Viser opslag med etiketten DIY. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DIY. Vis alle opslag

søndag den 10. november 2013

Home changes


Jeg er i fuld gang med ændringerne herhjemme. I første omgang gjaldt de ommaling af gyngestol, som jeg for nogle år siden i et anfald af vildeste besluttede at male neongrøn og lyserød (why, WHY?!) ... og som aldrig blev helt færdig, så der var sorte plamager ind imellem. Men NU er den færdig. Næste punkt er vores apotekerdisk. For tre år siden blev den malet i samme farver som gyngestolen (men blev dog færdig) efter i mange år at have gul (jeg kunne dengang ikke få maling i den farve jeg ønskede og en dygtig sælger prakkede mig en rædsom, pisgul farve på). Faktisk har den aldrig haft en farve, jeg har kunnet lide, så jeg glæder mig til at komme i gang. Den bliver malet hvid, bortset fra skufferne, der får lov at beholde dullefarverne i den rosa nuance, der matcher vores lampe i karnappen, hvor gyngestol og disk står. Døren som I aner til venstre i billedet, sammen med Zazen, skal også have en omgang hvid maling. :) Det bliver SÅ fedt og jeg glæder mig til, jeg er færdig. I næste uge (hvis træthed og gennembrudssmerter slipper, bliver det i morgen! \o/) skal jeg have købt nye gardiner; de skal være hvide og gennemsigtige som dem i vores soveværelse, og til jul ønsker jeg mig nye puder og pudebetræk. :) HG er sat til at printe billeder ud, sætte i ramme og hænge op. Hvis der er stemning for det, kan jeg lave flere indlæg med flere billeder.



Som I ser, er der allerede rift om pladsen. ;) Jeg tror, Shakira har savnet gyngestolen, der natten over har stået isoleret i kontoret, så den kunne tørre i fred.

Er det ikke blevet fint?


torsdag den 31. oktober 2013

Ten to set the mood


Så blev det halloween og jeg håber, I alle må have en tilpas spooky aften. :) Jeg beklager, der stadig roder lidt her på bloggen mht. det nye design, men sygdom og fyldt kalender sætter begrænsning på den tid, jeg ellers gerne ville bruge på bloggen.

Pst: Hvis du vil have bloody nails ala dem på billede seks, er de ret lette at lave. Start med en hvid lak som grundbasis. Hæld lidt blodrød neglelak i en lille beholder og tag et tyndt sugerør (ala dem der medfølger på små juicebrikker), dyp det i den røde lak og pust forsigtigt lidt over hver negl. Afslut med en gennemsigtig overlak.

Forresten har jeg en række items til salg (flere er på vej) så husk at kigge ind på bloggens facebookside, hvis du er interesseret i et billig køb af sko, tasker, smykker og andet.

Husk at kigge efter bøhmænd under senge i aften. :)


mandag den 4. marts 2013

This ... or that?

Okay, prø' li' å' hør her! Jeg har opdaget noget virkelig vildt ... Ja, måske skulle jeg bare vise jer det. Hvis nu I kunne vælge mellem at få armbåndet til venstre eller alle dem til højre (plus penge tilbage), hvad ville I så vælge?


Jep, prisen er stort set den samme!

Jeg har gennem mange år lavet armbånd og kattehalsbånd af små rester bomuldsgarn. Til et kattehalsbånd bruger jeg ca. 1 meter af 6 forskellige farver. Til armbånd under det halve. Og er I klar over, hvor mange meter, der findes i sådan et helt garnnøgle? Tror aldrig, jeg har behøvet at købe et, faktisk. Som regel negler jeg rester, når min mor eller mormor har stumper tilbage fra deres strikkeprojekter.

Det tager en del timer at lave halsbåndene - især hvis der skal sys perler eller knapper på. Men et armbånd kan laves i løbet af få timer (to måske? Har aldrig taget tid). Og de er SÅ lette at lave - også i mere varierede mønstre end på mine billeder (men dog ikke helt så vilde som det købte til venstre). Desværre har jeg ikke lige nogle billeder af f.eks. hulmønstrede. Dog tror jeg, der ligger nogle billeder af Cleo herinde med et mønster, der er helt anderledes. Da V-mønstret er det letteste, hurtigste og det, der bliver 'glattest' er det som oftest det, jeg anvender - især hvis det er til kattehalsbånd, da det helst ikke skal genere dem om halsen.


Men nu kommer vi til det interessante. Alle perler og knapper (samt porto for forsendelse af samme) har kostet mig under halvdelen af, hvad armbåndet koster. Og jeg har stadig i hundrede vis af perler på lager.

Så hvad tror du, armbåndet står i?

... 149,75!!! Find det her hvis du tror, det er løgn.

Nu kan jeg bedre forstå, min lillebror tog så velvilligt imod armbåndene til sig selv og kameraterne, når mit lager blev for stort.

- Da jeg var barn (I know!!!) kostede sådan et armbånd for øvrigt 5,- i den lokale garnbutik!


lørdag den 7. juli 2012

Fondant ... hvad er det?

Det er sommer og studenterne springer ud her og der og alle vegne. Hvert år føler jeg et lille stik i hjertet, når det sker. For jeg blev aldrig student. Jeg fik aldrig min hue. Jeg så bare min klasse drage videre ud i verden, mens jeg lå hjemme på sofaen som medicinsk eksperiment og hverken kunne få svar på, hvad jeg fejlede og hvorfor (som note skal indskydes at min morfar i en ung alder fik en neurologisk sygdom og døde efter ca. ti års forløb. Vi fik aldrig svar på, hvad han fejlede - blot at det sandsynligvis var en scleroseform. Så bli'r man sgu bange ... når man selv ligger dér og ikke kan få kroppen til at dú).

Da HG blev student - året før mig, ville jeg prøve hans hue. Alle skreg: "Nej nej, det bringer uheld!!", men jeg lytter ikke til overtro. Så jeg prøvede huen. Det samme gjorde min far i sin tid, og han måtte også droppe ud. Han fik dog sin studentereksamen senere hen via kursus - men huen fik han aldrig.

Sidste år var turen kommet til min yngste bror. Det er sgu underligt. Man har denne lille sukkertang i sit liv; man ser ham blive født (ja, jeg var med!), man hører hans første gråd, ser hans første skridt, er der gennem hele barndommen. Og pludselig en dag står han og siger: "Nu er der kun 14 til jeg bliver student!" og man føler sig i dén grad som et gammel røvhul. Jeg har babysittet ham og hans venner, og pludselig er de allesammen voksne.

Da jeg spurgte, hvad han ønskede sig i studentergave, var han meget beskeden: "En kage". Dengang jeg droppede ud og gik hjemme, mens jeg ventede på en udredning, brugte jeg en del tid på at bage. Så når min lillebror havde venner med hjem og jeg skulle passe dem, bagte jeg altid chokoladekage og lagde harlekinsmønstret glasur på og pyntede med slik. Så jeg tænkte, at hans beskedne ønske næsten var for trist. Indtil det gik op for mig, at han ikke bare mente en kage-kage, men en rigtig kage - en studenterkage!

Så så man lige mig få travlt! I nogle år har jeg leget lidt med fondant. Det startede egentlig for en hel del år siden ... så kom "Cakeboss" på TLC og nu er Danmark blevet en fondantkultur, og man kan pludselig købe fondant i supermarkedet. Men det kunne man altså ikke, da jeg startede op. Så jeg lavede den selv - og det er altså bare sjovere! Og da det også smager ti gange bedre end supermarkedets (hvis jeg nu selv skal sige det), tænkte jeg, at jeg ville dele opskriften med jer.


Det er ret begrænset hvad du skal bruge:

* 15 skumfiduser (for tiden er de på tilbud overalt!).
* 4 spiseskefulde olie
* 8 spiseskefulde vand
* Ca. 1½ pakke flormelis
* Evt. farvestof
* Smagessens efter eget valg (f.eks. mandel- eller vanilleessens).

(Stor portion, kan halveres!).

Klip skumfiduserne i mindre stykker - så går det hurtigere (det kan godt være en lidt lang proces). Hæld dem i en skål med olie og vand, og sæt dem over vandbad. Skumfiduserne skal smelte, men må ikke blive brune. Rør i dem med mellemrum og forsøg at få klumperne ud (der vil altid være lidt, men det forsvinder, når massen piskes). Når massen er færdig tages den af vandbadet. Tilsæt nu farve og essens (det skal ske efter skumfiduserne er smeltede, men før flormelis tilsættes). Tilsæt flormelis lidt efter lidt. Rør sammen med elpisker med dejkroge. Der skal røres til fondanten er sej og krogene giver op. Den skal dog stadig være lidt klæg - især hvis du ikke skal bruge fondanten lige med det samme. Ælt færdig med hænderne, til massen i konsistens minder om modellervoks. 

Fondanten opbevares i en lukket pose - sørg for den slutter tæt, så fondanten ikke tørrer ud. Den kan sagtens holde sig et par måneder sådan.

Fondant-making og det færdige kageresultat. (Obs! Massen på nederste venstre billede er ikke færdig!).
Fondant kan godt være svært at have med at gøre. Når den skal rulles ud, drysser man lidt flormelis på bordet og bruger en kagerulle. Man kan også rulle den ud mellem to stykker film. 

Hvis du vil have et rigtig flot resultat, kan du prøve at lave marmoreret fondant. Da jeg ikke er supergod til at tage billeder af mine kager, har jeg ikke noget billede, men det ER altså vildt flot. Det gøres ved at tage fondant i to forskellige farver - f.eks. lilla og blå, sno dem rundt om hinanden og ælte lidt - men uden at blande dem helt sammen. Hug evt. ungernes modellervoks at øve dig på, så der ikke er kagekrise i 11. time.

 Dette billede er tyvstjålet fra nettet, men viser den fine effekt rigtig godt.

Farve til fondanten kan købes i supermarkedet, så længe det er almindelig farver, som rød, gul, grøn eller blå. Jeg skulle bl.a. bruge mørkerød, sort og guld, og måtte købe dem gennem en specialforretning over nettet. Her kan man også købe forskellige udstikkere, færdige figurer, tusch (som på mit billede) og tusindvis af andre ting. Mine blomsterudstikkere har jeg dog for nyligt set i Netto, til halv pris af, hvad jeg gav for dem! Derudover har jeg raidet min mors skuffer for småkageudstikkere, som vi brugte i min barndom, når vi bagte julekager. Specialfarven har - modsat dem fra supermarkedet, der er flydende - en pastaagtig konsistens. Det letteste er at bruge en tændstik, skrabe lidt op og tilsætte, indtil man får den ønskede farve. Guldfarven, jeg skulle bruge til studenterhuens knapper kom i en 'maling', der skulle pensles på.

Denne kage blev lavet i et øjebliks panik, da jeg var i tvivl om, hvorvidt der var kage nok (derfor den noget ujævne overflade . det skulle gå så stærkt, at kagen ikke blev skåret ordenligt til).
 Hvis du vil opnå den quiltede effekt som på kagen ovenfor, skal du bruge den gule rulle, som ses på billedet - den fås i specialbutikker. Man kan dog også bruge en klejnespore; bare pas på med ikke at trykke for hårdt, da der så går hul i fondaten. På min kage pyntede jeg med sølvsukkerkugler fra Superbrugsen.
På ovenstående billede kan du til venstre se en brun himstregims i hjørnet. Den bruger jeg, når fondanten er lagt på kagen og skal glattes ud. (Den er faktisk til at skrabe wallstickers af med - men fungerer udmærket). Fondanten har meget let ved at krakelere; det skete også for min studenterhue. Man kan udbedre skaden ved at fugte fingeren og gnide lidt - men pas på, man gør hurtigt skaden værre. 

Husk at kagen skal smøres op med en creme ("lim"), før fondanten lægges på! En let hurtig opskrift er denne:

* 60 g. pasteuriserede æg
* 60 g. flormelis
* 100 g. blødt smør
* 100 g. smeltet chokolade

Alt blandes sammen - sådan.



tirsdag den 20. december 2011

Hæng engle på dit juletræ

For noget tid siden gik jeg i gang med nogle engle til juletræet. Nu er de endelig færdig, tørre og på træet. Her viser jeg, hvordan de er lavet, og hvordan slutresultatet er blevet.

Jeg brugte to typer pasta.

Farfallen blev brugt til vinger - pennene til krop.

Derudover skal du bruge lim (jeg brugte en almindelig fra supermarkedet - det tog pænt lang tid for at tørre, så hvis man f.eks. har en limpistol, vil processen være meget lettere) og perler  til hoveder.

Jeg brugte disse plastperler fra Tiger. Perlerne skal helst være gennemhullede, så du kan sætte snor i til sidst.

Plastperler fra Tiger. Der er 21 perler pr. pose og du får to poser for en tier.


Jeg startede med at lime hovedet på - og lod dem tørre. Dernæst limede jeg vingerne på og lod dem tørre. Her ses en engleoplining - nogle med vinger, nogle uden.

Closeup af en engel
Nu er det så blevet tid til det sjove, for nu skal englene males. Jeg købte spraymaling - også i Tiger - én i sølv, én i guld. Derefter fandt jeg et hjørne i garagen, hvor jeg kunne sprøjte englene uden risiko for, at møblerne led skade.

Englene skal sprøjtes en gang på hver side.

Englene skal derefter tørre ca. et døgns tid (altså et døgn på hver side, så det hele tager to døgn).


Tadaaaahr, så skal der bare snor i englene og så er de færdige ...


... Og klar til at hænge på træet.

onsdag den 7. december 2011

Dagens ...

... gamle. Jeg er rigtig god til at få taget et 'dagens billede'. Til gengæld er jeg elendig til at få dem loadet op! Og når jeg ikke får det gjort, tænker jeg altid: "Nå, men så kan jeg sætte det ind en dag, hvor jeg har travlt - hellere et kort indlæg end intet." Og det har så resulteret i, at jeg har en milliard billeder liggende. Det der egentlig er fra i dag vil jeg vente med, da jeg lidt regner med at lave et indlæg med en billeddagbog for dagen i dag ... i morgen. Så i stedet kommer der en 'dagens budget/casual' fra i søndags:


Ja, jeg ligner altså én, der skal tisse helt vildt, men jeg ser bare altid elendig ud, når jeg skal knipses - jeg plejer at kalder det 'henrettelsesfoto'. 

T-shirt, cardigan, shorts, tights, benvarmere, ring og øreringe fra H&M. Det meste købt på tilbud.

Kort støvler: Cult (købt for 100,- på tibud).

Halskæde: Bestseller.com

Tørklæde: DIY

Resultat: Et outfit til under 700,- alt inklusive!


Closeup af tørklædet (farven virker lidt misvisende her). Strikket på pinde nr. 5 (restgarn arvet af HGs mormor). Jeg slog 60 masker op og strikkede henholdsvis 2 pinde ret, 2 vrang og blev ved til jeg nåede den ønskede længde (tror jeg brugte 4 garnnøgler). Til sidst syede jeg enderne sammen og tadah: Et gratis tubetørklæde!

mandag den 28. november 2011

Søndagsstorm

Søndagen har været stille og hyggelig. Har sovet længe, set "Medium", strikket på mit tubehalstørklæde, hygget med dyrene, hoppet lidt rundt i blogland og været glad for, jeg ikke skulle ud i stormen. 

Tørklæder in the making
Vi havde snakket om at tage op og se juletræet blive tændt, men jeg endte med bare at sidde i nattøj hele dagen og gasse - på ægte søndagsvis. Adventskransen blev tændt og det var faktisk helt dejligt, selvom der ikke var familiesammenkomst, som vi plejer, når det er advent (min mor havde aftale med sin mødregruppe).  

Adventskrans og rod
Min mor havde købt et juletræ for os, da hun fik et godt tilbud hos en af veninderne, hun var ude at besøge. Så nu er det også i hus. Hun nåede dog ikke indenfor, da hun gerne ville hjem, før stormen nåede sit maksimum. Det har rusket godt. En gren knækkede og smadrede en vores udendørslamper. Og HG aflyste aftenturen med hundene, for ikke at flyve væk. Så de har måttet nøjes med en tur i haven, mens vi krydsede fingre for, at ingen træer besluttede sig for at vælte. Kattene har været rastløse, fordi de ikke måtte komme ud, men endte med at falde til ro hos mig, der har siddet i dobbeltsenge med strikketøj og fjernsyn kørende. 

Søndags-Supaya
HG har fået taget nogle smukke billeder for mig, der fanger søndagens stemning. Om lidt vil jeg slutte ugen og søndagen (der ret betset blev mandag for en time siden) med dette indlæg og få noget søvn. 

En af sidste års julegaver - i anledning af højtiden pyntet med klokke.

Min challenge går forresten rigtig godt. Jeg overholdt (næsten) mit løfte til mig selv i går om ikke at grovæde på vores spilledage. Der røg dog ét stykke kage mere ned end jeg egentlig havde lovet mig selv. Jeg overvejer at skrive næste lørdags indtag op, så jeg kan holde mig i skindet. 

Diskret julehygge i soveværelset
På torsdag er det d. 1. og dagen, hvor jeg har lovet mig selv, jeg skal på vægten. Jeg krydser fingre og håber, at jeg trods alt har tabt bare lidt de sidste tre uger (det må jeg have - kun ét tilbagefald!). Og så er det bare om at holde fast, til de overflødige kilo er væk. Min motivator er billeder af mig selv, da jeg var nede på idealvægten for lige over et år siden. Det skal bare lykkes!

onsdag den 9. november 2011

Tirsdag - challenge 2. dag.

Tirsdag knap så aparte som mandag. Og slet ikke lige så lang! Vågnede først kl. 16:10 (word!).

Dagens indtag var som følger:

1) Nupobar
2) En portion ylette med mysli
3) En portion All brand med skummetmælk.

Fik lavet mit hjemmestrikkede halstørklæde færdigt. Syede det sammen og fik sat pynteknapper på. Færdigtgjort på tre dage - ret okay, når jeg ikke har strikket i halvandet år! 

Starten på tørklædet.

Hyggede med Supayaen. Så en masse TV. Og faldt i søvn til "Reba" på Zulu omkring 00:30.

Supaya ææælsker strikketøj! (Og især at ylle det op!).
"Mother may I?"

Over and out for den dag.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...