torsdag den 21. februar 2013

En perle på nettet

Det kommer nok som et stort chok for jer, at jeg er vild med smykker ... eller hvad? c",) Jep, jeg er storforbruger af alt der glitrer og glimter og sværger på, at da jeg blev født, var det ikke med en navlesnor om halsen, men en halskæde.

Og nu har jeg fundet en lille perle på nettet og klapper af begejstring i mine små fede fingre! For jeg har fundet en webshop med de fedeste smykker og sidder i dette øjeblik og gramser løs på disse armbånd, som jeg har fået fra shoppen, nemlig Annlil

Er de ikke fiiiine? :)

Når man bor på en øde ø, ender det ofte med, at man køber det meste over nettet. Så omkring 95% af min (smykke)shopping foregår over nettet og jeg er altid på udkig efter nye steder at gøre en god handel. Jeg tør godt love, det lader til Annlil bliver en af mine faste smykkepushere. Alene det, at jeg modtog varen allerede i dag, når den først blev afsendt i går, er jeg svært imponeret over! (Har I set vejrudsigten for Bornholm for nylig?!). Men Annlil fik varen hurtigt ud ad døren og posten hoppede gennem sne og slud med disse fine armbånd. Det er sjældent, jeg modtager mine varer hurtigt. Jeg var lige ved at tisse i bukserne af glæde, da jeg hørte postbilen (det plejer ellers at være hunden, der lader bunden gå når Postmand Per kigger forbi), for jeg har ikke kunnet vente med at vise armbåndene frem til jer herinde. Også fordi jeg kan afsløre, at jeg starter en giveaway, hvor du netop kan vinde disse armbånd - men det kommer i et indlæg for sig.

Hvis du vil vide mere om Annlil, skal du være velkommen forbi deres webshop eller deres Facebookside. De har mange forskellige slags smykker - der er til enhver smag. De sælger til både dame, herre og børn og i stort set alle kategorier, lige fra smykkesæt til ringe (yeah, baby!), armbånd, halskæder, øreringe m.v. Hver uge kører de nye tilbud og priserne er rigtig fine, så alle kan være med. Som sagt modtager man hurtigt varerne og der var smykkepose med til opbevaring af smykker.

Det jeg godt kan lide ved mine armbånd, er kombinationen af træ og metal. Jeg er ret glad for smykker i naturmateriale - træ, sten, læder, fjer - og faldt derfor pladask for disse armbånd, der blander det rå og det bløde. I det hele taget har de rigtig mange lækre armbånd! En af dagene vil jeg lave et outfit-indlæg, hvor jeg vil vise, hvordan jeg (bl.a.) vil style disse armbånd.

I afdelingen af ringe (I der følger mig fast ved, at ringe kan denne dame ikke få nok af!) er der også flere, jeg har forelsket mig i. Der er alt fra rigtig fine, enkel ringe og til store statementringe, som jeg også er ret glad for.

smykkesæt har de alt fra de sarte, fine perler, (ikke alle er så outrerede som jeg) - som man kan bruge ved f.eks. bryllup eller fest - til hverdagssæt, som kan bruges i job, på skole m.v.

I Annlils udvalg af halskæder, bemærker jeg, de har haft fingrene på pulsen. Der er rigtig mange kæder med nitter og pigge, der er strejf af leopard- og zebraprint og der er kæder med forskellige motiver som stjerner, sommerfugle, briller, nøgle m.v.

øreringe er der noget at vælge i stort set alle farver og jeg er ret vild med et par påfugleøreringe, som helt klart skal med på ønskelisten herhjemme. 

Hvis I kigger ind, vil jeg da gerne høre, hvad I har af favoritter? Og hvordan ville I style disse armbånd?

[Sponsoreret indlæg]



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Tak for din kommentar. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...