torsdag den 13. februar 2014

Landet som icke är ...

Jeg kan tydeligt huske, da jeg første gang læste ordene fra dagens poet. En kvinde, der som jeg, var stor katteelsker og på mange måder, som jeg, levede et isoleret liv som følge af sin sygdom. Edith Södergran blev født i 1892 og fik i en tidlig alder stillet diagnosen tuberkulose, som størstedelen (bl.a. hendes far) dengang døde af. Hun nåede kun en alder af 31 år og man kan kun forestille sig, hvad der ville have været, hvis hendes liv var blevet langt!

Jeg tror, man kan lægge mange tolkninger i Södergrans digte og jeg tror, mange vil opfatte dem forskelligt. Her vil jeg egentlig ikke gå ind i en tolkning (min tolkning vil komme i et senere, længere indlæg om Södergran og hendes forfatterskab), bare dele disse smukke ord, som jeg husker så godt ... Jeg følte, jeg hørte hendes selv hviske teksten i mit øre og jeg kunne se Landet, som ikke er - klasselokalet fortabte sig og da timen sluttede, kunne jeg ikke forestille mig, hvordan jeg skulle komme videre med resten af dagen. Det var som om magien fra hendes ord fyldte hele rummet og jeg vidste, det ville forsvinde, når jeg gik; forsvinde, som landet, der ikke er. Det er et land, jeg nogen gange føler, jeg selv har betrådt, det er tanker, jeg selv har tænkt, det er ord, jeg hører næsten dagligt for mit indre og har gjort det, siden den magiske dag.


"Jag längtar till landet som icke är,
ty allting som är, är jag trött att begära.
Månen berättar mig i silverne runor
om landet som icke är.
Landet, där all vår önskan blir underbart uppfylld,
landet, där alla våra kedjor falla,
landet, där vi svalka vår sargade panna
i månens dagg.
Mitt liv var en het villa.
Men ett har jag funnit och ett har jag verkligen vunnit -
vägen till landet som icke är.
I landet som icke är
där går min älskade med gnistrande krona.
Vem är min älskade? Natten är mörk
och stjärnorna dallra till svar.
Vem är min älskade? Vad är hans namn?
Himlarna välva sig högre och högre,
och ett människobarn drunknar i ändlösa dimmor
och vet intet svar.
Men ett människobarn är ingenting annat än visshet.
Och det sträcker ut sina armar högre än alla himlar.
Och det kommer ett svar: Jag är den du älskar och alltid skall älska". 



Hvis man vil læse kort om Edith Södergran, kan man gøre det HER

Ellers vil jeg anbefale Litteratursiden HER 

(Billede 1 i dette indlæg et to billeder HG har taget og som jeg har morfet sammen, billede 2 er en collage jeg har lavet af billeder fundet på nettet).

 






*) Totemdyr vil sige, et dyr, man er åndeligt beslægtet med eller har en del af sig i - et totemdyr, kan være et dyr, der viser sig for én og guider én i svære livsvalg og -situationer. 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Tak for din kommentar. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...