lørdag den 10. maj 2014

I aften ...

Dagene forsvinder lidt pga. det med Mumi, så bloggen bliver noget forsømt disse dage. Ja, ikke bare bloggen, men også så meget andet. Derudover er der alle de prøver jeg render til pga. hyponatriæmien. I aften har vi dog sat tid af til familiehygge og inviteret mine forældre og Luddebergen (deres hund) til Grandprix-aften. Mine forældre skulle have været til Tyrkiet d. 15. og vi skulle have passet Ludde, men de måtte aflyse, da Mumi stadig hænger mellem liv og død. Det bliver underligt at skulle holde familieaften uden hende ...

Lige nu puster jeg ud, mens HG render rundt med støvsuger og støveklud. Bagefter skal jeg tilbage i køkkenet. Vi skal have hjemmelavede luksusbrugere med en masse grønt, amerikansk salat (hvidkål, gulerødder rødløg og cashews med en hjemmelavet dressing) og kartoffelbåde med grov remoulade. Til dessert er der frugtsalat med hjemmelavet råcreme. HG har printet stemmesedler ud og hundene står klar ved henholdsvis hoveddør og madskål og venter på Luddes ankomst.


Jeg er sikker på, Ludde også står klar til at komme af sted, selvom der er nogle timer endnu.

I morgen er sat af til afslapning/læsning/søvnindhentning og oprydning. Måske bliver der også et par minutter til overs til at tæske løs i tastaturet?

Skal du holde Grandprix-aften eller er du storhader? Og hvem vinder? Jeg tipper klart på Østrigs 'skæggede dame' (har I forresten set ham uden skæg og dameoutfit? He's HOT!), men umiddelbart håber jeg på Holland ud af de få numre, jeg har nået at høre - nu må vi se, om jeg når at ændre holdning, når jeg ser aftenens show.

Hvis du gætter den rigtige vinder, kan du være heldig at vinde en lille ting fra min webshop. Smid dit bud og hop ind på bloggens facebookside og se mere. Jeg trækker lod mellem evt. rigtige bud. Du kan vinde en fin kæde med bunny locket, der er ny og i ubrudt emballage.




3 kommentarer:

  1. Ham fra Østrig er simpelthen bare for sej!
    Jeg tror dog mest på Sveriges bidrag må jeg indrømme. Jeg plejer ikke som sådan at se det, nærmest kun stemme-fordelingen, fordi lidt holder man vel med sit land, ser dog bestemt ikke os som vindere i år! :)

    // randomdanishcitizen.blogspot.dk

    SvarSlet
  2. Jeg tror at Sverige vinder.Vi ser det fast hvert år,det er en tradition.
    piastulle@hotmail.com

    SvarSlet
  3. Jeg tror at det bliver Holland. Jeg plejer at se det, men ofte gør vi ikke det helt store ud af det for det er kun mig, der gider at se det. Lige i aften er vi hos mine forældre, så der skal hygges med dem (de gider nemlig godt) sammen med min søster, nevø og onkel :)

    SvarSlet

Tak for din kommentar. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...