Forgive me, Father, for I have sinned ... big time!

Endelig fredag ... eller ... Fredag værre end torsdag. Fredag var jeg ikke i stand til at sidde op og spise selv. Kunne ikke læse. Kunne ikke have tøj på. Kunne kun ... eksistere.

Is druknet i Bailey, krydret med mord og medicin. Sunde, sunde dage *host* (husker svagt noget om Nupo?).

Jeg er ikke den store alkoholiker. Jeg drikker i gennemsnit tre genstande ... på et år. I torsdags fik jeg dog et ordentligt skvæt Bailey (eller Baileys billige søster, Maloney's, høhø). Faktisk er der mindre og mindre i sprutgenren, jeg bryder mig om. Plejede at drikke alt! Kan nu stort set kun lide Bailey, Malibu og øl.
     Forkert at bruge alkohol sammen med medicin. Forkert at bruge alkohol som medicin ... men bedre end at springe ud ad vinduet pga. smerter. Nåede dog ikke engang at drikke det, der ville svare til 1½ shot, før jeg fik kvalme af spiritussmagen (jeg vil vist aldrig blive i stand til at drikke mig stiv!).

Vogteren

I mange år har jeg haft et ritual, når jeg var langt nede (enten ked, depri eller syg). Nuppe barndoms-trøsteren, min teddybjørn, Bamsebasse. Jeg købte hende (brugt) på et loppemarked, da jeg var otte-ni år. I dag er hun meget slidt. Især efter min mors hund som hvalp fandt på at gnaske i hendes snude. Hendes poter og næse er næsen slidt igennem. Armene dingler og den broderede mund for længst slidt ned, så hun ser lidt sur eller mellemfornøjet ud, kinda sødt. :) På lortedage plejede jeg at ligge mig og holde om hende, som jeg gjorde i barndommen. Indsnusen lugten af tryghed, barndom og bamsebjørn (hun blev vasket i maskinen med bamseline og lugter stadig svagt af det).
     I dag sidder hun på min reol i soveværelset. Jeg tør ikke rigtigt putte med hende - bange for, hun går op i alle sømmene. Så jeg har overtaget HGs favorit, Buller. Det gode ved Buller er, at selvom han mangler min barndoms lugte, besidder han en egenskab som Bamsebasse ikke har: For Buller er stor! Han er større end Bamsebasse. Han er så stor, at når jeg holder om ham med højre arm, 'popper' min dårlige skulder på plads og musklerne spasser mindre ud. I mange år har jeg ligget med en sofapude for at løfte armen. Men den var lidt for stor ... og ikke særlig blød. Så Buller er som sendt fra himlen ... selvom jeg tror, Bamsebasse er lidt jaloux. c",)

The one and only: Buller

Billedet her er så godt nok ikke fra i fredags (der var jeg hverken i stand til at bevæge mig eller have tøj på pga. smerter).

Sjovt som tingene får perspektiv på de dårlige dage. Når jeg får de ture, hvor det virkelig gør ondt er jeg ligeglad med udseende og slankekure. Hvem gider bekymre sig om, hvad man propper i kæften, når man føler man kan dø hvert andet øjeblik? Det bliver så ligegyldigt. Så er det, jeg laver aftaler med den gud, jeg ikke ved, om jeg tror på, eksisterer. 'Kære Gud ... Make it go awaaaay! Så skal jeg aldrig mere brokke mig over vægt, eller pengemangel eller dårlige TV-programmer igen...'. Og så er det, jeg virkelig føler mig priviligeret i dagligdagen - hvis ens største problem er ens store røv (der trods alt kan være i en str. 38!) har man ingen problemer!