HJÆLP ... please!

Har du nogensinde oplevet det at kigge ind i øjnene på et andet levende væsen og føle, hvordan du får et blik tilbage, der borer sig ind i din sjæl? Det sker vel for alle. Når man fødes til livet og møder sin moders blik første gang. Når man år senere tropper op på hospitalet med sin far ved hånden og opdager at dér, hvor mors store mave var før, ligger nu et lille væsen med stort pjusket hår og sover. Pludselig åbner han øjnene og kigger på dig. Og det er ham! Din bror, og du ved, lige i dét øjeblik, at uanset hvad der sker, vil du resten af livet gøre alt for ham! Det er vel det samme der sker, når man  møder sin første kærlighed. Og den rigtige kærlighed. Når man får sit eget første barn. Men forestil dig så, hvad du ville gøre, hvis du ikke kunne beholde dette barn. Luk øjnene en stund og tænk på, da du mødte dets blik første gang og svor, du ville gøre alt for ham ... og nu kan du ikke gøre andet, end at give det væk! Så forestil dig, det var to børn. Dine to børn, som du har opdraget, holdt i din favn, sovet med i sengen, elsker og holder af. Forestil dig derefter, at børnene ikke kunne bortadopteres, fordi systemet sagde de var for gamle! "De er snart teenagere... folk der adopterer, vil helst have et spædbarn, de selv kan præge og opdrage!"

Åbn nu øjnene igen. Sidder du med en klump i halsen? Forestil dig nu, at det ikke er menneskebørn, men katte ... gør det en forskel for dig? 

Som syvårig mødte jeg en kat i nød. Jeg var på vej hjem fra skole, da jeg fandt en lille forpjusket killing. Jeg bar hende hele vejen hjem i min favn. Og hun kiggede på mig med sine store grønne øjne og begyndte at spinde tillidsfuldt. Da jeg kom hjem fik jeg ikke lov at beholde hende. Vores barnepige foreslog at dét skravl havde bedst af at blive skudt ... og tilfældigvis boede der én med jagttegn på vejen. Jeg græd og gemte kitty i min trøje. Listede ud på vejen, satte hende i det høje græs og bad inderligt "Løb! Løb for dig liv!". Da min mor kom hjem var hun oprevet, og vi gik ud for at lede efter hende. Men min lille kat havde fulgt min opfordring og løb. Og jeg besluttede, at når jeg blev voksen ville jeg aldrig lade noget sådant ske! Den dag i dag kan jeg ikke græde uden at tænke på det. Jeg reddede hende fra nogle ældre drenge, der drillede hende. Jeg, lille splejsede mig, gik direkte hen til nogle af de drenge, jeg var allermest bange for og tog hende - uden ét ord - op i min favn og gik. Og de kunne have banket mig sønder og sammen dér på stedet uden det ville have rørt mig. For det var bare noget, jeg måtte gøre. Det var en drift. Det var noget i mig, der drog mig mod dette lille væsen, og jeg kunne intet andet have gjort! Det er også derfor jeg tog Shiloh til mig. Og Vips. Og valgte Supaya fra internatet i stedet for en opdrætter (hvem kan stå for et lille udsultet væsen med ét blåt øje og ét grønt, der kravler op på ens skulder som en papegøje og er klar til at tage med hjem? Som sidder alene i sit bur, isoleret fra de andre katte, fordi hun er døv, anderledes. Men hun kan jo godt med andre dyr - og det vidste jeg bare! Hun er ikke udpræget anderledes fordi hun er døv. Hun observerer bare verden og tager den ind på en anden måde. Som P. (der hentede vores Cleo) sagde: "Det er som om, hun kigger ind i min sjæl!"). Derfor, jeg tog Cleo med hjem ... og aldrig er der hændt mig noget bedre end disse mirakler. De er mine børn. De er, hvad jeg brænder for! Det er derfor, jeg altid vil gøre ALT jeg kan for at hjælpe!

Så her kommer et råb om hjælp: Nu er en familie kommet i nød. Manden har fået svær allergi og familien har måttet tage den svære beslutning om at skille sig af med Soffi og Futte. Indtil videre har alt været håbløst. De har været sendt i pleje på internat for at aflaste mandens helbred. Det slider på familien ... Og internatet vil ikke tage dem til videreformidling, fordi de er for 'gamle'.

Soffi og Futte er to smukke, røde katte. De er søskende og skal ikke skilles ad! De er fra 2001. Nogle vil sige, det er en høj alder for en kat ... jeg vil mene, de sagtens kan have mange gode år i sig endnu! 


Soffi og Futte er raske og friske indekatte, der ikke er vant til at komme ud - hvilket bør tages i betragtning. De skal helst fortsætte som indekatte eller til et landligt område uden vild trafik! Begge er neutraliserede, kælne og nysgerrige. Soffi er en rigtig lille girlygirl, der elsker at blive redt og er en god og mild kat. Futte er en intelligent lille bulderbasse, der bl.a. kan hente en pind, ligesom en hund. Ejerne er villige til at lade evt. interesserede få dem i pleje en måned, for at se, om de kan falde til.


Røde katte er bare specielle. Og Soffi og Futte er det uden tvivl også! Tænk over det - kan du (eller én du kender) give disse små væsner et blivende hjem, hvor de kan blive gamle sammen?

Læs mere om Soffi og Futte her: http://www.facebook.com/home.php?#!/AktiveDyrevenner


Og kontakt ejer her: http://www.facebook.com/events/318011204929484/#!/sophieslampert


Eller hjælp ved at trykke 'share' på det første link inde på Facebook. Lad Soffi og Futte få mulighed for at leve mange lykkelige år endnu! Lad dem blive den lykkelige slutning, som også Cleo blev! Kom nu, venner, vi ved alle, at mirakler eksisterer ... Hvis vi skaber dem!