lørdag den 2. marts 2013

Nupo Challenge dag #1

Ja, i dag er egentlig anden dag, men I får indlæggene med en dags forsinkelse, da jeg så er sikker på, at få det hele med. :)

Dagen i går gik ... lala. Efter et par uger i sukkerhimlen (eller -helvede?) gik min krop totalt i chok. Hovedpine, mathedsfølelse (IKKE mæthedsfølelse!) og forværring af neurologiske symptomer. Om det egentlig bare er min sygdom, der går amok, aner jeg ikke. Jeg følte mig så elendig, jeg kun fik drukket to shakes. Til gengæld overfaldt jeg en skive rugbrød - uden pålæg - som var der hungersnød over landet. Så kuren holdt ikke helt.

I dag er gået bedre. Føler mig knap så mat og har indtil videre klaret mig med shakene, men nu må vi se ... der er jo endnu et par timer til sengetid. c",)

Mig som 17-årig med drømmekroppen - dengang synes jeg dog, jeg var fed. Jeg har dog ingen forhåbninger om at nå ned i den vægtklasse (49 kg og en talje på 61 cm). Men jeg skal jo heller ikke leve op til modelmål mere - thank God! :)


I morgen er jeg spændt på, da det er vores spilledag. Vil føle det akavet, hvis jeg takker nej til theboller, kage og aftensmad, når der er gjort anstalter for vores skyld. Måske tager jeg mig lidt grønt til aften og en skive rugbrød, mens de andre gnasker kage. Kan ikke helt tage stilling til det lige nu.

Min hjerne funger virkelig ikke. Føler mig ret ved siden af mig selv. Men er også stadig på den store penicillindosis. I morgen skal jeg ned på en tablet daglig i stedet for fire. Men min blære føles stadig auch og jeg pisser stadig blod. Not. Nice.

Jeg tror, at for hver dag jeg ikke overholder min 'kun shakes'-kur, vil jeg forlænge den i den anden ende. En uge burde jo være overkommeligt.

Mit håb for denne kur er, at jeg få kickstartet det vægttab, der gerne skulle resultere i en reduktion af mit fedtdepot med min. 4 kg, rigtig gerne8-9. Please God, lad det lykkes denne gang! Nu har jeg i to år rendt rundt i en krop, jeg ikke kan forlige mig med.

Nå, vil stoppe her. Kan ikke styre min hjerneceller og føler jeg rabler derudaf. Til sidst en billedcollage over mig i den vægtklasse, jeg håber at vende tilbage til. På det tredje billede foroven, hvor jeg slænger mig på sofaen med en cola light, er jeg ca. 4-6 kg lettere end nu. På de andre 9 eller mere.


Sidder btw. og ser "Hal's store kærlighed" og føler mig som en kæmpe i forhold til Gwynneth Palthrow ... også når hun er i fedmedragt! c",)

Take care derude og spis en masse japanstænger for mig!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...