onsdag den 24. august 2011

Self loathing ...

Hadrh ... Er inde i en 'hader-mig-selv-og-alting-er-lort'-periode. Projekt slank gået totalt i stå ... altså ikke motivationen that is (give it time!), mere vægten. Hvorfor kan jeg bare ikke tabe mig, hva?! Hva, hva, hva?!? HVA? Føler mig fed og grim og oppustet. Jeg tabte mig let seks kilo sidste år ... så hvad er nu dette? Er min krop blevet depot for andres uønskede fedt oder was?(Need space on your body? Please send fat to ....!)

 Selv det eneste, jeg nogensinde har været tilfreds ved ved mig selv - mit hår - hader jeg i disse dage. Det er grimt og leverpostejsfarvet. Hvorfor kan jeg ikke længere tåle hårfarve? Hvahvahvahvahva? (Altid noget, jeg ikke har fået grå hår endnu - igen: give it time! Har hørt om flere, der har fået grå hår midt i tyverne ... what? WHAT?!). Er så momental-deprim, at jeg ikke engang har kunnet finde mine egne billeder at lægge op til dette indlæg - hader alle! Enten er de for glade ... eller også er dette grimme (læs: mit!) fjæs på. *Suk*


Tror lidt det hele udspringer af sygdomsopblusning. Har ****-udbrud i dén grad! Fik krampeanfald (muskelkrampe) i tiende potens for nogle dage siden ... Okay, okay, måske ikke SÅ slemt (ingen skadestue og vagtlæge og sprøjter ... men overdrivelse - osv.), kunne holdes nede af min 'alarmmedicin' fra lægen (ikke fra Makedonien! c",)). Men hvor fedt er det lige at blive dopet med Diazepam tre gange daglig, Pinex/kodein fire gange daglig (i stedet for tre), krampestillende tre i stedet for én - oveni hverdagsmedicinen. Føler mig som fucking Dr. House! Overvejer også at sætte Amitriptylin (får det ikke som antidepressiva, men smertestillende lavdosis) op, men bør ret beset have lægen indover dér ... orker jeg ikke! (Stiller mig tilfreds med HGs viden - han er uddannet indenfor området, og ved ret beset (ikke for at prale eller noget ;p) mere om medicin end min landsbylæge. Hun kan da i hvert fald ikke medicinhåndbogen fra ende til anden ... (Igen - ikke for at prale eller noget ... ;p).


 Har sovet, sovet, sovet ... kun afbrudt af opvågning, hvor jeg råber og skriger og vækker mig selv, fordi da meds giver mig mareridt og psykosedrømme. Drømmer hele tiden noget med at få skåret lemmerne af, fordi smerterne går ind i drømmene, eller drømmer jeg mister min krop og går og leder på en mørk kirkegård (who said spooky?). Kan dog bruge mine arme i dag - kunne jeg ikke i går (burde ikke skrive, men what the hell). Er også tilbage på penicillin igen - den gamle bihulesang.


Havde en masse planer for de kommende dage. De bliver nok ikke liiiige til noget. Håber bare, jeg kan komme med til fødselsdag på lørdag. Trænger til at se mennesker - på min egen alder! Føler snart den eneste kontakt jeg har til andre er via da wårld wide web.


I morgen tror jeg, jeg vil lave en top ti over ting, jeg kan lide ved mig selv (... Jo, du kan, Line! Der må være noget du kan lide ... en tånegl eller noget!) ... måske skulle jeg tage færdigheder med på listen - ikke at det hjælper synderligt, men jeg er da meget god til at ... ja, noget! (Må jeg ikke hellere lave en top ti over ting jeg hader? Mit hår, min skæve ryg, min mavedelle, mit knæ med ledforandring (får mig by the way til at se sært kalveknæet ud ... på det ene ben! Uh, altså! *Knurre*) Må jeg? Måjegmåjegmåjeg?). Eller top ti over verdens værste ting folk har sagt til mig? (HG - this is one for you: "Du er jo ikke ligefrem én man vender sig om efter på gaden!" ... Den vil do for a' hør' for til do lægger på dødslejet, do!). Vent ... der er faktisk én ting, jeg har udrette, jeg er stolt af! Jeg tror sgu, jeg vil vise jer det ... Godt nok, kan de muligvis lede frem til min fulde identitet (som en del af jer godt nok kender), men det plejer faktisk at hjælpe mig, når jeg er i 'self loathing mode'.

Da jeg var rigtig deprimeret (som i klinisk depression) forsøgte jeg at skrive mig ud af det. Og skrev én tekst, jeg er stolt af, og som jeg altid læser, når jeg er saaaaad. Den minder mig om, at der ikke er noget, jeg ikke kan komme igennem, og at hvad jeg end står i nu, ikke kan måle sig med mine følelser dengang ...


"Hvor der er liv, er der håb"
Hvorfor siger de sådan?
Når lyset ikke
falder
gennem ruden
på den måde,
det skal,
fordi vinduet er
sort
af skidt,
og jeg ikke kan
se
andet end
dunkelhed.

"Hvor der er liv, er der håb"
Sikke noget
vrøvl!
Jeg kan jo ikke
se
skovens træer,
der blomstrer
på den anden side,
ovre ved marken,
fordi opvasken
tårner sig
op
og skygger
for mit vindue
og overskuddet
i mit sind.

"Hvor der er liv, er der håb"
Hvordan det?
Når jeg ikke
hører
regnen mod ruden,
der skal lyde
som en hul tromme,
men kun
hører
ekkoet
fra mit eget
tomme indre
og
hjertets angste slag
mod muskler og kød;
blodets susen
i ørerne.

"Hvor der er liv, er der håb"
Hvorfor kan jeg så ikke
smage
sommerens solmodne bær,
der ligger i en skål på bordet,
uden at
smage
andet end
den sorte jord
som min sjæl er
begravet under.

"Hvor der er liv, er der håb"
Men er der håb,
når jeg ikke kan
lugte
sommerens blomster,
der står på bordet
og kattens pels,
når den kilder mig med sin hale
under min næse.

"Hvor der er liv, er der håb"
Hvorfor har jeg så
glemt
alt andet
end
følelsen
af tårerne
ned ad
mine kinder
og
knuden
i mit sind,
der vokser,
men aldrig
brister?

"Hvor der er liv, er der håb"
Hvem finder på de klichéer?
Der er da ikke
håb
for mit sind,
bare fordi hjertet hamrer
mod mine ribben,
dette tomme
legeme,
når sjælen ligger
død
derinde,
bag denne
intetsigende
skal.

Hvor der er liv, er der håb!
I dag sneg en kold vind sig
ind
ad mit vindue.
Men samtidig,
måske,
ud af mit sind.
Jeg kunne pludselig
lugte
sensommerens blomster
fra bedet i haven
udenfor.
Og
se
stæreflokken,
der flaksede over marken.
Høre
knitren fra bålet,
der brænder
sommerens haveaffald.
De sidste æbler er
faldet
mod jorden
og er blevet stødte.
Men fuglene nipper
flygtigt
til dem,
inden katten springer frem
fra sit skjul.
Luften lugter
af
årets første
frost.

Hvor der er håb, er der liv!
Nu tør jeg
håbe
på dagen
i morgen.
Selvom sommeren er
ovre ...
Efteråret er
på vej
med sine purpuragtige
farver,
der får skoven til at flamme
som et fyrigt bål.

Her er håb!!






 (HG - tak fordi du blev! :)). 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Tak for din kommentar. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...