mandag den 4. marts 2013

This ... or that?

Okay, prø' li' å' hør her! Jeg har opdaget noget virkelig vildt ... Ja, måske skulle jeg bare vise jer det. Hvis nu I kunne vælge mellem at få armbåndet til venstre eller alle dem til højre (plus penge tilbage), hvad ville I så vælge?


Jep, prisen er stort set den samme!

Jeg har gennem mange år lavet armbånd og kattehalsbånd af små rester bomuldsgarn. Til et kattehalsbånd bruger jeg ca. 1 meter af 6 forskellige farver. Til armbånd under det halve. Og er I klar over, hvor mange meter, der findes i sådan et helt garnnøgle? Tror aldrig, jeg har behøvet at købe et, faktisk. Som regel negler jeg rester, når min mor eller mormor har stumper tilbage fra deres strikkeprojekter.

Det tager en del timer at lave halsbåndene - især hvis der skal sys perler eller knapper på. Men et armbånd kan laves i løbet af få timer (to måske? Har aldrig taget tid). Og de er SÅ lette at lave - også i mere varierede mønstre end på mine billeder (men dog ikke helt så vilde som det købte til venstre). Desværre har jeg ikke lige nogle billeder af f.eks. hulmønstrede. Dog tror jeg, der ligger nogle billeder af Cleo herinde med et mønster, der er helt anderledes. Da V-mønstret er det letteste, hurtigste og det, der bliver 'glattest' er det som oftest det, jeg anvender - især hvis det er til kattehalsbånd, da det helst ikke skal genere dem om halsen.


Men nu kommer vi til det interessante. Alle perler og knapper (samt porto for forsendelse af samme) har kostet mig under halvdelen af, hvad armbåndet koster. Og jeg har stadig i hundrede vis af perler på lager.

Så hvad tror du, armbåndet står i?

... 149,75!!! Find det her hvis du tror, det er løgn.

Nu kan jeg bedre forstå, min lillebror tog så velvilligt imod armbåndene til sig selv og kameraterne, når mit lager blev for stort.

- Da jeg var barn (I know!!!) kostede sådan et armbånd for øvrigt 5,- i den lokale garnbutik!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...