tirsdag den 16. oktober 2012

Ten to ...

get wrong.

Det danske sprog er fuld af perler. Og brugt rigtig kan man lave den smukkeste kæde. Men nogle gange er det bare svært det dér med at få ordsprogene brugt rigtigt. For en del år siden, legede en kammerat og jeg med idéen om at lave en bog med 'ordvendte omstillinger', der skulle illustreres med sjove tegninger. Desværre blev projektet aldrig til noget (længe leve dovenskaben!). Men hvis du (eller jeg) tror, vi er fejlfri, ville vi sikkert blive forbavsede. Hvis man tit nok hører et (forkert) ordsprog, kan de sætte sig så grueligt fast, at man aldrig får dem korrekt. 


Så da jeg læste dette indlæg hos SkrifLi, blev jeg inspireret og samlede ti af de bedste fejlcitater, jeg kunne komme på. Men jeg var slet ikke færdig, da jeg nåede til de ti. Så her får I to gange ti 'ten to ...' Læs og lær (og flæk af grin). c",)

1) Det gælder om at klemme ballerne sammen om det sure æble (Det kalder jeg knibeøvelser!).
2) Der går ikke røg af en brand, uden der er ild i køkkenet
3) Husk at have begge ben i næsen (Av, for satan da!).
4) Man skal ikke kaste med sten, når man bor i et drivhus (Jeg kender godt nok ikke så mange, der bor i drivhus).
5) Så gælder det om at holde tænderne lige i munden (Ja, men så er det jo godt, man kan få bøjle på).
6) Så er der frit slag på alle hylder! (Må til min store skam erkende, den af og til har undsluppet mine læber).
7) Det er et Sodoma og godmorgen! (Der er vist nogen, der kunne trænge til at genopfriske sine Bibelkundskaber).
8) Man må ikke tygge med mad i munden (Anorectic much?).
9) Nød lærer nøgen kvinde at hoppe over, hvor gærdet er laveste (Min personlige favorit - kan se en kvinde med vibrerende baller og struttende bryster, der elegant sætter over naboens hegn!)
10) Skindet på hunden bedrager (Jeg går ud fra, vedkommende tænkte på 'skinnet bedrager' og 'at skue hunden på hårene').
11) Nej, nu stiger solen! (*Fnis* - men solen kan vel også være kunst? c",)).
12) Min mund er lukket af syv sejlere (Se, det kalder jeg et tungekys!).
13) Det var dråben, der fik bristepunktet til at drive over (Jeg mangler ord!).
14) Det kan blive den rismark, der brækker ryggen på æslet
15) Så er der ingen ko på tynd is

16) Han er fuldstændig paralleliseret
17) Han skal altid gøre en myg til fem små fjer (Er Jesus genopstået?).
18) Der skal stationeres et eksempel 
19) Her har jeg rendt fra herodes til pilates (Ja, motion skulle være så godt ...).
20) Jeg blev lovet gule og grønne skove 


Illustration af talefejl 6, fundet på nettet, tegnet af Claus Riis

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Tak for din kommentar. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...