lørdag den 16. november 2013

Boganmeldelse #1


 Julie Kibler: "Hjem" (org. titel "Calling me home"). 366 sider. Politikens Forlag, 2013. Paperback. Anmeldereksemplar, gave fra forlaget. Stjerner 4/5: ★★★★(★)


"Hjem" er en meget smuk fortælling om kærligheden mellem to mennesker, der lever i en tid, hvor deres kærlighed bliver umuliggjort pga. omgivelsernes fordomme i 1930'ernes USA. Historien mellem den rige, hvide kvinde, Isabelle, og den sorte, fattige Robert.. En historie, der er fortalt så mange gange, en historie, der let kunne blive patetisk.

Men Julie Kibler gør det, der næsten er umuligt. Hun reformerer historien, fortæller den, så man gribes og føres ind i historien om det smukke bånd mellem kvinden og manden, der bare vil elske og blive elsket, uanset farve og stand. Endnu mere imponerende, da "Hjem" er Kiblers debutroman.

Allerede da jeg åbner bogen, krøller mit hjerte sig sammen. "Til Bedste - for det, der kunne have været."


Da går det op for mig - denne historie er skrevet på baggrund af en familiehistorie. Den er skrevet, ikke fordi denne historie er sandhed ... men fordi den kunne have været det.

I "Hjem" følger vi to personerne, i to forskellige tidsperioder. Historien starter med at beskrive venskabet mellem den ældre kvinde, Isabelle på 89 og den yngre kvinde og teenagemor, Dorrie, der er Isabelles frisør. Et forhold, der starter som en forretningsforbindelse, men ender med et tæt venskab. Derfor falder det også den ældre Isabelle naturligt at bede Dorrie om at tage med, da hun skal 'hjem'. Hjem til Cincinnati og en begravelse, som Dorrie ikke får mere at vide om.

Undervejs på den lange roadtrip fra Texas, folder den egentlige historie sig ud, Isabelles livshistorie, da hun åbner hjertet for Dorrie og deler sit livs hemmeligheder og sorger. Vi følger de to kvinder i både nutiden samt Isabelles historie i datiden. Vi får begge kvinders livshistorie, som spejles mod hinanden. Dorries liv og egne problemer åbnes op for i de kapitler, hvor vi hører hendes reflektioner og tanker om Isabelles historie. De to kvinder, den gamle og den unge, den hvide og den sorte, der er så forskellige og dog så ens.

"Jeg [...] lagde mine egne hænder over hendes [...] Endnu engang forbløffedes jeg over vores forskelle, over kontrasten mellem vores hudfarver, som fed jord og solbleget sand. Så forskellige. Så ens."

"Hjem" er en meget smuk og gribende fortælling, selvom den på ingen måder er ny eller revolutionerende. Den handler ikke om mennesker, som sætter dybe aftryk i min sjæl - men deres historie gør! Havde Kibler været en mere erfaren forfatter, kunne personerne måske været blevet mere runde og levende; her er det levende forholdet mellem romanens personer, ikke den enkelte person i sig selv. Jeg vil ikke gå ind i at beskrive den egentlige historie, der handler om Isabelles kærligheds- og familieforhold; den skal man som læser selv opleve.


 En bog, jeg vil genlæse! Alletiders til at hygge med i disse kolde måneder. Måske skal den ligge under juletræet hos dig?


5 kommentarer:

  1. Den må jeg da få fat på! Lyder hyggeligt. Knus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg kan kun anbefale den. :)

      - Line

      Slet
  2. Den bog er simpelthen så fin. Og nøj, hvor fik den mig til at græde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Cool, en anden, der har læst den. :) Jeg kan slet ikke begribe, det er en debutroman - way to go!

      - Line

      Slet
  3. Åh jeg kunne ikke lide den :) Eller, det er måske løgn, jeg kunne bare heller ikke lide den. Synes slet ikke den var så hjerteskærende eller rørende, som du og mange andre synes - desværre :)

    SvarSlet

Tak for din kommentar. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...