Myrledyret har fundet en vinder - er det dig?

Det blev tid til at finde en vinder af min sommerfuglegiveaway. Sommerfuglens andet jeg er naturligvis, som I alle korrekt svarede, kineseren Zhuangzi/Chuang Tse (alt efter stavemåde), som byggede sin tænkning på følelsen af at kunne opgå i naturen og blive ét med de tusind skabninger og som han beskriver i 'Sjælen og sommerfuglen'.

Halskæden er nu klar til at flyve hjem om halsen på en ny vinder. Og hende har Myrledyret (i tråd med temaugen) hjulpet mig med at finde. HG trak tre navnesedler af hatten, hvor alle konkurrencens deltager havde fået lagt deres navneseddel. Og herefter fandt vi ved Myrles hjælp frem til ...

Tillykke til dig, Pernelle. Beklager virkelig meget, jeg har stavet dit navn forkert på sedlen! Jeg har sender dig fluks en mail, hvor jeg beder om din adresse og så vil halskæden, så snart postbuddet har hvilet påsken over og er klar til at løbe igen (eller med lidt held tilmed før), vil halskæden være hjemme hos dig. Jeg håber, den bringer glæde med sig - ud fra din kommentar at dømme, lyder det bestemt sådan. :)

Husk at I stadig kan nå at deltage i min anden giveaway.

Husk også at følge mig på Bloglovin fremover, da GFC lukker til juni. I må også meget gerne følge bloggen på Facebook.

Et Myrledyr som fanbillede

Hvor perfekt er det ikke lige at kunne runde temaugen af med Myrledyret, der i dag er på, som dagens fanbillede. Det er første gang Myrle har vundet, men vores fjerde dyrebillede, der kommer på. Én gang har (nu afdøde) Vips vundet og to gange har Zappen. Men denne gang blev det altså Myrlen - og hun ser da også svært tilfreds ud, ik? Det blev påpeget inde på Best Friend at Myrle ikke har 'snap & easy'-halsbånd på - de halsbånd jeg netop nævnede i et tidligere indlæg. Det er fordi dette er hendes fine halsbånd, som hun har på ved særlige omstændigheder som f.eks. jul (jep, vores dyr har 'fine' og hverdags-halsbånd) - og hun ser da også ud som om, hun er lidt mere tilfreds med sig selv end normalt, ik?

Der er stadig fire indlæg, jeg havde planlagt til denne uge, som ikke nåede på, men dem må I have til gode. :) Om lidt trækker jeg vinderen af ugens giveaway - hendes navn bliver offentliggjort i morgen. Det bliver muligvis lidt op ad dagen, før der kommer indlæg på, da vi får rengøringshjælp og frisør til HG, så både hytten og han kan være fine til påske.

Poteaftryk i hjertet

Et hurtigt søndagspip, før jeg skal ud ad døren. I dag er sidste dag af giveawayen, hvor du kan vinde sommerfuglehalskæden. I morgen (eller engang efter midnat) trækker jeg en vinder og runder således denne temauge af. Tak til alle jer, der er kommet med kommentarer og input ugen igennem. Meld gerne tilbage, om temauger er noget I kunne tænke jer mere af og om der er specielle emner, I gerne ville se på bloggen.

God søndag til jer alle. :)

Dyreprint en masse

I får altså to indlæg i dag, for jeg har endnu et i ærmet. Jeg har nemlig fundet denne her side, der er bare er helt fantastisk og forhandler alt tænkeligt fra puder, net, billeder, i-phone covers, T-shirt m.v. De har også andre print end fra dyreverdenen og de sender til DK, så jeg kan kun anbefale at kigge ind. :)

SÅ mange fine ting! :)

Husk mine to giveaways, hvor du kan vinde en halskæde og gavekort til et par sko.
Og følg mig på Bloglovin og Facebook.

Mærk din kat!

Det har altid undret mig, at det var lovpligtigt at mærke sin hund, men ikke sin kat. Hvorfor skal de danske hunde have chip og hundetegn, men ikke katte?

Herover har vi rigtig mange herreløse katte - måske pga. de mange sommerhusområder? Og rigtig mange af dem, har jeg endt med at tage mig af. ;) I eftersommeren bugner landets internater af de uønskede sommerhuskillinger, som begynder at sulte, når turisterne rejser hjem og sommersæsonens restaurationer lukker. Pludselig har kattene ikke længere adgang til mad (og i nogle tilfælde vand), social kontakt og stimulering i form af leg. I mange kuld bliver de mindre dominerende hankatte smidt på porten. Vores, nu i kattehimlen residerende, Shiloh, var sandsynligvis sådan én størrelse.

Af katte har vi faktisk kun haft Sipzap, der var så at sige 'ønsket'. Vips og Shiloh var herreløse killinger, vi tog til os. Myrledyret og Samsara er fra internat, indbragt som store killinger. Samsara lider i den grad under det svigt og er stadig mærket. Så mærket (hvor ironisk det end lyder, min overskrift taget i betragtning) at internatet gav hende gratis væk, fordi ingen ville adoptere en kat, der var så sky, at man ikke engang kunne tage hende ud af buret. Før jeg kom, havde det kun været dyrlægen, der havde haft held med det. Men efter en lille halvtimes tid, hvor jeg snakkede til hende, mens hun gemte sig i et hjørne, tøede hun op og til sidst måtte jeg tage hende op på armen, uden hun skreg af rædsel. Med meget arbejde har vi fået en glad ungkat ud af hende, men hun har stadig psykiske ar.

Samsara i forskrækkelsesmode - her gør en af hundene en for hurtig bevægelse, hvilket er nok til at sætte hende en skræk i livet.

Vi har altid fået gjort tre ting, når vi har anskaffet ny kat:
1) Indkøbt halsbånd og 'hunde'tegn med adresse og telefonnummer. Vi sætter ikke dyrets navn på, da mange dyr, der bliver kidnappet bliver indfanget og går frivilligt med, fordi de viser tillid overfor kidnapperen, der jo kender deres navn. Dette gælder selvfølgelig primært racekatte og -hunde, men der er jo desværre også tilfælde af kidnapning af dyr til f.eks. dyrekampe.
2) Når katten er gammel nok, får vi den neutraliseret og øremærket. Når vi vælger at neutralisere, er det af flere grunde. Vores katte har altid været udekatte. Vi ville ikke have, at Shiloh skulle blive far til hele kvarterets bestand af usteriliserede eller uønskede katte og derved sætte flere liv i verden, som ville ende tragisk. Pigerne steriliserer vi for at de ikke får killinger. Men også for at undgå løbetiden. Man kan vælge at give katten p-piller, men det kan være lidt af et helvede at lægge ører til liderlige hunkatte, der bare vil ud og lade sig bestige. Og så er sterilisation mere sikkert. En kat kan let brække en pille op eller spytte den ud i et ubemærket øjeblik.
3) Ved samme indgreb bliver katten øremærket (chip kan også vælges, men bruges ikke så meget i DK endnu. Når vi har valgt øremærke, er det også fordi det - modsat en chip - kan ses med det blotte øje). Det gøres af dyrlægen. På den måde får katten et nummer, der bliver registreret i det danske katteregister. Bliver din kat væk og fundet af andre, kan de slå nummeret op eller tage katten til den lokale dyrlæge, der kan gøre det samme. Før i tiden var det sådan, at første del af tallet i kattens øremærke viste, hvilken dyrlæge, der havde foretaget registreringen. Jeg ved ikke, om det stadig gælder, da folk i dag selv kan gå ind og slå kattens ejere op via nettet.

Gennem tiden har vi hjulpet tre katte hjem, fordi vi via mærke kunne finde frem til ejeren. En historie, der særlig gjorde indtryk på mig, fandt sted, da jeg gik i gymnasiet. HG og jeg var kørt ned på havnen, for at købe junk food til frokost. Vi besluttede at sidde i bilen på havnen, spise og høre radio. I det sekund HG træder ud af grillen med den velduftende mad, kommer en smuk, kridhvid kat pilende over mod os og hopper ind i bilen. Han er tydeligvis sulten og vi deler vores frokost med ham. Da jeg forsøger at undersøge ham, stikker han imidlertid af. Et par dage senere, har vi bevæbnet os med kattemad og kører ned på havnen. Det samme sker og denne gang lader katten sig godvilligt undersøge, mens han knaser vellystigt på de medbragte godbidder. Vi kan se, han har utøj og er småsyg, men har øremærke. Så vi kører ham til den nærmeste dyrlæge, der lover at ringe os op, når de har sporet ejeren. Det viser sig, at katten (som vi kalder Wembley), hører hjemme i en by, 15 km væk. Familien er et halvt år forinden flyttet til den nye by og Wembley har åbenbart 'søgt hjem'. Samme dag kommer ejerne og henter Wembley tilbage til det nye hjem. De havde nok fået lukket ham lige lovlig hurtigt ud. Det er vigtigt for katte, at de lærer deres nye territorium langsomt at kende - også så de ikke lader sig jage på porten af de stærkere katte i kvarteret.
          Derudover er der historien om Cleo - en virkelig succeshistorie, der i dén grad viser vigtigheden af at mærke sin kat.

Hvis man skulle komme i den uheldige situation af køre en kat ned, er øremærket også af stor betydning. Det gør at den uheldige billist eller (hvis vedkommende er ligeglad) kan finde ud af, hvem katten tilhører og give besked. Det er vigtigt, hvis man finder en død kat at kigge efter - der sidder muligvis nogle meget bekymrede ejere et sted, der ønsker besked om deres pelsede vens skæbne. Uvished er værre end vished! Er mærket svært at tyde (hvilket især er tilfældet med mørke ører eller gamle tatoveringer), kan man forsøge med at sætte en lygte på bagsiden af øret. Ellers kan det være nødvendigt at få dyrlægen til at forsøge at tyde mærket.

Når ens kat bliver øremærket, sender man et brev til katteregistret med kattens mærke og kendetegn. Det er vigtigt, man husker at gå ind og ændre sine oplysninger hvis man flytter eller at katten overtages af nye ejere.

Herhjemme har vi valgt at dobbeltsikre såvel katte som hunde. Vores hunde og Cleo har chip, de andre katte tatovering. Derudover bærer de alle halsbånd med navneskilt. Vi har valgt at gøre det lidt sjovt og vælge halsbånd og tegn, vi synes passer til dyrets farver og temperament. Der findes rigtig mange søde og sjove produkter på markedet. Her er en collage over nogle eksempler.

En række vildt søde halsbånd, der alle er herfra.

Phoeba har lige fået matroskraven, nr. 4, i rød. Hun har ellers altid kun gået med rød bandana, men da hun bliver kaldt 'kaptajnen', fordi hun gerne vil stå på forsædet med hele hovedet i ruden, når vi kører bil (som om hun dirigerer skuden: "Ligeud, ligeud, ligeud, ligeud ..."), faldt vi pladask for matroskraven. Den fås i rød, blå og hvid.

Frik har længe båret nr. 9. Faktisk har hund altid båret lyserødt halsbånd, fordi hun er vores lille girly-girl. Men da vi så nr. 3 under nye varer, fik hun sig sådan en fin krave, i hvid.

1) I ♥ you-halsbånd, fås pt. i 4 forskellige farver. 169,- ses her
2) Velourhalsbånd i sort eller rød, med sten og perler, 269,- ses her
3) Butterflykrave i sort eller hvid, 149,- ses her
4) Sømandskraven i sort, hvid eller rød til 139,- ses her
5) Bandana med forskellige hunderacer, 149,- se de forskellige racer her
6) Fløjlshalsbånd med sølvblomst og sten i sort eller rød, 249,- her
7) Læderhalsbånd i pink eller lime med zigzagmønster og sten. 499,- her
8) Bandana med forskellige mønstre, 79,- ses her
9) Friks andet halsbånd. Fås i de tre viste farver til 299,- ses her
10) Harley Davison-inspireret halsbånd til fars vaps. 229,- her
11) Bandana med 'Silvermoon'-tekst og sten, fås i guld, sølv eller rosametallic. 99,- her
12) Læderhalsbånd med messingnitter, 599,- her

Mht. hundetegn har alle vores dyr et tegn af mærket 'Red dingo', der fås hos flere dyrlæger rundt om i landet, samt via nettet. De har SÅ mange søde designs og farver.

Phoeba har dette tegn - dog i rødt - fordi hun er god til ulykker og tit er 'in the doghouse'

 

Friks mærke, fordi hun er vores lille ædedolk. Hendes er også lyserødt, men en nuance lysere end dette.

Ejeren af dette tegn (og i disse farver) er Cleo, fordi hun er vores lille 'snedronning', der overlevede en vinter på en kold havn.

Myrledyret er ejer af dette tegn - dog i lyserød. Det er hun fordi, hun er fræk som en slagterhund og uden tvivl ville stikke poten i fiskebowlen, i håb om gevinst, hvis vi altså ejede en sådan. c",)

Sipzap er ejer af denne, fordi hun er vores lille mussefanger. Hun har den også i rød, fordi det passer til hendes røde halsbånd, der igen passer til hendes egne nuancer.

Samsara ejer dette - i samme farver - fordi hun er vores lille sommerfugl, der har foldet sine vinger ud i al sin vælde, da hun kom herhjem i tryghed, hvor der blev taget højde for hendes specielle behov.

På Facebook er der for nylig lavet en gruppe, der hedder Kloge Katte og er en sammenslutning af forskellige organisationer der kæmper for, at få det gjort lovpligtigt at mærke sine katte. Læs mere derinde eller hos Kattens Værn og Dyrenes Beskyttelse.

Husk at tilmelde dig mine to giveaways her og her.
Følg mig også gerne på Bloglovin, før GFC lukker, og på Facebook.

Den zoologiske herhjemme

På opfordring kommer der nu et indlæg om de dyr, der pt. residerer adressen. Da vi har mistet to katte til alderdom/sygdom og jeg også af og til har haft mine forældres dyr på bloggen, har der været lidt forvirring om, hvilke og hvor mange dyr, vi egentlig har. Så her kommer en introduktion:

Her er den hurtige oversigt. Disse seks perler gør hver dag livet herhjemme stærkt underholdende samt - af og til - lidt af en prøvelse.

Vi starter med alderspræsidenten, Cleo. Øverst ser I hendes fulde navn, nedenunder hendes kæle- og kaldenavn, hendes oprindelse og hendes fødselsår.
          Cleo min Cleo. Min Clicker Clacker-pige ... som på sin vis slet ikke er min. Der skal mange sider til, for at fortælle om Cleo og det er også derfor, hun har sin egen fane. Her på billedet hviler hun ud, efter vi fandt hende på havnen d. 6. januar sidste år. Et dyrlægetjek viste sig at indeholde en hel del overraskelser: For det første havde hun ikke tage skade af sit længerevarende ophold (der senere vist sig at have været godt et halv år) på den kolde havn. Dernæst viste det sig, hun slet ikke var hjemløs! Og ikke nok med det - hun stammede fra Tyskland. Cleo satte himmel og hav og folk omkring hende i bevægelse. Fordi hun var chippet, kunne vores dyrlæge finde frem til de tyske ejere, der kunne fortælle endnu en overraskende nyhed: Cleo var ca. ti år ældre, end vi (og den danske dyrlæge) havde regnet med.
          Efter to måneders pleje hos os, vendte Cleo hjem til Tyskland. Nu er hun som bekendt tilbage - for good! Den lange historie (og f.eks. hvorfor hun har fået sit kælenavn) kan læses under hendes fane og TV-indslaget om hende ses her
          Cleo har bragt så mange eventyr med sig og vil - som vores nu afdøde Vips - altid have en særlig plads i mit hjerte. Hvis eventyr virkelig eksisterer, ER Cleo det.

En Clacker-lacker-lækker pige

Phoeba, Phoeba, min lilleræv, min diva. Husets hersker og store ego. Phoeba har et ego, jeg aldrig før har mødt. Hun er meget glad for sig selv ... og numser! Alle andre dyrs numser er yderst interessante. Det samme gælder for øvrigt for mennesker. Hun er Cairn Terrier (med stamtavle), men vi fik gevaldigt afslag i prisen pga. giga underbid og knækører - hvilket efter min mening er det, der giver hende karakter og gør hende charmerende. Hun har den smukkeste røde farve og sorte maske og ører, som dog ikke rigtig ses her. Hun fylder snart ni år og fylder godt i hjemmet, Livet ville bare være kedeligt uden en Phoeba. Jeg tror selv vores oldebørn vil vide, hvem Phoeba var. :) Elsker dette billede, hvor hun ligger på min bog inde i sengen og bare er så smuk.
          Den store vittighed her i huset, er at omtale Phoeba, som er hun en person: Når jeg snakker (og skriver) med familien, starter samtalen altid med at forhøre sig om, hvorledes Phoeba behager at befinde sig. Og når jeg ringer til dem, er jeg Phoeba (der har sin egen tegneseriestemme). Tilladelse til besøg i hjemmet, skal afgives af Phoeba.  
          Phoeba har altid 'frygteligt store smerter' - denne vittighed kommer sig af, at Phoeba altid græder (hun har naturligvis ikke reelle smerter). Hun græder når hun er sulten, når hun keder sig, når hun er træt, når hun vil kæles, lege, have opmærksomhed m.v. Men joke går altså på hendes 'store smerter', der stammer fra 'Phoebamyalgi (fra 'fibromyalgi') og kun kan udbedres ved godbidder - som f.eks. en flæskesteg og et par kikseruller. Phoeba har sin egen Facebookprofil, for 'alle sine fans', og hvor man kan læse, hun er biseksuel (hun er meget sexfikseret!) og er i åbent forhold. Desuden er hun uddannet i 'ANALogi' (jfr. hendes numseinteresse) ved universitetet i 'Phoebadelphia'. 
          Vi laver grin med, at Phoeba er så smuk så smuk og har ondt af resten er verden, der er så forfærdelig grim. Hvis hun kunne tale, ville hun om de andre dyr sige: 'Puha - ud i skraldespanden med det!' Og det selvom hun i virkelighed holder meget af dem alle og er dem svært hengiven.

Rævlerier en masse

  

Næste skud på den skæve stamme, er Sipzappen, der har mange kælenavne. Det mest ucharmerende er 'Pruttie' eller 'Pruttepigen'. En udeforstående kunne måske foranlediges til at tro, at det skyldes en anselig mængde tarmgas, men trods det at hun kan lægge en utroligt imponerende arm i kattebakken (der medfører følgende udbrud, for den der finder den: "Alarm, alarm - en Sipzap-arm!"), skyldes navnet i virkeligheden, at hun var så bette, da hun var killing. Normalt bliver Maine Coons meget store, og Zappen var så lille. Vi var sikre på, hun aldrig ville blive stor, hvorfor hun fik navnet 'Lille prut'. Hun er dog i den grad kommet efter det med størrelsen og gik (på vores gamle vej) under navnet 'Kæmpekatten fra nr. 23'. Da vi dengang boede ud til en cykelsti, kunne vi nogengange sidde i haven og høre sjove kommentarer, når Sipzappen var løs på matriklen: "Se! En GIGA kat!" ... "Det var ikke en kat, det var en ræv!"

          Sipzap er en meget velopdragen pige, som alle de andre dyr kan med. Der er ingen, der ikke kan lide Sipzap. Hun kan godt 'forsvinde' lidt i menageriet herhjemme, fordi hun er så forsigtig og tilbageholdende. Dette er et af mine yndlingsbilleder af hende, fordi det er skarpt og smukt, viser hele hendes store, langpelsede krop og er hende i det rette miljø: Naturen. Sipzap ER bare en udekat.

Zapperier i alle afskygninger

 

Så er der det lille Delle-du-dyr. Frik er en Cavalier King Charles Spaniel (med tvivlsom stamtavle). Hun er af farven black and tan, men med hvide stænk. Et ord folk tit bruger om Frik er 'bedårende'. Og dét er hun. Vores bedårende lille 'kindpose' og 'Fodvorte'. En forsigtig pige med adfærdsvanskeligheder (hvalpefabrik og sådan ...), der ikke kunne fungere i en familie, der var udearbejdende og væk flere timer dagligt. Er MEGET glad for sin far (HG). 

          Vi fik Frik da Phoeba var godt fire år og savnede en legekammerat. Og de er SÅ glade for hinanden. Phoeba ser Frik som sin lille hvalp, og kommer der det mindste klynk fra hende, braser Phoeba ind i rummet og kigger bebrejdende på alle i rummet tilstedeværende som spørger hun: "Hvem har været onde ved min lille chokoladeknap?"

          Frik havde sit navn fra kennelen af. Vi går ud fra, hun skulle have været opkaldt efter Odins kone (Frigg) fra den Nordiske Mytologi. Men da Frik lyder sødt og kækt, og også er en navnet på en armensk poet (omend man er i tvivl om, hvorvidt det var et pseudonym), syntes vi, hun skulle beholde sig navn.

Frikadeller i massevis

  

Myrle, Myrle, Myrle. Mit lille Myrledyr, som ustandseligt kommer ud for ulykker (ved et frygteligt uheld, som hun egentlig ikke kan lastes for, forstås). Supaya (som er hendes officielle navn) kan man bare ikke tage et dårligt billede af. Er så smuk med sin tykke hvide pels og forskelligfarvede øjne. En ballademager, der er sind minder meget om Shiloh. Altid i ulykker, altid i gardinstænger, altid drattende ned fra højder. Er fra samme internat som Samsara, og købt få måneder før. Og trods deres forskelligheder hænger de sammen som ærtehalm. :) Myrle gør noget ved folk - hun vader ind i deres hjerter med træsko. Glemmer aldrig P. (som vi lærte at kende gennem Cleo), der med sin charmerende svenske accent sagde: "Hvad er det med dén kat? Der er noget specielt!" Da vi fortalte, hun er døv, udbrød han: "Så er det derfor! Hun kigger helt ind i min sjæl!".

          Supaya er opkaldt efter hovedpersonen i romanen "Shamenens datter". Men hun har stort set aldrig heddet andet end 'Myrle'. Det kom sig af, at da vi afhentede hende på internattet, stod der en ung mor med sin ca. fireårige datter. Denne var meget interesseret i, hvilken kat vi skulle adoptere og fortalte at de skulle have den sorte kat, der skulle hedde 'Lille Myrl'(sagt på verdens sødeste, læspende måde). Moderen rettede hende: "Ja, Lille MYR". Men det var så sødt, at vi konstant sagde 'Myrl' eller 'Myrle' om Supaya. Det er blevet et helt begreb og når hun laver ulykker, kalder vi det 'Myrlerier'. Hun er meget glad for Frik og før vi fik Samsara, satte Myrle sig i vinduet, hver gang hundene gik på tur og græd en lille serenade, indtil Frik returnerede til hjemmet, hvorefter hun blev overfaldet af Myrledyret. 

          Myrledyret blev kendt på vores lægehus, da HG og jeg med et par dages mellemrum måtte have et skud stivkrampevaccine pga. bid fra den hidsige killing. Da HG således drog til lægen udbrød denne: "Sig mig ... er det den samme kat?!"

Myrlerier på højt plan

 

 Så er vi kommet til Sam(i)sara, rosinen i pølseenden. Min lille, forsigtige pige. Katten, ingen ville have. Hun kom til os i april eller maj, kort før Shilohs død. Hun havde siddet flere måneder på det lokale internat og ventet på nye ejere, men ingen ville have hende, fordi hun var skræmt og forsigtig og hun måtte se alle de andre katte drage til nye hjem, én efter én. Da jeg så billede af Samsara på internatet, vidste jeg bare, jeg måtte have hende. Hendes øjne udtrykte så meget angst og det hos én, hvis liv kun lige var begyndt.

          Vi ved ikke præcis, hvad Saraaa-dyret har været ude for, men det har krævet meget arbejde, kærlighed og tålmodighed at gøre hende bare nogenlunde tryg. Hun var næsten en uge om rigtig om at komme frem af sit skjul, da hun flyttede ind her. Men i dag er hun en velfungerende og glad lille pige.

          Samsara er meget lille og bliver nok aldrig større. Hun minder om en stor killing på ca. 7-8 måneder. Hun har den smukkeste smoke-farvede pels, som 'skifter farve' alt efter, hvordan lyset falder på hende. Hun fik sit navn efter det buddhistiske/hinduistiske begreb for denne verden (altså modsat Nirvana). Buddhisterne, hvis højeste mål er at opnå Nirvana (der er 'intetheden', men samtidig 'alt'), ser Samsara, denne verden, som værende 'lidelse', en prøvelse man bare skal igennem. Og da min lille mus her kan skrive under på, at livet i sandhed kan være lidelse, fik hun dette navn.  

          Jeg elsker dette billede, fordi man kan se hendes store, tillidsfulde øjne. Hvordan kan man efter så meget som hun har været igennem, genfinde tilliden og trygheden?

 

Til sidst får I et lille potpourri af billeder - en samling skævskud af vores (om mine forældres) dyr gennem tiden. Jeg håber, I vil synes om det. :)

Dagens ...

hurtige.

Jeg lider lidt under vejret i disse dage. Og at min medicin var i restordre, så jeg manglede noget af det nogle dage. Har ekstra ondt og væske i flere led. Føler mig som en rød pølse, der er glemt i gryden og kan sprække hvert øjeblik det skal være. Jeg har ikke fingre eller tæer, men miniballoner overfyldt med vand. Da jeg stort set ikke fik sovet i nat, har jeg sovet det meste af dagen i dag, når min krop lod mig i fred. Det er sådan en dag, jeg tæller timer. Om præcis en time og treogtredive minutter, må jeg få Kodipar. Håber, det kan give mig lidt fred.

Og da der således ikke har været meget at le ad i dag, får jeg heller ikke lagt det indlæg, der var tiltænkt i dag, på. Det vil tage for lang tid, da det er lidt billedtungt. Til gengæld får I et ( i tråd med temaet) at grine ad - jeg er nok ikke den eneste, der kunne have været i bedre humør på den kolde, snefyldte dag.

Den er da for kær - helle for sådan en toiletbørste (ja, både den til højre og den til venstre, måtte gerne bo her c",)). 

Lidt hjalp det dog på humøret, at Postdanmark i nogle tilfælde virkelig lever efter devisen 'i sne og slud skal posten ud'. I formiddags kom posten med hele to pakker. Den giveaway, som jeg glæder mig for vildt til at præsentere jer for samt en giveaway, jeg selv har vundet på en blog. Der vil komme billeder i næste uge.

En time og seksogtyve minutter ... Håber ved gud, det tager bare toppen. For AUCH!

Giveaway på dyremåden (#8).

Snart 18000 visninger, whoop whoop! You guys!! ... I får altså en gammel dames hjerte til at smelte med jeres søde kommentarer, læsninger og det at I overhovedet gider kigge herind gang på gang. Det er som om bloggen udvikler sig i store spring (på tigerdyr-måden) i disse dage, og der er så meget gemt i posen (og ikke Friks), som jeg glæder mig til at præsentere for jer.

Nu i denne temauge, skal vi da også have en giveaway i overensstemmelse med temaet, skal vi ikke? Så se, hvad jeg har til jer:

Det er en sommerfuglehalskæde (denne gang sponsoreret af min egen hårdprøvede pengepung), som er fundet i en lille biks her i Gudhjem. Den er afsindig smuk med purpurfarvede sten og mange fine detaljer. Kæden er justerbar, så den kan bruges i flere længder.
          Som I måske har bemærket, er jeg ret fascinerede af sommerfugle - måske pga. deres fine farver og deres transformation fra ulækker larve til smukt, højtflyvende væsen.

Fordi jeg føler mig mere cuckoo end ellers laver vi denne gang nogle helt andre regler. For at deltage skal I sende svar på følgende spørgsmål på min Facebooksides (i indboxen, så I ikke deler svaret):

Hvem står bag følgende udsagn:

"Engang drømte jeg, at jeg var en sommerfugl. Jeg fløj glad omkring og tænkte ikke på andet end at være en sommerfugl. Da med ét vågnede jeg, og det syntes mig klart, at jeg var [...] Men nu ved jeg bare ikke, om jeg er [...], der drømte at jeg var en sommerfugl, eller om jeg i virkeligheden er en sommerfugl, der drømmer at den er [...]" 

Når du har googl... fundet svaret og skrevet det i indboxen på bloggens Facebookside, skriver I en kommentar under dette indlæg med jeres navn derinde og jeres mail, så jeg kan maile vinderen en besked.

Jeg trækker vinderen allerede på mandag (d. 23.), for at afslutte temaugen.

Hvis I har lyst må I meget gerne like både her og der og alle vegne, samt være fast læser på alle tænkelige sider, men det er ikke et must. Jeg håber, rigtig mange vil deltage.

Held og lykke. :)

Ten to(o) ...

beautiful.

Tidligere her på bloggen, har jeg lavet et indlæg over, hvad jeg syner er verdens grimmeste dyr. Så derfor er det da også kun naturligt, jeg også laver et om verdens smukkeste. Men, men, men - hvor svært er der ikke lige kun at vælge ti smukke dyr? Så jeg gjorde opgaven lidt lettere. Jeg valgte blandt hvide dyr, da jeg ofte synes, der er noget vildt fascinerende over hvide dyr, der har noget helt intenst tiltrækkende over sig. Så her kommer ti vildt smukke:

1)

Er der noget mere fascinerende end en hvid svane, der glider henover en dybblå sø?

2)

Løver er altid fascinerende med deres store manker, men der er nu noget helt specielt over en hvid løve.

3)

En påfugl kan få enhver til at tabe vejret, når den folder halen ud i al sin glans. Umiddelbart er det som regel netop farverne, der fascinerer, men albinopåfuglen kan nu også sagtens være med. Også når halen er foldet, og falder elegant som en hel tournure nedover bagkroppen.

4) 

Need I say anything? Se lige de øjne!

5)

Sorte pletter på hvid pels - fantastisk!

6)

Ulven er et yndet motiv på mangt og meget i disse dage - og det er egentlig ikke mærkeligt.

7)

Men ræven kan også være med.

8)

Hvis man siger 'fisk' tænker de færreste nok på et smukt væsen. Men moontail fighter fish er bare guddommeligt smukke!

9)

Hvide katte er, uanset pelslængden, vildt fascinerende. Og har de blå øjne (eller bedre endnu ét grønt og ét blåt), bliver man suget mod deres blik, nærmest som om, de kan se helt ind i ens sjæl.

10)

Jeg elsker kaniner og har haft en del i mit liv. Dværgvædderene er med deres hængeører helt uimodståelige. Selv havde vi Kong Lurifax, som var hvid med sort aftegninger. Men helt hvide kaniner er altså også bare smukke.

Hvad siger du? Har du en favorit?

Følg mig på Facebook og Bloglovin.
Og husk, du stadig kan nå at deltage i min giveaway.