mandag den 1. april 2013

Når en skulloholiker kommer ud af skabet

Jeg har før nævnt min bizarre fascination af knogler og skulls. Om det er fabrikationsfejl fra fabrikken (læs: fosterstadiet), om min mor har indåndet uheldige dampe under sit arbejde som farmakonom (i de gode gamle dage, mens man havde laboratorium) eller det bare er opvækstens betingelser - et hjem med masser af apotekerflasker, hvoraf flere havde skullsymbolet for 'giftig' - har hidtil været et emnet, der har rumsteret i kysen på mig. Indtil for få år siden, troede jeg, det var en alvorlig broderifejl i bolden, der gjorde mig fascineret af dette symbol, der står for død, noget mørkt og ondt. Men så blomstrede skullmoden op og det gik op for mig: Jeg er ikke alene!

Så nu tør jeg frejdigt søge efter diverse skullsbesat dullegrej uden fare for at blive stemplet som sær. Og det var under en sådan søgning, jeg fandt en lille oase: Et sted, hvor de kun har varer, der knytter sig til denne mode! 

Siden hedder The Skull og har varer i kategorierne: Halskæder, ringe, øreringe, armbånd, iphone covers, kjoler og toppe. Priserne er på et niveau, hvor selv en fattig kirkerotte som jeg kan være med og jeg har fået denne her:






Er den ikke lige for fed?! I må undskylde denne billedspamning, men jeg kunne altså ikke vælge! Det er en dobbeltfingerring med to skulls, rød sten og blomstermønster. Den koster 69,- og er at finde her

De fleste af jer ved også at smykker - og især ringe - står mit særligt nær. Og der er da også liiige en ring eller to mere derfra, der skal på ønskesedlen. Lige som at denne earcuff til 49,- også er en jeg skal have fingre i:


Derudover har jeg smækket en hurtig collage op med et par af deres forskellige produkter samt de to ringe, jeg er sååå forelsket i. Den midterste MÅ jeg bare eje!


Hvor fed er f.eks. ikke lige den clutch med skull-håndtag, der sidder som ringe?!

Kig selv ind og find flere lækkerier, hvis du som jeg er tidligere skabs-skulloholiker. Hop ud af skabet og gør plads til tøjet fra butikken her i stedet. c",)

[Indlægget er venligt sponsoreret af The Skull]


2 kommentarer:

  1. Ja, de er altså virkelig fede, I like it :-)

    SvarSlet
  2. Tak - jeg vidste, jeg ikke var alene! c",)

    SvarSlet

Tak for din kommentar. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...