fredag den 22. marts 2013

Mærk din kat!

Det har altid undret mig, at det var lovpligtigt at mærke sin hund, men ikke sin kat. Hvorfor skal de danske hunde have chip og hundetegn, men ikke katte?

Herover har vi rigtig mange herreløse katte - måske pga. de mange sommerhusområder? Og rigtig mange af dem, har jeg endt med at tage mig af. ;) I eftersommeren bugner landets internater af de uønskede sommerhuskillinger, som begynder at sulte, når turisterne rejser hjem og sommersæsonens restaurationer lukker. Pludselig har kattene ikke længere adgang til mad (og i nogle tilfælde vand), social kontakt og stimulering i form af leg. I mange kuld bliver de mindre dominerende hankatte smidt på porten. Vores, nu i kattehimlen residerende, Shiloh, var sandsynligvis sådan én størrelse.

Af katte har vi faktisk kun haft Sipzap, der var så at sige 'ønsket'. Vips og Shiloh var herreløse killinger, vi tog til os. Myrledyret og Samsara er fra internat, indbragt som store killinger. Samsara lider i den grad under det svigt og er stadig mærket. Så mærket (hvor ironisk det end lyder, min overskrift taget i betragtning) at internatet gav hende gratis væk, fordi ingen ville adoptere en kat, der var så sky, at man ikke engang kunne tage hende ud af buret. Før jeg kom, havde det kun været dyrlægen, der havde haft held med det. Men efter en lille halvtimes tid, hvor jeg snakkede til hende, mens hun gemte sig i et hjørne, tøede hun op og til sidst måtte jeg tage hende op på armen, uden hun skreg af rædsel. Med meget arbejde har vi fået en glad ungkat ud af hende, men hun har stadig psykiske ar.

Samsara i forskrækkelsesmode - her gør en af hundene en for hurtig bevægelse, hvilket er nok til at sætte hende en skræk i livet.

Vi har altid fået gjort tre ting, når vi har anskaffet ny kat:
1) Indkøbt halsbånd og 'hunde'tegn med adresse og telefonnummer. Vi sætter ikke dyrets navn på, da mange dyr, der bliver kidnappet bliver indfanget og går frivilligt med, fordi de viser tillid overfor kidnapperen, der jo kender deres navn. Dette gælder selvfølgelig primært racekatte og -hunde, men der er jo desværre også tilfælde af kidnapning af dyr til f.eks. dyrekampe.
2) Når katten er gammel nok, får vi den neutraliseret og øremærket. Når vi vælger at neutralisere, er det af flere grunde. Vores katte har altid været udekatte. Vi ville ikke have, at Shiloh skulle blive far til hele kvarterets bestand af usteriliserede eller uønskede katte og derved sætte flere liv i verden, som ville ende tragisk. Pigerne steriliserer vi for at de ikke får killinger. Men også for at undgå løbetiden. Man kan vælge at give katten p-piller, men det kan være lidt af et helvede at lægge ører til liderlige hunkatte, der bare vil ud og lade sig bestige. Og så er sterilisation mere sikkert. En kat kan let brække en pille op eller spytte den ud i et ubemærket øjeblik.
3) Ved samme indgreb bliver katten øremærket (chip kan også vælges, men bruges ikke så meget i DK endnu. Når vi har valgt øremærke, er det også fordi det - modsat en chip - kan ses med det blotte øje). Det gøres af dyrlægen. På den måde får katten et nummer, der bliver registreret i det danske katteregister. Bliver din kat væk og fundet af andre, kan de slå nummeret op eller tage katten til den lokale dyrlæge, der kan gøre det samme. Før i tiden var det sådan, at første del af tallet i kattens øremærke viste, hvilken dyrlæge, der havde foretaget registreringen. Jeg ved ikke, om det stadig gælder, da folk i dag selv kan gå ind og slå kattens ejere op via nettet.

Gennem tiden har vi hjulpet tre katte hjem, fordi vi via mærke kunne finde frem til ejeren. En historie, der særlig gjorde indtryk på mig, fandt sted, da jeg gik i gymnasiet. HG og jeg var kørt ned på havnen, for at købe junk food til frokost. Vi besluttede at sidde i bilen på havnen, spise og høre radio. I det sekund HG træder ud af grillen med den velduftende mad, kommer en smuk, kridhvid kat pilende over mod os og hopper ind i bilen. Han er tydeligvis sulten og vi deler vores frokost med ham. Da jeg forsøger at undersøge ham, stikker han imidlertid af. Et par dage senere, har vi bevæbnet os med kattemad og kører ned på havnen. Det samme sker og denne gang lader katten sig godvilligt undersøge, mens han knaser vellystigt på de medbragte godbidder. Vi kan se, han har utøj og er småsyg, men har øremærke. Så vi kører ham til den nærmeste dyrlæge, der lover at ringe os op, når de har sporet ejeren. Det viser sig, at katten (som vi kalder Wembley), hører hjemme i en by, 15 km væk. Familien er et halvt år forinden flyttet til den nye by og Wembley har åbenbart 'søgt hjem'. Samme dag kommer ejerne og henter Wembley tilbage til det nye hjem. De havde nok fået lukket ham lige lovlig hurtigt ud. Det er vigtigt for katte, at de lærer deres nye territorium langsomt at kende - også så de ikke lader sig jage på porten af de stærkere katte i kvarteret.
          Derudover er der historien om Cleo - en virkelig succeshistorie, der i dén grad viser vigtigheden af at mærke sin kat.

Hvis man skulle komme i den uheldige situation af køre en kat ned, er øremærket også af stor betydning. Det gør at den uheldige billist eller (hvis vedkommende er ligeglad) kan finde ud af, hvem katten tilhører og give besked. Det er vigtigt, hvis man finder en død kat at kigge efter - der sidder muligvis nogle meget bekymrede ejere et sted, der ønsker besked om deres pelsede vens skæbne. Uvished er værre end vished! Er mærket svært at tyde (hvilket især er tilfældet med mørke ører eller gamle tatoveringer), kan man forsøge med at sætte en lygte på bagsiden af øret. Ellers kan det være nødvendigt at få dyrlægen til at forsøge at tyde mærket.

Når ens kat bliver øremærket, sender man et brev til katteregistret med kattens mærke og kendetegn. Det er vigtigt, man husker at gå ind og ændre sine oplysninger hvis man flytter eller at katten overtages af nye ejere.

Herhjemme har vi valgt at dobbeltsikre såvel katte som hunde. Vores hunde og Cleo har chip, de andre katte tatovering. Derudover bærer de alle halsbånd med navneskilt. Vi har valgt at gøre det lidt sjovt og vælge halsbånd og tegn, vi synes passer til dyrets farver og temperament. Der findes rigtig mange søde og sjove produkter på markedet. Her er en collage over nogle eksempler.


En række vildt søde halsbånd, der alle er herfra.

Phoeba har lige fået matroskraven, nr. 4, i rød. Hun har ellers altid kun gået med rød bandana, men da hun bliver kaldt 'kaptajnen', fordi hun gerne vil stå på forsædet med hele hovedet i ruden, når vi kører bil (som om hun dirigerer skuden: "Ligeud, ligeud, ligeud, ligeud ..."), faldt vi pladask for matroskraven. Den fås i rød, blå og hvid.

Frik har længe båret nr. 9. Faktisk har hund altid båret lyserødt halsbånd, fordi hun er vores lille girly-girl. Men da vi så nr. 3 under nye varer, fik hun sig sådan en fin krave, i hvid.

1) I ♥ you-halsbånd, fås pt. i 4 forskellige farver. 169,- ses her
2) Velourhalsbånd i sort eller rød, med sten og perler, 269,- ses her
3) Butterflykrave i sort eller hvid, 149,- ses her
4) Sømandskraven i sort, hvid eller rød til 139,- ses her
5) Bandana med forskellige hunderacer, 149,- se de forskellige racer her
6) Fløjlshalsbånd med sølvblomst og sten i sort eller rød, 249,- her
7) Læderhalsbånd i pink eller lime med zigzagmønster og sten. 499,- her
8) Bandana med forskellige mønstre, 79,- ses her
9) Friks andet halsbånd. Fås i de tre viste farver til 299,- ses her
10) Harley Davison-inspireret halsbånd til fars vaps. 229,- her
11) Bandana med 'Silvermoon'-tekst og sten, fås i guld, sølv eller rosametallic. 99,- her
12) Læderhalsbånd med messingnitter, 599,- her

Mht. hundetegn har alle vores dyr et tegn af mærket 'Red dingo', der fås hos flere dyrlæger rundt om i landet, samt via nettet. De har SÅ mange søde designs og farver.


Phoeba har dette tegn - dog i rødt - fordi hun er god til ulykker og tit er 'in the doghouse'




 
Friks mærke, fordi hun er vores lille ædedolk. Hendes er også lyserødt, men en nuance lysere end dette.

Ejeren af dette tegn (og i disse farver) er Cleo, fordi hun er vores lille 'snedronning', der overlevede en vinter på en kold havn.

Myrledyret er ejer af dette tegn - dog i lyserød. Det er hun fordi, hun er fræk som en slagterhund og uden tvivl ville stikke poten i fiskebowlen, i håb om gevinst, hvis vi altså ejede en sådan. c",)

Sipzap er ejer af denne, fordi hun er vores lille mussefanger. Hun har den også i rød, fordi det passer til hendes røde halsbånd, der igen passer til hendes egne nuancer.

Samsara ejer dette - i samme farver - fordi hun er vores lille sommerfugl, der har foldet sine vinger ud i al sin vælde, da hun kom herhjem i tryghed, hvor der blev taget højde for hendes specielle behov.



På Facebook er der for nylig lavet en gruppe, der hedder Kloge Katte og er en sammenslutning af forskellige organisationer der kæmper for, at få det gjort lovpligtigt at mærke sine katte. Læs mere derinde eller hos Kattens Værn og Dyrenes Beskyttelse.

Husk at tilmelde dig mine to giveaways her og her.
Følg mig også gerne på Bloglovin, før GFC lukker, og på Facebook.


10 kommentarer:

  1. Førhen var vores katte ikke øremærket.
    Vi havde B.S. som løb væk, og han havde ikke øremærke i. Men han fandt en ny familie. ( har jeg vist fortalt før.) hvor jeg mødte ham ved føtex, hvor han var øretatoveret.

    Men da Nala blev strealiseret, ( hun blev faktisk sterasliseret, fordi efter hun fødte 3 smukke killinger, voksede hendes mælkekirtler meget, og det ville kun forsvinde ved at steraliseret hende) fik vi at vide, det ville koste 100kr ekstra at få hende steraliseret, og det sagde Casper ja til. ( Jeg var i skole, så jeg var ikke med.)
    Så fik vi Freja stereliseret, da hun var gammel nok, og der fik vi hende øremærket.
    Da Simba blev opereret i øjet, blev han kastereret og øremærket samtidig.
    Men efter 1-2 uger var hans øretatovering forsvundet i hans øre. Så der fik vi lavet det igen ( gratis heldigvis.) Dyrelægen sagde også, de ikke havde set det før.

    Jeg er tryg ved, vores nu er øremærket, efter vi mistede B.S.

    Vores katte har gået med halsbånd, men der gik nogle dage, så var det væk. Så de har nået at have en del på, og til sidst gad vi ikke bruge penge på det mere, fordi den ene gang smed B.S. sit halsbånd væk dagen efter. Vi var ude og kigge i hækkene, og vi fandt ikke et eneste halsbånd.

    Men nu er de heldigvis øremærket(:
    Jeg vil hellere have dem øremærket end chippet, da mange ikke ved, en kat kan være chippet, og så kan det ende med, de tager en kat til sig, som egentlig har en ejer:/

    www.dyreglad-pige.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha - Shiloh lavede også nummeret med at smide sine halsbånd så snart han kom ud. Vips og Sipzap har dog aldrig mistet deres. Men Myrledyret skal nok nå at miste en del i sin tid! Vi plejede at lave grin med, at Shiloh havde en butik et sted i nabolaget, hvor han solgte ud af sine egne uønskede halsbånd og i stedet købte godbidder. c",) Nogle gange tog vi en runde i kvarteret og fandt halsbånd på diverse grene og sådan. Har også haft naboer, der dukkede op med dem med et stort smørret grin på. Nogle mener faktisk, det er farligt for katte, fordi de kan blive kvalt, men vi har valgt halsbånd, der springer op, hvis kattene sidder fast i noget og river til. Så der er mange meninger om lige halsbåndssiden. Jeg har dog opdaget at rigtig mange herovre ikke aner noget om øremærkning og derfor ikke kigger efter, så jeg prøver at få dem til at beholde dem på. Nogle katte bliver dog også irritable på huden - eller helt nøgne dér hvor halsbåndet er, så det er forskelligt fra kat til kat, hvad der er bedst. Cleo er i perioder uden halsbånd, da hun pga. allergi har perioder, hvor hun klør sig meget og halsbåndet generer hende.

      Hvor vildt at tatoveringen forsvandt!! Sipzaps er lidt gnidret, fordi Vips hele tiden forsøgte at vaske blækket væk og vi kunne ikke være over hende døgnet rundt. Men så er det jo godt, der er et i hvert øre. :) Samsaras øremærke kan man stort set ikke se, fordi hun har sorte ører og det bekymrer mig lidt. Men da hun endnu ikke har villet ud i den virkelige verden, har det ikke været det store problem. Med chip tænker jeg det samme som dig - den er ikke synlig, så man risikerer 'katnapning' alligevel. Det giver kun egentlig mening, hvis man skal rejse med sin kat og det er lovpligtigt (som det var med Cleo, når hendes tyske ejere tog hende med til udlandet).

      Det med neutralisation kan godt være svært, da mange dyrlæger har forskellige holdninger. Nogle mener ikke, det er godt for dyrene (gælder især hunde). Og nogle vil helst have at kattene ikke er helt unge. Vi fik dog Zappen steriliseret allerede da hun var omkring 3-4 mdr. og hun er den af vores katte, der kom sig hurtigst over det. Allerede samme dage fór hun rundt i hytten, så jeg var helt bange for, at stingene skulle springe op.

      Slet
  2. Kunne du tænke dig at følges? :)

    http://www.grabmysuitcase.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kunne vi godt finde ud af - helst via Bloglovin. :) Jeg kigger ind hos dig.

      Slet
  3. Fed blog! Tjek gerne min blog ud og følg mig på bloglovin og GFC hvis det lyster! Jeg gengælder 100% :)
    Knus http://celinahuynh.blogspot.dk/

    SvarSlet
  4. super fed blog! :D
    kunne du tænke dig at følges! :d

    longlivefashion-rosa.blogspot.dk

    SvarSlet
  5. Super godt indlæg Line. Det har jeg virkelig fået meget ud af at læse - tusind tak :-)

    I din kommentar til Dyreglad-pige skriver du om flere ting, som jeg havde tænkt mig at spørge dig om. Min kattekilling har jeg ikke givet halsbånd på - netop fordi jeg er bange for, han skal blive kvalt i det, hvis han hænger fast i det. Jeg vidste slet ikke, at man kan få halsbånd, som automatisk springer op, hvis dyrene hænger fast. Sådan et halsbånd vil jeg helt sikkert købe til Blaze, for herude på landet er det min opfattelse, at folk (og jægere) har en temmelig ligeglad holdning til katte - de går ikke så højt op i, at en kat er elsket og har et hjem, for "man kan jo altid få en ny kat". Line, de halsbånd du viser og linker til i dette indlæg, er de alle af den slags, som springer op, hvis katten hænger fast i det?

    Det med neutralisation er også noget, som jeg har haft mange problemer med at finde ud af. Min tidligere kat, Balder, var kastreret, da jeg fik ham, så det har aldrig tidligere været noget, jeg har skullet tage stilling til. Efter mange overvejelser og i samråd med dyrlægen hælder jeg mest til, at Blaze skal kastreres, når han er omkring 1 år gammel. I samme ombæring skal han øremærkes og chippes. Jeg er dog stadig ikke helt sikker på, om Blaze skal kastreres, for det er jo unægtelig ikke naturligt - men det er jo egentligt heller ikke naturligt, at en kat lever indendørs, så jeg ved det ikke. Helt sikkert er det dog, at Blaze skal øremærkes og chippes :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Louise

      Både tak for din kommentar og for at du læste dette laaange indlæg helt til ende. :)

      Alle halsbåndene i dette indlæg er til hund og med alm. lås, men i dette link er der masser af halsbånd med såkaldt 'snap & easy'-sikkerhedslås: http://www.alttilhundogkat.dk/kattehalsbndselerliner

      Du kan også finde dem andre steder på nettet, i dyrebutikker og i nogle dagligvarebutikker. De fleste kattehalsbånd man kan få i dag har denne lås - dog ikke alle. Du kan afprøve halsbåndet ved at lukke det og hive forsigtigt til med hænderne. Så kan du mærke den effekt halsbåndet har. Shiloh hang engang fast i en gren og kunne være blevet kvalt, hvis ikke halsbåndene åbnede. Det har også den fordel, at hvis katten får poten op under halsbåndet eller lignende, åbner det også. De fleste halsbånd har dog stadig klokke, hvilket undrer mig. Det kan drive såvel katten som ejere til vanvid. Jeg plejer enten at fjerne kuglen i klokken, så den ikke ringer (men stadig er dekorativ) eller at klippe den af.

      Mange siger mange katte har tendens til overvægt, når de neutraliseres, men jeg tror også det afhænger af kattens sind og dermed, hvor meget den gider bevæge sig. Vores gamle hankat, Shiloh, blev aldrig overvægtig, hvorimod vores hunkat, Vips, gjorde. Vips var dog meget madglad og hverken den store motionist eller udekat, hvorimod Shiloh (ligesom Myrledyret) ustandseligt var i bevægelse.

      Hvis du bor på landet, og Blaze kommer ud, ville jeg klart vælge at kastrere, da han ellers kan nå at blive far til mange killinger. På sin vis kunne man jo sige, at det måtte være hunkatte-ejernes problem, men det er unægteligt trist at tænke på, der måske kommer uønskede katte til.

      Jeg håber, du kan bruge svaret eller skriver du bare igen. :)

      - Line

      Slet
  6. Tusind tak Line for linket og forklaringerne Line - det var lige præcis, hvad jeg havde behov for :-)

    Jeg havde slet ikke tænkt på det med, at Blaze kan blive far til uønskede killinger, men du har da helt ret. Nu er jeg helt sikker på, at han skal kastreres :-)

    Min gamle kat, Balder, var heller ikke overvægtig, så du har ret i det med, at det hænger sammen med kattens sind. Blaze er også en meget aktiv kat, der konstant har gang i et eller andet, så jeg kan ikke forestille mig, han bliver overvægtig. Han er ikke speciel glad for mad - dog er han vild med godbidder (hvilket får mig til at tænke på, om du ikke har lyst til at lave et indlæg en dag om kattes kost?).

    SvarSlet

Tak for din kommentar. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...