torsdag den 1. december 2011

Dagens ...

... decembertip.

Når man har stort søvnbehov sker det ofte, at der er brug for en fætter som denneher, når man ikke får den søvn, man har behov for: 


Og her i december, hvor det er mørkt og væmmeligt, har huden oftere end nogensinde før brug for lidt krisehjælp - og er det bare mig, eller er det lidt svære at se frisk ud om morgenen, når det er ligeså mørkt, som når man gik i seng? 

Der er dog én ting, jeg spekulerer over med produkter som ovenstående: Er jeg den eneste, der ikke synes, de hjælper en skid? 

Gennem tiden har jeg testet en del af disse produkter mod puffy eyes. Og denne skuffer SÅ slemt! Egentlig købte jeg den, fordi jeg tænkte, det var praktisk, med en roll-on. Dengang brugte jeg Vichys creme 'thermal eyes'. Jeg elsker(!) Vichys produkter. Faktisk arbejdede jeg på apotek dengang de kom frem, og har derfor testet rigtig mange af dem. Problemet med cremen var at den var lang tid om at trænge ind i huden - et problem under morgenrutinen, da jeg ikke havde tid til at stå og ventet i evigheder, før jeg kunne lægge makeup. Samtidig er der prisen, den er noooget mere pebret end Garniers!


Nu er Vichy dog begyndt også at lave roll-ons. And I låååve it!!! For det første er det meget mere praktisk - også fordi tuben er lige tid at tage med i tasken - lidt mere besværligt med en tung bøtte creme. For det andet har de ændret konsistensen, så den nu trænger lige så hurtigt ind i huden, som Garniers. 


Så skal jeg komme med en kort beskrivelse og karakter af produkterne, må den blive således:

1) Garniers roll-on: Prisen er ca. 80,- og stiften fås stort set alle steder - stort plus. Desværre kan man overhovedet intet hverken mærke eller se ved påføring. En karakter på mellem 1 og 5 hjerter: Den allerlaveste 1 <3!

2) Vichys roll-on: Prisen er ca. 160,- - altså en fordobling(!) af Garniers. Til gengæld kan man virkelig mærke, der sker noget her. Allerede ved første strøg føles det, som har man fået en akut ansigtsløftning! Man føler sig bare mere frisk og lækker. Det negative ved dette produkt er dels prisen - dels at mærket kun føres på apoteket. Til gengæld kan den også købes over nettet på apotekets hjemmeside. En karakter på mellem 1 og 5 hjerter: 4! <3 <3 <3 <3 (når den ikke får fem, skyldes det udelukkende prisen!).

Det skal selvfølgelig lige påpeges, at jeg ikke har fået noget for at teste produkterne (heller ikke fra tidligere arbejdsplads!).
´

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...