fredag den 19. oktober 2012

Goodmorning Vietnam

[Advarsel: Uudholdelig brok og selvmedlidenhed kan forekomme i dette indlæg! Kloge hoveder og folk i weekendhumør bør klikke væk med det samme.]

Wow - how to make fifty shades of mess, mand! Her ser ud ... man skulle tro, jeg var vågnet op i Sodoma og Gomorra. On this battlefield, there's only dusty and/or eight-legged survivors!

Jeg føler mig som 'the pig' i "friends" (kan I huske det afsnit, hvor Ross kommer sammen med en pige, der bare bor i verdens vildeste svinesti? "You know how you throw your jacket on a chair after a long day at work? Well, it's like that ... only in stead of a jacket, it's a pile of garbage. And instead of a chair, it's a pile of garbage. And instead of the end of the day, it's the end of time, and garbage is all that has survived!").

Okay, det er måske lettere overdrevet. Har trods alt ikke toiletbørster i stuen og madrester under sofahynderne. Men her trænger i dén grad til en støveklud og en støvsuger.  


Har haft en off-uge. Har haft mega søvnforstyrrelser. Har tre dage i træk ligget til klokken 5-6 stykker om morgenen! Min krop er vist bare broken (down). Skal snart til lægen ... igen. Normalt er jeg måske hos lægen et par gange om året - og gerne for at blive vaccineret. Godt nok har jeg en kronisk sygdom, men det hjælper jo ikke rigtig noget at komme rendende. Men dette år er alt bare gået amok. Har haft mange episoder med delvis lammelser. Forleden følte jeg, noget var galt, da jeg skulle ud og hente et glas vand. Opdagede efter nogle meter, jeg slet ikke løftede venstre ben! What the fuck?! Det slæbte bare efter mig, som en vingeskudt fugl. Da jeg blev opmærksom på det, kunne jeg godt bruge det, men jeg skulle koncentrere mig om hvert skridt og det at løfte foden. For nogle uger siden, var det mit venstre øre, den var gal med. Hver morgen var jeg næsten døv på det; det kunne vare en halvtimestid, hvorefter det forsvandt. I princippet kan der være flere forklaringer: Prop af ørevoks (har godt nok aldrig haft det problem før), at have ligget forkert m.v. Min blærebetændelse er også stadig i lys lue - leukocytter, blod, protein og hele lortet. Og for høj PH trods dobbelt dosis tranebær og æblecidereddike. Får ellers pt. fast penicillin (Trimopan). Men hvor dosis mod akut blærebetændelse er fire piller daglig, er den ved kronisk kun én. Og det er åbenbart bare ikke nok. Kan dog godt mærke, jeg skal tage mig sammen til at få bestilt den tid. Min læge henviste mig til Frederiksberg Hospital for ... et halvt år siden(?), fordi jeg er begyndt at få stærkere smerter og voldsommere symptomer. Nu er jeg så ca. fire-fem gange blevet indkaldt ... til en udredning! Altså HALLO - jeg HAR en diagnose! Har så kontaktet dem telefonisk omkring syv gange. Enten får jeg bare det samme brev igen, eller også får jeg at vide, at vedkommende jeg skal snakke med er sygemeldt/på ferie/til frokost. I går fik jeg så nyt brev ... denne gange om, at de havde givet mig en tid hos en reumatolog. En reumatolog?! Hvad fanden skal jeg dér? Jeg har altså ikke gigt (udover slidgigt i højre knæ)! Det er lissom en neurolog jeg har brug for! Åååårh, bliver vanvittig! Føler, jeg bruger så mange ressourcer (som jeg ikke har) på at ringe rundt og rette diverse afdelinger, der sender forkerte breve ud. Nu regner jeg så lidt med, det bliver til en ny rygmarvsprøve, neurologisk undersøgelse og muligvis ny hjernescanning - forhåbentlig alt sammen noget, der kan ordnes herovre. Har aldrig kunnet se, hvad jeg skulle på Frederiksberg - det er kun fordi, det er dér, de i sin tid stillede diagnosen. Men det er sgu da snart 11 år siden! Hvorfor skal kommunen bruge penge på at sende mig og ledsager til Frederiksberg, når alt kan ordnes herovre?

Havde forresten lavet en video til jer (er I stadig derude?) om min sygdom. Det er lettere for mig, at fortælle min historie på dén måde - en blanding af skrift og illustrationer. Jeg tror, det vil være lettere, at få forstå på den måde. Tror jeg brugte tolv timer på den. Og hvad sker så? Jeg har glemt halvdelen - og er ikke tilfreds. Så nu starter jeg forfra. Havde for øvrigt også HG ind over, der også rådede mig til at droppe den og starte forfra.

Nå, er vist meget negativ for tiden. Det er også derfor, jeg har holdt mig fra bloggen. Troede ellers, jeg var færdig med at forpeste luften omkring mig, men det var jeg åbenbart ikke. Kan også godt mærke, jeg stresser lidt for tiden. Min far skal på Riget på onsdag og hjerteopereres. Ville godt have været med ... jeg ved godt, mine brødre er derovre og at det ikke er en voldsom operation, men føler alligevel, jeg svigter på et eller andet plan.

Har I forresten bemærket bloggens nye design og header? Og hvad synes I ... helt ærligt! For jeg er nemlig overhovedet ikke tilfreds! For det første er farverne anderledes end dem jeg valgte, da jeg designede den (why?). Og computeren crashede to gange undervejs. Og selvom jeg troede, jeg havde gemt alle indstillingerne, er det åbenbart ikke tilfældet. Leger lidt med tanken om at lave det om, til et helt enkelt og hvidt design. Men det føles også bare forkert - jeg  ER jo bare en 'farverig' person. Det er meget sjældent, det enkle og stilfulde passer til mig, og bloggen skulle jo gerne afspejle mig. Jeg er også i gang med at slå nogle af etiketterne sammen, så der ikke er så mange - synes, de forvirrer øjet, og nogle har jeg tilmed flere af.

Nå ... alt det brok! Måske jeg også skulle ændre navnet på bloggen til 'brok-blog'. Eller 'FlatLined'. Høhø.

Nu vil jeg prøve at hanke lidt op i mig selv and paint on a smile. Min svigerinde og nevø er på efterårsferie, så HG er taget til hygge hos storebror. Han skulle alligevel til 'storbyen' efter kattemad og ugens storindkøb. Jeg er blevet færdig med min anden murstensroman, Jordens børn 5, og modsat 4'eren, var jeg ret begejstret. Er nu i gang med Haruki Murakamis "Sputnik min elskede". Efter to bøger i træk på over 1600 sider til sammen, er det meget underligt at sidde med en roman, der kun er på 225 sider. Så når "Vild med dans" har sparket endnu et par hjem, vil jeg smide mig med min roman og håbe på, jeg får sovet i nat. Jeg håber på, i morgen kommer til at stå i rengøringens tegn og at vi måske får kattesikret vinduerne (ved godt, vi ikke når alle vinduerne, men bare det at komme i gang).

Over and out for verdens kedeligste indlæg. God weekend til jer, der måtte læse med.

Erstat 'Facebook' med 'blog' og dette kunne meget vel blive en passende kommentar på dette indlæg. c",)

Lige lidt bonusinfo, så der trods alt er lidt til lattermusklerne: Trods det, ikke at have edderkoppeskræk, kan det ikke anbefales, at man går ind i giga-web ... især ikke, når man kun er iført undertøj! Freaker totalt ud ved tanken om, der kan kravle en edderkop i kavalergangen eller mellem ballerne ... *UF*

7 kommentarer:

  1. Du ska IKKE ha en hvid blog (som alle andre alligevel har) Som du selv skriver så vil det virke forkert, for sån som du er og som du skriver, ja så ska der noget farverigt og mere personligt til :) Jeg sys bestemt også de ka være fine, de der hvide nogen, men jeg har også altid været en stor fan af farver og mønstre osv osv...
    Lidt lisom i hjemmet, med lidt farve på væggene bryder hyggen mere frem.

    Havde selv problemer med mit blogudseende på et tidspunkt, men det blev hurtigt fikset tilbage til det gamle igen :)

    Prøv dig lidt frem så måske du finder noget du ka leve med en tid ;) og så ka man altid skifte igen :P

    SvarSlet
    Svar
    1. Yay, en læser! Og på en fredag!! c",) Tak for responsen, Rethe. Ja, det er nok bare ikke mig med det hvide. For mig er hvidt en sart og fin farve ... og jeg er sådan lidt elefant-agtig i det, så det passer ikke helt. Der er nogle bloggere, hvor det fungerer så godt med deres person, og så virker min blog 'tung' i det i forhold til. Nu blev det de lilla nuancer, da det er en af mine yndlingsfarver. Havde dog også en anden baggrund med fugle, jeg var ret lun på - men den var hvid. Der var også en fed én med sort ramme, som jeg forsøgte mig med ... men den var hvid. :) Overvejede også selv at uploade én, men opgav, da jeg ikke havde nogen idé om, hvad det skulle være; og sikkert alligevel ville kløjs i det. Kan STADIG ikke få fjernet kommentarkoderne. Har kigget på diverse instruktioner, men ifølge dem, kan jeg ikke se, der skulle være noget galt. Hm, nå. Utroligt, hvor lang tid, der kan gå med at leg... jeg mener ARBEJDE med en blog! c",) God weekend, du skønne 'Henrietta'. ;)

      Slet
  2. Godmorgen Line :-)

    Nej, du skal da ikke have en hvid blog, det ville i hvert fald kræve en del tilvænning for mig, for jeg forbinder dig med farver, som du selv skriver :-)

    Koderne på dine kommentarer er jeg blevet helt gode venner med, så det bliver jeg måske også med de her farver - jeg er vilde med dit nye blog design, men for pokker hvor har jeg svært ved at læse teksten. Jeg har så svært ved at skelne den sorte skrift fra især dit kommentarfelt, men selv teksten på dit indlæg volder mig problemer. Det er vist godt, jeg skal til øjenlæge på onsdag :-D

    Ønsker dig en pragtfuld weekend - med eller uden rengøring - hellere bo med charme og lidt spindelvæv hist og pist end i et rent helvede ;-)

    Kram fra
    Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Louise

      Det er svært for mig at 'se', hvad man kan læse, da jeg er farveblind. c",) Men nu har jeg ændret det igen - denne gang voldte det mig ikke de samme kvaler; håber, det er lettere at læse nu?

      Jeg håber, du får en dejlig weekend. :)

      Mange hilsner herfra, Line

      PS: HG er sat i gang med hovedrengøring. ;)

      Slet
    2. Hej Line :-)

      Ja, det er meget lettere at læse nu - tak, du er en skat sådan at ændre det :-)

      Tak, min weekend er fantastisk god. Det er din forhåbentlig også :-)

      Altså du er vel nok heldig med ham HG :-D

      Kærlige tanker fra
      Louise

      Slet
    3. Ja, det siger han også tit selv. ;) Hånden på hjertet kan jeg fryse til is ved tanken om, hvad jeg skulle gøre uden ham (og min familie) - det er ham, der trækker det tunge læs. Jeg tror, jeg ville kræve en del kommunal hjælp, hvis jeg havde været alene. Og selvom det kan føles ydmygende til tider, hvis jeg må råbe 'hjææææælp!' ude fra toilettet, fordi jeg ikke kan rejse mig, eller at han må hjælpe mig med at få vasket hår eller holde håndbruseren, så er det alligevel rarest, at det er én, der er helt tæt på, der kan hjælpe. Jeg tror vi supplerer hinanden godt, fordi vi begge er syge. De ting han ikke kan, kan jeg og omvendt. Og som min mormor plejer at sige: "Hvor er det godt, I har hinanden, for der er ingen andre, der ville kunne holde ud at have jer som partnere." Og selvom det er svært fornærmende, er det trods alt lidt sandt. c",)

      Slet
    4. Ja, det er helt sikkert bedre, at HG hjælper dig end at du skulle have fremmede til det. Og det er vel nok dejligt, at du og HG sådan supplerer hinanden - det er en gave, at I har hinanden :-)

      Slet

Tak for din kommentar. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...