Viser opslag med etiketten fashion. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fashion. Vis alle opslag

fredag den 7. marts 2014

Smykker med KANT


I morgen kommer der en ny giveaway på bloggen, en giveaway, som jeg er virkelig, virkelig glad for at kunne præsentere jer for.

Hvad I kan vinde, afslører jeg først i morgen, men som I næsten kan gætte, bliver det et KANT-smykke, der er designet af Sabine Rahbek.

Hvis I ikke kender KANTbyRAHBEK, kan I læse mere på Facebook HER og finde hendes webshop HER.

KANT-smykkerne er alle håndlavede og unikke og for mig repræsenterer de en elegant kombination af rå kant og feminin elegance - det er en så fin balance og symmetri, som man sjældent ser. At det bliver kombineret med unik indpakning og opsætning gør kun min entusiasme større! 


Som de fleste af jer nok ikke har kunnet undgå at bemærke, er jeg et menneske, der er meget smykkeglad og jeg er meget til smykker med edgy kant, nitter, kæder og spikes. Så jeg måtte jo falde for disse smykker. En af mine personlige favoritter er en kæde, som jeg bare MÅ eje og som Sabine har været så sød at love at designe til mig, når vi får hul nok i økonomien til, at jeg kan lægge lidt penge til side.


Hvis I skulle være lige så vilde med KANT-smykkerne som jeg er, synes jeg, I skal slå et smut indenom Sabines shop og kigge på, hvad der gemmer sig derinde; jeg kan godt love, det er en sand skattekiste for smykkeelskere! Til slut får I et par af mine personlige favoritter blandt dem der pt. ligger i shoppen.


Husk at kigge ind og deltage i morgen! Men i mellemtiden er jeg da lidt nysgerrig: Hvad er jeres favorit blandt tingene i shoppen? :)

[Alle billeder i indlægget er, med Sabines tilladelse, lånt fra hendes shop og Facebookside.]



fredag den 14. februar 2014

Dagens vare #1

For at sætte lidt fut i SHOPPEN, vil jeg sætte lidt fokus på den, ved af og til at præsentere jer for dagens vare. Jeg har efterhånden fået solgt en hel del og det er skønt, at ting, som jeg ikke længere bruger (fordi de er for små, for store, forkerte eller på anden måde er færdige med at tjene mig) kan komme andre i hænde. Det er både via bloggen og lokalt her på øen, jeg har fået solgt nogle ting (efterhånden er der solgt for lige knap 3000,-).

Men personligt køber jeg også meget på den måde. Jeg går meget ind for genbrug både hvad gælder tøj, bøger og møbler. De fleste ting i vores hjem er ting, der er kommet os i hændes via arv, foræringer eller ting, vi har opsnuset på loppemarkeder eller i genbrugsforretninger. Jeg kan godt lide tanke om, at tingene på en eller anden måde er unikke eller bærer en del med sig fra sin tidligere ejer og selvom jeg har stor respekt og forkærlighed for de buddhistiske principper, der gør lægger vægt på, man ikke måde hæge sig for meget til sine jordiske ejendele eller lade dine ting eje dig og ikke omvendt, må jeg indrømme, at der er meget herhjemme, jeg ikke ville være foruden!

Det er dog ikke kun brugt jeg sælger på bloggen, men også nye, ubrugte ting. Nogle gange havner man ud i et fejlkøb, vinder en ting, man ikke har brugt for eller får på anden måde ting i hænde, som ryger hen i en bunke. En af disse ting, er disse smukke kobberøreringe, som jeg har vundet i en konkurrence. De er virkelig supersmukke, men ... da jeg pga. keloid ikke kan have piercede ører, skal alle mine øreringe laves om til clips. I dette tilfælde har jeg ikke kunne finde clips, der havde den rette farvenuance, så derfor har jeg valgt at smide dem på shoppen. De er stadig i indpakning og så passer de da lige til valentinesdag, ik? Da de er dagens vare, er prisen sat ned med ti kroner indtil vi når midnat.


Har du en mening om et at købe og sælge brugte ting? Er det noget du selv praktiserer, eller ville du hellere vandre nøgen gennem TV2s studie i den travleste sendetid end at blive set i en genbrugsklud? Smid en kommentar! :)

Har du selv en salgsside eller shop, må du meget gerne linke til den herunder.

torsdag den 6. februar 2014

Now open for business

Min SHOP er nu åben med varer - flere nye og ubrugte. Der er alt fra tøj og sko til smykker og makeup. Alle priserne er inklusive fragt, så den pris I ser, er for hele svineriet. Det betyder også, at mit salgsalbum på bloggens Facebookside er blevet slettet; det er dog ikke alle varerne fra albummet, der er blevet oprettet endnu. Solgte items er slettet, så now we're flying. Så gå ind og raid my closet - det går sådan set til et godt formål, nemlig Sekhmets stigende dyrlægeregning. ;)

Så snart mine hænder adlyder mig ordentligt igen, kommer der nye hjemmeflikkede øreringe på shoppen og strikkede plysdyr, som et par stykker har spurgt efter. Mht. wallstickers som rigtig mange har spurgt til, er de pt. udsolgt, men der dukker nye op på shoppen i takt med, jeg får ryddet op i bunkerne herhjemme og finder frem til dem. Jeg ved, der bl.a. gemmer sig et par stickers med kattemotiv og citater.





Senere i dag kommer der et 'rigtig' indlæg, men hænderne skal lige have lidt hvile ...

Husk også, du kan komme direkte til shoppen ved at trykke på ikonet, du finder ude i sidebaren.



fredag den 6. december 2013

Ebay wishes #1

Mine Ebay-indlæg har gjort lykke og jeg er blevet spurgt, om jeg ikke vil lave flere og det vil jeg da gerne. :) Så her kommer første collage i en række, med ting, som jeg ønsker mig. Alle de valgte ting koster under 34,- og har fri fragt. Husk, du helst ikke skal over 80,- samlet, hvis ikke pakken skal risikere at blive nuppet i tolden.

1. 33,79 kr. her // 2. 12,40 kr. her // 3. 26,44 kr (flere farver) her // 4. 5,41 kr. her // 5. 31,11 kr. her

Sælger af item 2 og 3 har jeg handlet med flere gange uden problemer. :)

Desuden har flere spurgt til link på mine støvler, som jeg viste herinde:


De fås i de viste farver (brun, blå, sort) og hos enkelte sælgere i hvid. Desværre har sælgere, jeg købte dem af, ikke længere. Men flere sælger dem, se bl.a. her Det er svært at holde sig under de 80,- (mine kom op på ca. 120,- med fragt) også selvom man holder sig til auktionerne. Husk også at tjekke sælger ud. Spørgsmål? Så smider du en kommentar eller sender en mail. ;)

Pst: Du behøver ikke at have PayPal for at handle på Ebay - jeg bruger som regel visakort.

mandag den 2. december 2013

Det der eBay, eggåz ...!

Det ér sgu da for fedt! Har fuldstændig fortabt mig, efter i mange år at have nægtet at købe noget af frygt for at blive snydt, dumme mig eller lignende.

Jeg postede for noget tid siden et billede af et par støvler, som var mit første køb. Jeg var lidt spændt på, om de blev nuppet i tolden, for de var liiiige et par kroner over grænsen for, hvor meget man må bestille for. Men de dukkede op for nogle uger siden. De er skønne, smukke, varme, henrivende ... og for små! ;/ Lidt malurt i bægret. Kom til at bestille dem i 38 i stedet for 39 - og det anbefales tilmed, man bestiller dem et nummer større end normalt. Så jeg skulle have bestilt en 40! Jeg har overvejet, om jeg skulle sælge dem, men de er så fiiiine. Måske kan jeg godt udholde trykkede fødder i korte perioder. Er trods alt vant til konstante smerter i fusserne. ;)

Derudover har jeg bestilt et par halskæder. Tror, jeg betalte omkring 60 kr. for tre. Desværre er den ene i stykker, men sælger skulle være pålidelig og har da også svaret på min mail - skal bare have sendt et billede af den ødelagte kæde.


Mit næste mål er at kaste mig over auktionerne ... der er bare lige den detalje, at jeg liiiige skal have nogle penge først. Pga. dyrlægeregninger, HGs udredning hos psykiater og billetter til fastlandet, er vores budget for sidste måned overskredet med omkring 5000,-! Vi har levet af flaskeboner og penge for de ting, jeg har fået solgt på bloggens facebookside og salgssider for øen. Til gengæld har det også været skønt at sælge ud af de ting, man ikke bruger og se folks glade ansigter, når de kommer for at hente det, de har budt på. :) Det er skønt, der bliver plads (har tøj liggende i str. 32-44 pga. elevatorvægt! Men jeg ved jo godt, jeg aldrig, ALDRIG kommer i en 32 igen ... og forhåbentlig heller ikke en 44; selvom det desværre er mere sandsynligt). Nu er Mumi ting jo også ved at blive fordelt, så pludselig kommer der også nyt til skabene. Hun venter stadig på plejehjemsplads, men vi tror ikke, hun når at få en, før det er slut. Hun døjer meget med sit hjerte og er træt. Træt og søvning, træt af sygdom, træt af livet.

Hvis du står og mangler en billig kjole til julefrokosten eller nytårsaften, parfume eller makeup, så husk at tjekke bloggens fb-side. Der er stadig meget til salg og jeg har ikke engang fået lagt alt ind.

Hvis du er interesseret i en af halskæderne sælges de flere steder på eBay. Mine er købt her


lørdag den 9. november 2013

New in // Black pieces


Yay, i dag kom posten endelig med min nye jakke! *Juble* Og efter rod og problemer med Miinto, sendte de en ny taske, som jeg modtog (med PostDanmark denne gang!) i går. Kan jeg lige overkomme ny taske, gratis? (Havde gavekort). I think so! For noget tid siden fandt jeg jo en lort i min taske! (Word!). Der var så en eller anden (med garanti Myrledyret), der havde besluttet at bruge min taske som kattebakke. Ahmen for the love of god. Så ud med lortet (høhø), men så manglede jeg en sort taske, så her er den. :) Denne uge var også ugen, hvor jeg fik taget mine nye Tamarisstøvler i brug. Jeg glæder mig dog til at bruge disse tre pieces sammen.

Jakke her // Støvler her // Taske - Queen in you (udsolgt)




tirsdag den 5. november 2013

Udsalgskup


Er du shoppeglad og altid på udkig efter den dér billige perle, der ligger og lurer mellem udsalgsvarerne? Så kig ind på bloggen facebookside, hvor jeg har en masse varer til salg - der er alt fra tøj, sko, smykker og dvd'er og hver dag kommer der nye varer på. Der er alt fra str. 36-40, fra XS-L (hvem sagde elevatorvægt?). Der er mærker som Friis&co, Pilgrim, Vero Moda, Only, Paris Hilton, Golddigga, Bench, Duffy, Vila og mange, mange andre. Kig ind - jeg er meget billig priserne er meget lave! :)



søndag den 3. november 2013

Oh, clutch up!


Min mormor kaldte dem 'selskabstasker'. Min mor 'kurverttasker'. Og jeg kader dem 'clutches'. Men uanset hvad de hedder, har jeg aldrig kunnet se pointen i dem! Man tager en taske om maser den flad som en pandekage, så man ikke kan presse en tokrone ned i den. Og i mange tilfælde filer man stroppen af, så man skal stå og stritte dumt med den. Sådan har min holdning altid været ... lige indtil i sommers. En dag blev vi inviteret til en pænere fødselsdag og pludselig følte jeg mig SÅ åndssvag, når jeg stod der med min traditionelle håndtaske, der mest af alt minder om en weekendtaske. Jeg blev sgu helt nervøs for, værterne troede, jeg agtede at flytte ind! Og jeg bemærkede, hvor elegant det egentlig så ud, når en kvinde stod der min sin clutch i et elegant greb. Den var ligesom en del af hendes outfit, som et armbånd, mens min gigataske strittede ud fra kroppen, som et appendix, der bør cuttes af - med eller uden bedøvelse! Og ret beset, eggåz, så kan jeg jo godt have min pilleæske, udvalgt makeup og dankort i sådan en sag. Så jeg gik hjem og røvpulede mit dankort investerede i denne lille sag:


Clutch fra Liquorish til 235,- SALE her

Og den er da for fed, er den ikke? Ja, jeg blev overrasket over, hvor lidt man egentlig kan have i den, men nu skal jeg også på afvænning efter jeg i mange år har haft det halve hjem med mig, når jeg er gået nogen steder (why, why?!).

Så nu har jeg samlet et lille ensemble af fine små, der gerne må bo herhjemme - selvom jeg synes, min nuværende er den fedeste (måske med undtagelsen af den sidste fra Ted Baker, der dog er nooooget dyrere end hvad jeg agter at poste af udgifter til den slags). Har du en favorit?

New Look 122,- her
ASOS 75,- SALE her

ASOS 235,- her
Ted Baker 649,- her




torsdag den 31. oktober 2013

Vintergarderobe på budget #2


1) 226,- her // 2) 56,- her // 3) 169,- her // 4) 113,- her 5) 376,- her // 6) 518,- her 7) 198,- SALE her // 8) 169,- her // 9) 113,- her // 10) 149,- SALE her // 11) 75,- her // 12) 198,- her // 13) 165,- SALE her

Så kommer anden del af 'Vintergarderobe på budget'. I dag har jeg kastet mig over Asos, som jeg ofte bruger og har brugt mange år (kan faktisk huske, da de åbnede - jeg var en af de første kunder og ejer stadig trøjen, jeg købte :)). For tiden har de rigtig mange gode tilbud, men selv ting, der ikke er på tilbud, er pænt billige. Jeg har lige investeret i jakken, som du må gøre dig selv den tjeneste at gå ind og se - den er SÅ fed!

Ligesom sidst har jeg forsøgt at fokusere på ting, jeg selv ville vælge. Denne gang har jeg satset på et outfit i neutrale farver og som altid lader jeg smykkerne spille en stor rolle. Halskæden (nr. 12) er virkelig awesome og meget stor; den går ned til navlen og er meget i stil med smykker, jeg normalt vælger. Den ville også fungerer som modvægt til den nedringede ryg. Som altid har jeg selvfølgelig valgt mange og store ringe. På denne collage har jeg valgt alle smykkerne i sølvnuancer, men de fleste fås også i guld. Armbånd (2) og ur ville, efter min mening, gøre sig rigtig fint på samme arm. Ligesom ved sidste collage, har jeg valgt hairdoughnut, men denne gang er jeg gået efter den psykotisk store udgave, der næsten er på størrelse med mit hoved. Til dette outfit ville jeg vælge mine briller (der minder om dem på collagen) fremfor linser. Til sidst må jeg lige kommentere på det overlækre tørklæde, der umiddelbart kan virke lidt outdatet med sit galaxy-look, men som jeg valgte pga. kattene, der også er på. Cats in space - Line loves! :)


lørdag den 26. oktober 2013

Vintergarderobe på budget #1

Forleden havde jeg den noget bizarre oplevelse at stå i mit tøjværelse, hvor jeg gloede rundt på hylder og tøjstativer og tænkte: 'Jeg har INTET tøj!'. Og jeg sværger, i samme sekund lød der et brag, da det ene tøjstativ knækkede under vægten af min garderobe (billige kinaskidt! ;)). Så der skal nok ikke liiiige det store nye på mine hylder i år. Men derfor kan man jo godt drømme ... og da jeg ikke selv får mulighed for at udleve drømmene, har jeg valgt at lave en serie med collager af billige outfits til jer der, som jeg, af den ene eller anden grund ikke råder over den tungeste pengepung, men som måske skal investere i nyt.


1) Læderhandsker med fed lynlåsdetalje 199,00 kr. her // 2) Tørklæde i skøn cognacbrun farve 79,95 kr. her // 3) Striktrøje i sennepsgul 149,95 kr. her // 4) Uldhat 149,00 kr. her // 5) Cape 399,00 kr. her // 6) Hairdoughnut maxi 29,95 kr. her // 7) Ringe med frosted overflade, pakke med 11 i forskellig bredde 39,95 kr.her // 8) Cognacbrun taske 179,00 kr. her // 9) Øreringe, pak med 4 forskellige størrelser, 24,95 kr. her 10) Skinny jeans i mørk denim 99,00 kr. her // 11) Støvler i imiteret ruskind med fed metalkæde-effekt 399,00 kr. her 

Så for nu engang at vade i udtalelsen om, at man ikke kan få et par sko til under 2000,- kan jeg her modbevise dén påstand. Her er et helt sæt, med accesories, til  1718,80 kr.!

Jeg har valgt de enkelte dele ud fra, hvad jeg personligt selv er glad for. Sweateren har jeg valgt, da jeg er SÅ skudt i den sennepsgule farve, som er stærkt repræsenteret i min egen garderobe. Støvlerne er valgt, fordi de har den fine detalje med kæden - jeg er stor fortaler for at less bestemt ikke er more! c",) Handskerne har, ligesom støvlerne, med lynlåsdetaljen en effekt jeg er SÅ lun på. Det gør at outfittet bliver lidt mere råt, så man ikke drukner i feminine detaljer. Normalt er jeg typen, der overdænger mig med smykker, men her har jeg valgt en mere afdæmpet udgave, men til gengæld tilsat hat og hairdoughnut. Alternativ vil jeg også mene at udslået hår, der er let krøllet, vil se fedt ud i denne sammenhæng. Da jeg har en stærk tendens til at matche farver, har jeg valgt taske og tørklæde i samme nuance - dog er jeg alligevel hoppet lidt ud af min comfortzone, da jeg normalt ville vælge begge dele i sort, så det hele matcher - hvilket hurtigt kan virke lidt granny-agtigt. Og SÅ gammel er jeg trods alt ikke ... endnu. ;)

Til sidst skal lige lyde en tak til alle jer, der deltager i min nyeste giveaway - jeg havde slet ikke regnet med så mange deltagende og at der også er kommet nye læsere til i denne forbindelse er bare overskønt. :) I morgen trækker jeg en vinder, så husk at kigge med og held og lykke til jer alle.


fredag den 25. oktober 2013

The chosen

For et par uger siden fik jeg endelig taget mig sammen til at få indkøbt et par nye støvler til den kommende kuldesæson. Det startede med den helt store kærlighed, da jeg trådte ind i Skoringen og så et par støvletter fra Marco Tozzi med den fe-de-ste detalje med et kæmpe metalspænde. Og jeg havde besluttet mig, at jeg for en gang skyld skulle have et par støvler med hæl, så jeg har noget at bruge, når jeg skal være lidt mere elegant. Men det var også et must, jeg kunne gå i dem ... altså de dér 200-300 m. jeg max. ca gå ad gangen. ;)


Og prøv lige at se dem. De ER sgu da for awesome, ik?! Og så har jeg altså noget for det mærke. Bl.a. er det billede, som bloggen er blevet lidt kendt for, hvor jeg sidder i havedøren med et par hvide støvler, netop af mærket Marco Tozzi. Støvlerne var dog væsentlig dyre end hvad jeg havde regnet med at sætte af til støvleindkøb. Men ... jeg. Måtte. Eje. Dem! Basta!! Så jeg gik frejdigt op og bad om den anden støvle, der hører til parret og gik op og ned ad gulvet. Bag mig udbryder HG: "OMG - du kan gå uden at falde!" Hmf ... shuttie! ;) Og ja, jeg kunne gå uden at ligne én, der havde lagt for tre ugers indestængt diarré i bukserne. Men ... MY GOD, HVOR GJORDE DET ONDT!!

Jeg har jo det lille problem, at mine fødder konstant gør ondt, så det føles som om, jeg går på glasskår. I perioder kan jeg ikke gå pga. det, men må lade mig transportere i kørestol og om natten har jeg et lammeskind liggende i fodenden, som jeg kan hvile fødderne på, så det ikke gør for ondt. Og pga. lortesygdom måtte jeg altså endnu engang sige godbye love og lede efter noget andet.

Så det endte med dette par:


De har så kostet omkring tre gange mere end jeg havde håbet på at komme af med. Og jeg er slet ikke forelsket i dem på samme måde som jeg var (og er) i de andre, men my god - jeg har fandeme aldrig haft et par støvler, der var så lækre at have på!



onsdag den 3. juli 2013

New in // også til DIG! :)

Okay, hvor heldig har man lige lov at være? Da jeg for et halvt år siden købte mit Casiour, vaklede jeg mellem to modeller: Guld- eller sølvfarve. Arg, dilemma - er totalt 'skal jeg sove med skægget over eller under dynen?'-type. Guld virker (på mig) mest feminint og sart og da modellen er unisex ville det give meget god mening med lidt 'blødt'. Men jeg er også ret glad for den mere rå stil ... Den afgørende faktor blev, at jeg i forvejen havde et af HGs gamle Casioure i sølv, så derfor faldt valget på guldmodellen. Tre uger senere, afgik HGs ved døden - NOOOOOO! (Okay, han er 34 og fik det til sin konfirmation, såeh ... man kan næppe bebrejde det for at være livstræt. Det gjorde jeg dog alligevel lidt!). Siden har jeg flere gange kredset om denne model (hvorfor kan jeg ikke bare være glad for det jeg allerede har?), men førtidspension, eget (ældre) hus og fem dyr levner ikke rum til meget sjov, så al overskud gik til sommerens rejse.

Men - og nu kommer vi til det(!) - så prøv liiiiiige at se, hvad der var i den kasse, som postbuddet kom med i dag:


Tadaaaaahr! MIT UR! :) Line likes ... no Line lååååves! Med venlig hilsen fra Superstar. Og der er mere - for senere på ugen (eller muligvis i weekenden) kommer der en giveaway på herinde, hvor I kan vinde det samme ur. Det gode ved denne giveaway er så, at den er for både piger og drenge, da det er et unisexur.

I forbindelse med en tidligere giveaway der gik galt, er jeg blevet meget opmærksom på, hvilke firmaer, jeg samarbejder med, så jeg kan stå inde for dem og jeg må sige, Superstar har et fint ry, også her i blogland.


Hvis nu, jeg siger Casioure, iiiiing? Hvad tænker I så? For jeg går i totalt nostalgimode og genlever 80'erne (oh yes, I'm that old!), hvor min lillebror fik sit første digitalur, fra Casio. Han var kun otte år  og SÅ stolt. Hvor mange ting fra firserne er afgået ved døden, holder Casio bare stadig. De sidste par år synes jeg, de har fået en revival. Måske fordi de står for kvalitet, der bare holder?

Hvis du også er lun på Casio, kan du se flere af Superstars modeller her

Jeg indgik aftalen om urene tirsdag eftermiddag (sent!) og allerede i dag, onsdag, var de her. What the how the what?! Post til Bornholm er ellers altid tusinde år undervejs! Zazenfisen, der er blevet totaltspeedy-killing med masser af energi har hele dagen leget med bobleplasten, de andre katte med kassen og HG har gnasket af Hariboposerne, der fulgte med (hvor god stil er det btw. ikke? Elsker, når firmaer gør det!), så alle herhjemme har nydt godt af pakken.

Hvis I vil følge deres nyheder og konkurrencer på Facebook kan I finde Superstar her.


[Indlægget er venligst sponsoreret af Superstar - kom til indlægget link ved at trykke på dem; åbner i ny side].



 

mandag den 24. juni 2013

Det feminine touch

Nogle gange ville jeg bare ønske, jeg var lidt meget mere feminin end jeg er. Jeg er typen, der går i hullede jeans og basic T-shirts. Typen, der ifører mig kasket og stadig klæder mig som da jeg var 17 (jeg er snart ... nevermind!). Jeg tiltrækkes af butikkernes teenageafdelinger og af og til også mændenes.

Ofte står jeg dog alligevel og sukker over blonder og pailletter, perler, sarte farver og finere stoffer som silke og angora. Men når jeg så ifører mig genstanden for min forelskelse, går det op for mig, jeg mest af alt ligner en sindsforvirret transseksuel.

Men det forhindrer mig ikke i at drømme ...

1. H&M // 2. Asos // 3. Vila/Asos // 4. Lisbeth Dahl // 5. Asos // 6. Saint Tropez // 7. Lisbeth Dahl 8. New Look/Asos 9. Marc Jacobs Daisy 10. Espadrillos/Ebay

De finere detaljer
A closer look
Hvad drømmer du om?

[Planlagt indlæg grundet Sct.Hansgæster og almen travlhed - er tilbage senedst d. 25. :)]

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...