onsdag den 7. december 2011

Dagens ...

... gamle. Jeg er rigtig god til at få taget et 'dagens billede'. Til gengæld er jeg elendig til at få dem loadet op! Og når jeg ikke får det gjort, tænker jeg altid: "Nå, men så kan jeg sætte det ind en dag, hvor jeg har travlt - hellere et kort indlæg end intet." Og det har så resulteret i, at jeg har en milliard billeder liggende. Det der egentlig er fra i dag vil jeg vente med, da jeg lidt regner med at lave et indlæg med en billeddagbog for dagen i dag ... i morgen. Så i stedet kommer der en 'dagens budget/casual' fra i søndags:


Ja, jeg ligner altså én, der skal tisse helt vildt, men jeg ser bare altid elendig ud, når jeg skal knipses - jeg plejer at kalder det 'henrettelsesfoto'. 

T-shirt, cardigan, shorts, tights, benvarmere, ring og øreringe fra H&M. Det meste købt på tilbud.

Kort støvler: Cult (købt for 100,- på tibud).

Halskæde: Bestseller.com

Tørklæde: DIY

Resultat: Et outfit til under 700,- alt inklusive!


Closeup af tørklædet (farven virker lidt misvisende her). Strikket på pinde nr. 5 (restgarn arvet af HGs mormor). Jeg slog 60 masker op og strikkede henholdsvis 2 pinde ret, 2 vrang og blev ved til jeg nåede den ønskede længde (tror jeg brugte 4 garnnøgler). Til sidst syede jeg enderne sammen og tadah: Et gratis tubetørklæde!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Tak for din kommentar. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...