tirsdag den 6. december 2011

Betændte bylder og børnebelastninger

I dag var sidste dag på kurset og anden del med historie (Byzans' historie). Det har helt klart været det mest spændende af emnerne. Kommer sådan til at savne det!

Ellers har dagen været hektisk. I går begyndte Supaya nemlig at lugte ... råddent! Det kommer så fra hendes sting (hun blev steriliseret i tirsdags). Så vi satte vækkeur tidligt og HG ringede til dyrlægen (den samme der opererede hende). Og fik at vide, det er fordi hun slikker i det, så vi skal bare vaske det med Klorhexidin og give hende krave på ... Det er så lettere sagt end gjort! 
          For det første tager det hende nøjagtig tre sekunder at hive den af - og den kan ikke strammes. For det andet nedsætter det hendes synsvidde - ikke smart hos en døv kat! - For så bliver hun urolig. Hun kan jo ikke se, hvor de andre dyr eller HG og jeg er - og hun kan ikke høre det. Man kan heller ikke berolige hende. HG fortalte så også, at det altså lugter, som toilettet i et firma efter endt julefrokost - og klatter gult (ret let at se i en hvid pels). Så dyrlægen gik i sidste ende med til at sende en recept på penicillin. 
          Der er så pænt langt til nærmeste apotek - men det var jo intet problem, da jeg skulle på kursus her i dag i samme by som apoteket. Så jeg fik aftalt med mine forældre at vi kørte en halv time før. Tyve minutter før vi skal køre ringer apoteket så og siger, de ikke har penicillinen på lager og først kan skaffe den til i morgen. Aaaaarg, altså!! (Hvordan kan et apotek ikke have penicillin på lager?!). 
          - Og det passer så af lort til, da HG egentlig har en aftale med sin far, der skal aflevere olie her i morgen (de er selv gået over til fjernvarme). Hans far skulle aflevere beholderne til olien tilbage i morgen (eller lign.), så det skulle være der. Men vi skal altså også have hentet den penicillin! Vi tog et billede i går, så vi kunne studere såret (hun cykler og skriger og ter sig, når man forsøger at kigge på hendes mave). I dag tog vi endnu et og det er blevet meget værre på det døgn! Så jeg er mest på bare at fise af sted så snart de åbner apoteket i morgen. Samtidig skal jeg også have købt fødselsdagsgave til min far, aflevere tre gange pakker til afsending på posthuset, i hobbybutik og købe rammer på tilbud, have afleveret et tons tomme flasker og have handlet ind. Så nu håber jeg bare, det kan komme til at gå op i en højere enhed. I hvert fald er Supayaen første prioritet - er så bange for, det skal blive værre! Heldigvis virker hun ikke selv påvirket og har heller ikke feber.

Psykomis in action! "Do skal bare ikke pille ved mine sting do - du ka' få kløer fem og få dine egne sting, ka' du!"

I dag er så også dagen, hvor jeg har følt mig forfulgt af sindssyge børneforældre (til jer derude med børn: Sorry, men nogle forældre er altså bare for meget!!). Den første var egentlig bare mig, der var nærtagende. Har måttet udskyde projekt barn, da jeg skal til den lorte scanning af bihulerne på torsdag og ikke må være gravid. Og så logger man på facebook og ser bekendt med drømmejob og fed løn bekendtgøre at han og kæresten har købt ny stationcar ... da de skal være forældre til tvillinger til maj! Aaaarg, altså! Som om det ikke er nok, han har fedt job. Så skal han også lige score superfertil fødemaskine, han kun har kendt få måneder og gøre hende gravid med ikke bare ét, men to børn! Føler mig som Monica i "Friends" - "Not fair! I don't even have one - why do they get two!?".

Lige den var så ikke fair at være jaloux over. Selvom jeg blev det alligevel. Et øjeblik dér i al julefreden stak djævlen sit beskidte hoved frem, og jeg fik lyst til at skrive 'fuck dig!' i stedet for tillykke. Og blev derefter så rystet over mig selv, at jeg nær havde ønsket, jeg var katolik, så jeg kunne gå i kirke og bede om syndsforladelse.
          Den anden episode blev jeg så ikke jaloux, men stødt over. Så nu må jeg stille et spørgsmål til jer derude: Hvad er færdselsreglerne i julegavejunglen mht. barnløse par versus par med en unge på hver hofte? Og er der forskel på, om det er familie eller 'bare' vennepar? - Et vennepar kan f.eks. godt stå en væsentligt nærmere end familien.

Vi snakkede med et par med barn, som vi normalt er på julegave med. Sidste år fik vi dog intet af dem, selvom vi gav dem alle tre. Så I år spurgte vi lige ud: "Er vi på gaver i år?" Svaret var, at de er ret strengt spændt for økonomisk, så de giver kun gaver til familie- og vennekredsens børn (fair nok!). Men i samme sætning spørger de så, om vi ikke ville være med på delegave med deres barn, der ønsker sig et møbel til sit værelse - et møbel, der åbenbart er ret dyrt?
          Undskyld, men er det mig, der er galt afmarcheret, når jeg synes, den er helt ude i hampen? Kan man godt nedlægge veto mod voksengaver og så forvente at barnløse par giver deres afkom uden selv at få noget? Vi er sgu selv hårdt spændt for! (Vi har to førtidspensioner mod deres to lønninger!). Og havde i første omgang slet ikke tænkt gaver i retning af møbler til værelset ... mere sådan en stor bøtte slik fra Kvickly og en bamse fra Tiger! Eller et armbåndsur eller en bil fra BR. Og er der noget galt i det? Kan et barn ikke blive lige så glad for en lille gave?
          ... Kan man det? Tigge gaver til sit barn uden at give noget igen? Jeg synes det er fair nok at par med børn kun giver gaver børnene imellem og springer voksengaverne over. Men skal par uden børn så poste penge i afkommet og ikke få noget igen? Jeg ved godt, det lyder småligt og ikke særligt julehjerte-'vi-elsker-hinanden-fordi-det-er-jul'-agtigt. Men helt ærligt!!! Skal vi så også aflevere ønskeliste på vegne af vores hunde? Eller spørge om de vil splejse med os til et hundehus? Eller et kradsetræ til kattene? Og kan man virkelig forvente at folk i familie/vennekreds giver gaver af samme karat som forældrene?! Det har intet med barnet at gøre, der er den sødeste, dejligste unge - dog en, vi har temmelig begrænset kontakt til (ses måske tre-fire gange årligt). Og på en måde synes jeg også det med delegaver er forkert til et barn i den alder (tidlige skoleår) - man kan da ikke forvente én i den alder skal forstå at 'denne gave er både fra mor og far og fra HG og Line'. Er det så ikke bedre at give barnet en separat, mindre gave fra os - og så måske splejse med nogen tættere på (bedsteforældre f.eks.), hvis det endelig skal være?
          ... Og nu sidder jeg her og føler mig lousy. For jeg ved, de ville blive kede af det og skuffede, hvis de læste dette. Og det er jo ikke fordi, jeg ikke holder af dem. Det er bare som om, vores idéer om takt og tone er forskellige. Ved samme lejlighed spurgte de også HG om vi var ledige på søndag? Jeg troede, de ville invitere på glögg og æbleskiver og blev sindssygt glad - det drejede sig som om hjælp til noget malerarbejde. Igen ... vores syn på, hvad der passer sig er forskellige. Det kan da godt være, de ville have haft middag og julegodter parat efter endt arbejde. Men hvorfor så ikke spørge: "Giver I en hånd? Så giver vi sgu en æbleskive!".

 Mht. gaverne - i min familie havde vi to ældre ægtepar, der plejede at sende gaver til mig og mine to brødre, da vi var børn. Det drejede sig om min mors onkel og tante - begge med nye partnere. Og deres børn var jo forlængst voksne - og havde egne børn. Men de sendte altid sådan nogle fine (og bestemt ikke altid lige billige!) gaver til os. Og siden jeg var seks kan jeg huske, jeg skrev julekort og takkede (og ikke kun fordi jeg fik at vide af mine forældre at det gør man, men fordi jeg hyggede mig med det og nød kontakten vi havde til dem). Og lavede tegninger og lagde til dem i den pakke, som mine forældre sendte. For selvfølgelig sendte mine gaver til dem til gengæld!


Måske lyder det hele meget overfladisk. Men sådan mener jeg det altså ikke ... F.eks. har jeg en veninde, som jeg aldrig har mødt i virkeligheden. Vi har lært hinanden at kende via blog, netdagbøger og Facebook. Hun har den dejligste og smukkeste lille dreng på næsten halvandet år. Og selvfølgelig har jeg købt gave(r) til ham - og hans forældre. Og i det tilfælde er det ikke fordi jeg forventer at få noget igen! Mere fordi, jeg ved, at min veninde (betragter hende som mere end bare 'penneveninde') bliver oprigtigt glad og rørt. Og jeg ved, der vil dukke billeder op på Facebook med en glad lille dreng, der smiler over hele femøren. Så sent som i dag modtog jeg et julekort fra hende og blev glad, fordi hun tænkte på os og om vi fik en god jul.
          Med det andet par er det anderledes. Sidste år vidste de ikke engang, vi havde givet deres barn en gave! Det opdagede de først, da vi spurgte om det var noget barnet havde i forvejen, for vi havde fået at vide i butikken, at hvis det skulle byttes, skulle bonen med.

Gaver på vej til (penne)veninden og hendes søde familie


Måske har det bare noget at gøre med måden jeg er blevet opdraget på. Vi havde både familiemedlemmer, der havde sparsomt med penge og gav små, beskedne (nogle gange hjemmelavede) gaver. Og nogle, der gav mere eksklusive gaver. Men det var ikke det, der betød noget. Og i dag kan jeg stadig huske, hvem jeg fik hvad fra de forskellige år. Nogle af de gaver min mor fik, som jeg fandt mest interessante, var dem hun fik af sin kusine. For de var altid hjemmelavede! Et år fik hun de smukkeste engle. De var lavet af pasta og sprøjtemalet i guld og sølv - og jeg syntes, det var SÅ smukke og betagende (hvilket de også er!). Et år fik hun en duftpose af lavendler, der var flettet med lilla silkebånd. Det var altid bare spændende! 


Og nu f.eks. familien med værelsesmøblet - kunne de ikke bare have bagt en kage? (Seriøst: En af mine bedste gaver nogensinde var en chokoladekage som min veninde på tretten selv havde bagt!). Eller lavet en lille julekurv? Det fik de af os sidste år - en kurv med hjemmelavede godter; karameller, klejner, brændte mandler, som jeg havde hældt i kræmmerhuse, jeg selv havde lavet - man bager alligevel altid til jul. Og laver mange flere godter end familien kan æde. Eller evt. en lille æske chokolade og nogle mandariner. Er det ikke længere o.k.?


Nogle af årets hjemmelavede gaver - kræmmerhuse (lavede af overskudspapir og stickers) med hjemmelavede brændte mandler og hasselnødder. Og en lille pose karameller i julefarver dekoreret med overskudspynt fra sidste år.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Tak for din kommentar. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...