onsdag den 29. maj 2013

Berømte katte

Verden vrimler med berømte katte. Dog er det ofte i tegnefilm eller -seriernes verden, de forefindes. Katte som Garfield, Tom (& Jerry), Felix the cat, Den Bestøvlede Kat, Mis med de blå øjne og mange, mange andre har beriget ikke bare min barndom, men også mit voksenliv.

Ja, min kattefascination har altid været stor, men man behøver ikke kun lede i eventyrets verden for at finde berømte katte. De sidste år har sociale medier som YouTube og Facebook fostret flere katte-celebs og her får I tre, som jeg bare elsker!

Grumpy Cat: Ville du ikke bare elske at eje hende?


Jo! c",) Du læste rigtigt: Grumpy Cat er en hunkat, selvom de fleste (i hvert fald jeg) sikkert tænker på Grumpy som en han. Grumpy Cat, hvis rigtige navn er Tardar Sauce, har faktisk kun været kendt siden september 2012, hvor der blev postet et billede af hende på nettet. Siden er interessen for hende eksploderet og der er ikke grænser for, hvad der fås af Grumpy Cat merchandise.

Venus the two-faced cat:


Flere steder på nettet er billeder af Venus blevet kaldt fup og photoshoped, men den er altså god nok! Ligesom vores Myrledyr, har Venus forskelligfarvede øjne. Derudover har hun dog også dette spektakulære farveopdelte ansigt, ligesom også hendes knurhår har forskellige farver alt efter, hvilken side af ansigtet de sidder på. Du kan bl.a. finde Venus på Facebook og YouTube.

Til sidst er her Yoda the cat:


Yoda har en medfødt lidelse, der gør, han er født med fire ører. Yodas ejere fik tilbudt denne specielle killing på en bar. Da hans ejeres søn postede et billede af ham på nettet, eksploderede interessen for ham. Du kan se og høre mere til Yoda på YouTube.

Til sidst vil jeg da ikke undgå at kaste opmærksomheden på vores egen Cleo-the-cat. Hvorfor hun er speciel, kan du læse her!

3 kommentarer:

  1. Har lige læst hele historien om din skønne Cleo. Både den hvor du fandt hende og hvor du fik hende tilbage, og jeg sidder sq og tuder.. hvor er det dog smukt! Det er bare som om, at det hele tiden har været meningen at du skal være hendes kattemor.

    Jeg tror os jeg fælder nogle tårer, fordi jeg simpelthen er SÅ glad for at høre, at der er mennesker som dig til i denne verden, som hjælper dyrene.. du ser dem som dem de er, med deres forskelligheder.. du virkelig en sand dyrelsker. Verden har brug for flere mennesker som dig <3

    Tak for den dejligste historie om Cleo. Den vil sidde i mig i langt tid :)

    Knus

    SvarSlet
  2. Jeg elsker katte!<3<3 - og jeg ville ønske jeg havde min egen lille mis... Men desværre er min søster allergisk. :((

    SvarSlet
  3. Jeg synes at jeg havde læst et sted i denne uge at Grumpy Cat nu får sin egen serie (sikkert animeret).

    SvarSlet

Tak for din kommentar. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...