torsdag den 7. februar 2013

Mor er ikke vred ... mor er RASENDE!


Har lige afsluttet min anden penicillinkur for UVI. Og har stadig symptomer. Har den dér murrende smerter, man også har ved menstruation. Og ømhed over lænden. Er træt, grådlabil, har feber og er træt som ind i helvede. I går magtede jeg ikke engang at spise! Så HG blev sendt ned med en prøve, før weekenden. Hvis den skal dyrkes, kan man ikke aflevere fredag, fordi der er lukket i weekenden. Var såååå glad for, han nåede det før lukketid. Og hvad sker?
     "Har hun stadig symptomer? Jamen, hun har jo fået penicillin. Så må hun ringe og få en lægetid, hvis det stadig generer hende mandag."
     Aaaaaaarg! Ja, selvfølgelig vil det genere mig mandag! Min blære er fyldt med betændelse og jeg pisser glasskår - det bliver ikke på mystisk vis beepet væk over weekenden. Og jeg HAR været til læge med det. D. 20. skal jeg desuden ind og have lavet en endoskopi af blæren, men jeg MAGTER sgu da ikke at skulle gå med det indtil da. Hader læger, alle deres gerninger og al deres væsen! Jeg tror på penicillinen (i rigelige mængder!), som er undfanget på St. Mary's Hospital, delvist født af Alexander Fleming ... Kan man evt. høre, jeg er apotekerdatter? c",)

På mandag kommer min onkel på vinterferie herover, og det var meningen, jeg ville have haft hele familien herud til middag. Men som det er nu, har jeg rigeligt i at komme op og børste tænder. Magter kun min lille tandbørste og min seng. Ærgrer mig over, jeg ikke var med HG nede og aflevere prøve - hold kæft, hvor havde de fået en på puklen! Nu kan jeg ikke gøre noget før mandag. Er mit humør lige som nu - og med weekenden til at gå og lade raseriet simre - får de deres sag for på mandag. Håber ikke, jeg i mellemtiden når at vende tilbage til den flæbende femårige, jeg også kan være, når jeg er syg.

Hm, hm - tænk på det positive: Har haft nogle fantastiske måneder uden UVI og med minimalt antal af flare ups.

... Not working. I'm gonna kill somebody.


3 kommentarer:

  1. Hvor lyder det ikke rart, og det er ikke sjovt at vente en hel weekend, når man ikke har det godt:/

    Håber, du snart får det bedre.

    www.dyreglad-pige.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Argh Line, sådan en melding at få. Det er simpelthen ikke til at holde ud, at du skal være så syg hele weekenden uden de vil gøre noget ved det. Øv da også!

    Sender dig mine varmeste tanker og kram
    Louise

    SvarSlet
  3. Tak begge to, både for opmuntrende kommentarer og søde hilsner. :)

    SvarSlet

Tak for din kommentar. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...