fredag den 25. november 2011

Challenge dag 5 +

Jeg fik vist aldrig afsluttet denneher challengeting. Pt. er jeg i uge tre og det kører stadig fint. Jeg er faldet i én gang, hvor jeg guffede Dream is (lakrids naturaly! c",)). Ellers har jeg kun syndet på vores ugentlige spilledag. Dér skal jeg til gengæld lære at styre mit handicap. Jeg spiser ikke morgenmad eller frokost den dag. Vi kommer til kaffebord og senere aftensmad. Men jeg skal altså lære at styre mit handicap. Og forstå at det er okay at spise én thebolle og ét stykke kage ... ikke hele bordet (med dug). Og slet ikke fortsætte efter vi er kommet hjem. 




I dag er vist første gang, jeg har spist rigtig aftensmad de sidste par uger. Men det var ret usundt - pasta med Dolmio og en smule majs. Jeg havde haft en travl dag. Været oppe siden klokken halv otte. Ryddet op, lavede juledekorationer, pyntet op m.v. Klokken otte kom det sidste afsnit af "Danmarks næste Topmodel". Kvart i otte var jeg dødsulten og i panik. Havde ikke en ærlig grøntsag i huset, kun lidt frostvarer i fryseren. Så dette blev det noget usunde valg - men bedre en pizza eller burgere fra den nærmeste grill!


Ellers har det fleste dage lignet dem, jeg tidligere opremsede. En typisk dag vil indeholde to Nupobarer, to gange havregrød, risengrød eller All Brand med skummetmælk. Nogle dage har det været frugt i stedet for havre-/risengrød eller A.B.




Jeg har ikke vejet mig alle de uger. Sjovt, for jeg har de sidste mange, mange år vejet mig hver dag. Nu tør jeg ikke. Jeg er bange for at give op, hvis vægten ikke lige giver resultater. Jeg føler ikke, der er sket det store. Men det MÅ der være. Jeg tror mit mål må være at komme på vægten, når vi træder ind i december. Og så ellers fortsætte i samme stil - med stramme tøjler på spilledagen.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Tak for din kommentar. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...