt der glitrer og glimter og sværger på, at da jeg blev født, var det ikke med en navlesnor om halsen, men en halskæde.

Og nu har jeg fundet en lille perle på nettet og klapper af begejstring i mine små fede fingre! For jeg har fundet en webshop med de fedeste smykker og sidder i dette øjeblik og gramser løs på disse armbånd, som jeg har fået fra shoppen, nemlig Annlil

Er de ikke fiiiine? :)

Når man bor på en øde ø, ender det ofte med, at man køber det meste over nettet. Så omkring 95% af min (smykke)shopping foregår over nettet og jeg er altid på udkig efter nye steder at gøre en god handel. Jeg tør godt love, det lader til Annlil bliver en af mine faste smykkepushere. Alene det, at jeg modtog varen allerede i dag, når den først blev afsendt i går, er jeg svært imponeret over! (Har I set vejrudsigten for Bornholm for nylig?!). Men Annlil fik varen hurtigt ud ad døren og posten hoppede gennem sne og slud med disse fine armbånd. Det er sjældent, jeg modtager mine varer hurtigt. Jeg var lige ved at tisse i bukserne af glæde, da jeg hørte postbilen (det plejer ellers at være hunden, der lader bunden gå når Postmand Per kigger forbi), for jeg har ikke kunnet vente med at vise armbåndene frem til jer herinde. Også fordi jeg kan afsløre, at jeg starter en giveaway, hvor du netop kan vinde disse armbånd - men det kommer i et indlæg for sig.

Hvis du vil vide mere om Annlil, skal du være velkommen forbi deres webshop eller deres Facebookside. De har mange forskellige slags smykker - der er til enhver smag. De sælger til både dame, herre og børn og i stort set alle kategorier, lige fra smykkesæt til ringe (yeah, baby!), armbånd, halskæder, øreringe m.v. Hver uge kører de nye tilbud og priserne er rigtig fine, så alle kan være med. Som sagt modtager man hurtigt varerne og der var smykkepose med til opbevaring af smykker.

Det jeg godt kan lide ved mine armbånd, er kombinationen af træ og metal. Jeg er ret glad for smykker i naturmateriale - træ, sten, læder, fjer - og faldt derfor pladask for disse armbånd, der blander det rå og det bløde. I det hele taget har de rigtig mange lækre armbånd! En af dagene vil jeg lave et outfit-indlæg, hvor jeg vil vise, hvordan jeg (bl.a.) vil style disse armbånd.

I afdelingen af ringe (I der følger mig fast ved, at ringe kan denne dame ikke få nok af!) er der også flere, jeg har forelsket mig i. Der er alt fra rigtig fine, enkel ringe og til store statementringe, som jeg også er ret glad for.

smykkesæt har de alt fra de sarte, fine perler, (ikke alle er så outrerede som jeg) - som man kan bruge ved f.eks. bryllup eller fest - til hverdagssæt, som kan bruges i job, på skole m.v.

I Annlils udvalg af halskæder, bemærker jeg, de har haft fingrene på pulsen. Der er rigtig mange kæder med nitter og pigge, der er strejf af leopard- og zebraprint og der er kæder med forskellige motiver som stjerner, sommerfugle, briller, nøgle m.v.

øreringe er der noget at vælge i stort set alle farver og jeg er ret vild med et par påfugleøreringe, som helt klart skal med på ønskelisten herhjemme. 

Hvis I kigger ind, vil jeg da gerne høre, hvad I har af favoritter? Og hvordan ville I style disse armbånd?

[Sponsoreret indlæg]



tirsdag den 19. februar 2013

Kommende planer og kedelige undersøgelser

I morgen skal jeg have foretaget min cystoskopi, altså kikkertundersøgelse af blæren. Sad lige og skulle udfylde de sidste papirer og opdager så, man ikke må have blærebetændelse, når de foretager undersøgelsen. Shit! For jeg tror sgu, jeg har blærebetændelse. Har småfeber, er træt og har alle de sædvanlige symptomer. Man hvad skal man lige gøre? Min egen læge har jo nægtet at give mere antibiotika. Er spændt på, hvad det ender med. Der står, de tager en urinprøve før indgrebet, for at sikre, man ikke har betændelse. Kan lige passe, jeg bliver sendt hjem igen. Nu vil jeg sgu have dette her ordnet - har haft blærebetændelse snart halvandet år nu.

Kan godt mærke, jeg skal til at passe lidt bedre på mig selv. Har været lidt for aktiv på det sidste og det får altid infektionen til at flamme op. Har sovet helt til kl. 17 i dag og er stadig ikke rigtig vågnet. Har mest lyst til at gå i seng igen. Jeg skulle dog lige have besvaret nogle mail m.v., men nu hvor det er gjort, tror jeg, jeg hopper tilbage i seng. Måtte også tage ekstra medicin i nat. Lå til klokken fire oder so med gennembrudssmeter. Blev ved at håbe, det ville klinge af af sige selv. Ekstra medicin gør mig sååå træt, ikke lige det, jeg har brug for pt.
     Jeg mangler at besvare nogle af jer, der har stillet spørgsmål, skrevet søde kommentarer m.v. Det skal nok komme, men lige nu, må jeg vist give after for trætheden. I det hele taget er jeg så glad for alle de søde tilkendegivelser, jeg har fået på det sidste - både her og på Facebook. Det varmer virkelig!

... Derfor har jeg også en overraskelse i ærmet til jer. Det ser nemlig ud til, jeg har landet den fedeste præmie til endnu en giveaway herinde. Slørret vil snart blive løftet, men I kan godt glæde jer. :) Jeg kan dog sige, det bliver en rigtig Linelove-giveaway. Så hold øje med bloggen. :)



mandag den 18. februar 2013

Mama needs cash!

Okay, prøv li' a' hør' her: Jeg er nødt til at blive rig! Jeg er født til at være rig. Ellers ville jeg ikke være HGs 'skade', som falder i svime hver gang noget glitrer. Tjek lige noget fedt bling, jeg har fundet på Asos:


Det er første gang, jeg falder over dette mærke. Det hedder Made og jeg synes bare, de har nogle virkelig nice detaljer. Her har jeg valgt lidt tilfældigt blandet deres produkter. Normalt er det især ringe, jeg falder for, men her er det især halskæden i øverste venstre hjørne, der springer mig i øjnene (det er den samme på billedet ved siden af). Too. Nice!

De har flere produkter af mærket her. Priserne ligger mellem 112,93 kr for det billigste produkt til 517,61 kr for det dyreste produkt. De fleste varer ligger omkring 235 kr. Lige en pris, der er passende for en fødselsdagsgave ... hvorfor pokker er der så længe til min fødselsdag? (Okay, det troede jeg så aldrig, jeg skulle høre mig selv sige!).

Hvad siger I? Nogen favoritter her eller er det slet ikke jer? Speak up. :)


Så så man lige mig vinde en giveaway!

Yippie kay yay! I dag - på en mandag af alle dage - fik ugen den bedst mulige start, da jeg fik en mail fra den søde Millamus om, at jeg har vundet en giveaway på hendes blog Kærlighed, shopping, tøseting.

Og her er, hvad jeg har vundet:


Er det ikke fiiiint? Bedre start på ugen findes næppe. :)

Husk også at kigge forbi min giveaway, som I finder her


Hvad f... er et Myrledyr?!


Et Myrledyr er sådan én, der elsker legetøjsmus og altid lægger dem i madskålene, så andre brugere af samme, bliver noget betuttede.


Et Myrledyr drukner også nogle af legetøjsmusene.


Et Myrledyr er sådan én, der sidder på pizzabakker og headbanger, som om hun hører musik, selvom hun er døv.


Et Myrledyr læser Tolstoj ...


og Tolkien.


Et Myrledyr bor under sofaen.


Myrledyr lååååves to hang out


Myrledyr er bare for kære! :)


søndag den 17. februar 2013

X-factor gone wrong, wrong, oh SO wrong!


Dagen er gået på ægte søndagmanér med at sove længe, læse samt oprydning og rengøring. Så her til aften, var det på tide med lidt afslapning. Og hvad er mere underholdende end Youtube? Har fundet den F E D E S T E playliste med X-factor-auditions, når de bare går virkelig galt og dem ville jeg lige dele med jer. Selvom det tager tid at se hele liste, vil jeg anbefale det, men ellers er de vigtigste:

* Ablisa
* Triple Trouble
* George Gerasimou /fra Triple Trouble), der vender tilbage.

Dommerne kommer altså også med de mest kongekommentarer. "Once, by accident, I sat on my cat ... You kind of make the same sound the cat did!"

Nå, anyway, jeg håber, I har haft en dejlig weekend og er ladet op til en ny uge. Find playlisten her. Enjoy! :)


lørdag den 16. februar 2013

Giveaway #4

Så skyder jeg gang i den nye giveaway her på bloggen. Og her er, hvad du kan vinde:


Præmien er denne smukke retrokæde med sommerfuglemotiv og farvede sten. Den er blå, grøn og tyrkis og meget smuk. Kæden kan låses i flere led, så den passer til netop din hals.

Nu til reglerne:

Det kommer til at foregå ligesom sidst, hvor du kan optjene flere lodder.

* Et lod for at være fast læser via GFC.
* Et lod for at dele giveawayen på din egen blog.
* Et lod for at like min Facebookside, som er at finde her

Dvs. du i alt kan optjene tre lodder. Du skal, desuden, være bosat i Skandinavien.

For at deltage skriver du her i kommentarfeltet, hvilke og hvor mange lodder du har, samt din mailadresse og/eller link til din blog.

Vinderen vil blive udtrukket d. 28. februar - altså den sidste dag i måneden. Jeg håber, I vil deltage. :)


The animal within

Hvis du er virkelig glad for din hund, eller bare vil slippe din indre svinehund løs, har jeg fundet stedet lige for dig!
     Med seks dyr i huset, skal der tit handles ind i halsbånd, loppemidler, børster, godbidder, legetøj m.v. De fleste ting køber jeg over netter. Og i dag da jeg sad og surfede, fandt jeg disse T-shirts hos My Pets.    





Jeg ved simpelthen ikke, om jeg elsker dem eller hader dem. De er så livagtige at det er spooky! Anyway, de findes hverken i cairn eller cavalier, som er racen på mine to små dræberpudler, men de har 42 forskellige racer - eller dvs. nogle af racerne går igen i flere farver. Hvis du er interesserede koster de 229,- og fås på ovenstående link.

Men hvad siger I? Cool eller creepy?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...