Én ulykke ...

Regnen af uheldigheder fortsætter - og det værst tænkelige er sket. Min højtelskede, dejlige, fantastiske og uundværlige Vips døde pludseligt d. 11. september (totalt hadedato!). De sidste tre dage har jeg kun magtet at være. Har ikke fået spist, dårligt fået sovet, bare kunnet græde og være. Har svært ved at være herhjemme - hjemmet er meget tomt uden Den Store Matriark og de to andre katte er forvirrede, søger, kalder. Alt virker pludselig så ligegyldigt. Samtidig er jeg ramt af en eller anden killerbug, der bare er gået på hjernen, så jeg er endnu mere sensitiv. Tuder bare man kigger på mig. Så det er ikke fordi, jeg har glemt bloggen. Jeg er bare logget midlertidigt af virkeligheden. Lige nu magter jeg intet ... Altså ud over at bare være til.