fredag den 13. december 2013

Fredagsfnis #17

Da det er fredag d. 13. er fredagsfniset specielt valgt til i dag:

Desværre er det ikke kun spøg det hele, så du kunne måske kalde dette dagens tænksomme fredagsfnis. Mange internatkatte eller -hunde har det svært, hvis de er sorte - af en eller anden grund, bliver de altid valgt sidst.

Dette gælder bl.a. disse skønne banditter, der pt. sidder hos Dyreværnet.

Dyreværnet skriver:

"***DE GLEMTE SORTE KILLINGER***

Hvorfor bliver de sorte killinger altid overset? Hver gang et kuld killinger er klar til adoption, finde de normalt nye hjem meget hurtigt. Men ikke de sorte killinger - hver tid bliver de efterladt, når andre killinger flytter til kærlige familier. Kun lille Maj har fået nyt hjem og Januar, Februar, Marts og April venter stadig

De blev fundet sammen i et område omkring blågårdsgade uden nogen mor i sigte. De var alle fem halvvilde og skræmte, da de ganske små blev indleveret til os via politiet. Vi tog straks fat i Dyreværnets mest erfarne killinge-plejemor, fordi hun har fuldstændig styr på at flaske s...ådanne små banditter op, og fordi hun har en enestående hankat, der elsker killinger, og er verdens bedste katte-onkel Flokken var jo som sagt halvvilde, så der skulle en rigtig god socialisering til, for at vænne dem til at blive håndteret. Plejemor og hendes egen hankat har gjort et fantastisk arbejde med de fem små sorte skønheder, og de er nu alle klar til at finde deres helt egne familier. De er stadig en smule forsigtige, og når man besøger dem, er det ikke killinger, der flyver i armene på en. Men man kan med stor fordel vælge to killinger, så de har hinanden, og så skal de nok tø op hurtigt hjemme i trygge rammer hos en dejlig familie. De ville også trives og blive endnu mere socialiseret, hvis man i forvejen har en skøn og venligsindet kat, som de kan søge tryghed hos.

Læs mere om smukke de smukke killinger – http://www.dyrevaernet.dk/adopter-et-dyr.aspx?id=f433d6f7-8698-44e2-b86e-d4d89d3b05ca#animals



Spørgsmål omkring dem skal sendes til personalet på internatet, på mail: internatet@dyrevaernet.dk

Adoptionsgebyret for killinger er 1,250 kr. (Hvis du vælger du at adoptere to katte, får du den billigste til halv pris) Pengene går til de næste dyr der flytter ind på internatet.

Når man køber en kat eller killing hos os, der ikke allerede er neutraliseret, øremærket og revaccineret, følger der et gavebevis med, så man inden for tre måneder skal få dette gjort hos Centrum Dyreklinik i Rødovre. Man skal dog selv betale 150 kr., som dækker registreringen til katteregistret. Årsagen til, at vi ikke længere ordner dette på forhånd hos Dyreværnet er, at kattene kommer sig meget hurtigere over det operative indgreb, når de er hjemme i trygge omgivelser i et varmt og kærligt hjem VIGTIGT: Husk at medbringe husorden, så vi kan se, der er tilladelse til at have kat, hvor du bor."


Desuden er det disse killinger, som Dreamies i dag udlover godbidder mod likes.

Find Dyreværnets indlæg her 
Og Dreamies her Hvis du liker billedet hos Dreamies, sender de godbidder af sted til internatkattene - en del af deres julekalender. En kalender, som vi her i huset synes rigtig godt om. ;)

Selv har vi to sorte kattepiger herhjemme og vores sort/brune hund, Frik. Jeg synes, at de helt sorte katte er bedårende smukke ... men så igen: Hvilke katte er ikke det? ;)

God weekend til jer alle derude.

 

2 kommentarer:

  1. De ser søde ud! Mon de bliver valgt til sidst pga. den sorte pels, der er mere synligt, når katten/hunden fælder? Vi har allerede to katte og har ikke plads til flere, men jeg kan da godt savne at have en lille killing i huset (den ene kat var 7 år, da han kom ind i vores familie, den anden godt 2 år).

    SvarSlet
  2. Hvor ser de søde ud :D Det er synd og skam at de ikke allerede har fået et nyt hjem :(
    Men jeg tror det er fordi folk gerne vil have nogle dyr som er mere unikke i farve og aftegn desværre.
    Rigtig godt fokus at få skabt :) Godt indlæg!

    Simone
    Microcut.dk

    SvarSlet

Tak for din kommentar. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...