tirsdag den 4. juni 2013

Hvad sker der for verden?!

Her på det sidste har jeg set så mange mennesker, så mange medier og så mange sociale sites, der nærmest hylder cannabis. Det kurere kræft, det giver en rus, der nærmest er sund, der giver smertelindring - der er ingen ende på hyldestsangen. Er der ingen ende på, hvad dette vidundermiddel kan? Er der slet ingen bagside af medaljen?

JO! Her kommer min historie og min erfaring med cannabis ...

Et ud af elleve billeder pro-cannabis, der dukkede op på min Facebookside i dag
Ja, nu bliver du nok skuffet. For jeg har aldrig røget, spist eller gumlet og gnasket cannabis i nogen form. Jeg har aldrig taget stoffet af nogen slags. Det værste jeg har forurenet min krop med er cigaretter og spiritus. Cigaretterne røg jeg i en kort periode i mine teenageår. Og mest fordi mine forældre var så meget imod det, tror jeg. Det var mit oprør. Mit forbrug fik et brat stop, da det gik op for mig, at det stinker, at det misfarver væggene og at mine penge bogstavlig talt gik op i røg. Ligeledes har det også altid været et meget minimalt alkoholforbrug jeg har. Det bliver aldrig mere end maks ti genstande ... på et år!

Så who am I to say no, spørger du måske. Og hvorfor er jeg så så meget imod cannabis? Skal man ikke prøve det for at have en mening?

Mange har spurgt mig, om jeg har prøvet det mod smerter - "Det er da bedre end det kemiske lort, du fylder dig med!" lyder kommentaren. Men ikke i min verden.

I mine forældres omgangskreds, var der en kvinde med en forfærdelig historie. Da hun i dag er død, er jeg så fræk at fortælle den for hende:

Hun udlevede den drøm, så mange andre har: Blev gift og fik med sin mand tre skønne drenge. Men drømmen blev et mareridt, da manden begyndte at ryge hash og udviklede skizofreni. Men så var hendes dejlige drenge jo en trøst! De viste sig alle tre at være yderst intelligente - den ene er i dag læge ... De to andre sidder på den lukkede afdeling og savler.
          Efter et hashmisbrug udvikler den ene søn, ligesom sin far, skizofreni. I en lang periode tror han, han er Jesus. Moren kan ikke have ham med nogen steder. I sine mest velfungerende perioder, smider han møbler ud ad vinduet, pisser i hjørnet af en bagerbutik og bliver anholdt, fordi han truer sin underbo. Ellers ligger han på den lukkede og visner væk.
          Kort tid efter begynder en af de andre sønner at ryge hash, trods det at faderen og broren udvikler skizofreni efter kort tids brug. Og det samme sker ...

I dag er der ikke meget tilbage af den familie, der skulle være så lykkelig. Kvinden døde af kræft, manden begik selvmord, to sønner visner væk på psykiatrisk afdeling. Tilbage er den søn, der holdt sig for stofferne.

Og endnu et ... Hvornår blev det for øvrigt OK at undskylde sine laster med, at man laver så meget andet lort, at verden alligevel er så fuld af shit m.v.?
Så når jeg ser den forherligelse af cannabis, går det lige i hjertet. Jeg ser for mig drømmen om kernefamilien, der smuldrede væk pga. et øjebliks rus.

Så kære unge mennesker, midaldrende mennesker og ældre mennesker: Lad nu være! Det lyder måske til at være et være så uskyldigt, men det kan ende tragisk. Dette er det mest grelle eksempel jeg kender, men der er også de mere milde, hvor folk 'kun' har mistet år af deres liv: Depressioner, år i rus, år der tikker væk.

Hvornår kom den regel, der sagde, at vi absolut skal være høje på noget? Og kan vi ikke bare være høje af livet? Hvorfor gøre ting, fordi det 'nok ikke går galt' i stedet for at lade være, fordi det kan gå galt?

Er livet ikke for dyrebart?


10 kommentarer:

  1. Jeg er enig - jeg savner min mor og storebror HVER dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Christina! Man hører for lidt om bagsiden af medaljen. Jeg er ligeglad med, hvilke 'nydelsesmidler', der er tale om - der er for mange menneskelige omkostninger. Hvorfor legalisere mere skidt? Og hvorfor arbejde på at udrydde rygning, hvis hashrygning skal legaliseres? Øv. :(

      Tak for dine ord. Selvom de er få (eller fordi de er det?) går de lige i hjertet!

      - Line

      Slet
  2. Jeg har aldrig taget taget stoffer eller røget hash og jeg kunne aldrig nogensinde finde på det!
    Mange siger det ikke skader, og man ikke bliver afhængig af det, men jeg har læst flere historier om piger der fortæller om deres kærester der ikke kan stoppe med at ryge hash og din historie bekræfter mig bare endnu mere i at det er noget fanden har skabt! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg får også mere og mere respekt for det og bliver derfor også endnu mere harm over hvor lovprist det efterhånden bliver. Jeg gik i gymnasiet med én, der kom ud i et hashmisbrug, som også medførte et alkoholmisbrug. Næsten ti år af vedkommendes liv forsvandt i hashtåger. Først da hin fik en kolosal depression som følge af misbruget, skete der noget. Men det må have været hårdt for vedkommende, at da hin først skulle til at starte liv med uddannelse og familie, var alle andre færdiguddannede og settled med børn, villa og volvo.

      - Line

      Slet
  3. Jeg er helt enig - man hører ALT for lidt om bagsiden af medaljen, som du så fint kalder det. Man hører ikke om ulykkerne og sorgerne, om dem der ender på den lukkede og om dem der dør. Jeg har heller ikke prøvet at tage nogen form for stoffer, fordi jeg er hammerbange for det. Der har mine forældres skrækhistorier påvirket mig! og jeg bliver rigtig ked af det, når jeg ved nogen udsætter sig selv for den risiko. For der er ikke så meget man kan stille op, for mange af de unge der i dag gør det, kender godt risikoen og ved at der er en risiko.

    Godt indlæg!

    Knus <3
    www.rikkesunds.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. På det punkt er jeg også glad for, jeg er en bangebuks, der aldrig har følt trang til at lege med mit liv. Mange har den holdning, at alt i livet skal prøves. Det er også fint for dem, men jeg er bare mere typen, der går med livrem og seler.

      Det der kan bekymre mig er, at mange der begynder på hash kun er teenagere; hjernen er først færdigudviklet, når man er i tyverne, så man risikerer altså at miste meget for en rus' skyld. Hjernen er et livsvigtigt organ, der ikke kan erstattes, så det er om at passe på den.

      - Line

      Slet
  4. Hvor er det et gennemført indlæg - og et rammende indlæg..
    Der er jo en masse der ikke ved dette! Eller ikke tænker over det. Det er jo tragisk, fuldstændig tragisk.
    Jeg vil love mig selv (og dig, for den sags skyld), at jeg aldrig vil ryge det stads - og jeg synes det er forfærdeligt at folk gør det, når man kan tage så meget skade...

    Rammende historie!
    Knus<3
    resofikka.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ville glæde mig, hvis jeg bare ramte én med mit indlæg, så vedkommende sagde nej tak. Nogle kan øjensynligt tåle det og kan gå i årevis uden behov for at ryge. Andre kommer straks ud i misbrug. Og en sidste gruppe falder allerede ved første sug og får livsvarige skader. Det ér sgu trist! Og man aner ikke på forhånd, hvilken gruppe man tilhører. Om ikke andet håber jeg, at man holder sig fra det, hvis der er sindssygdomme i familien, for så kan et forbrug (og ikke nødvendigvis galoperende misbrug) udløse det.

      - Line

      Slet
  5. Så rigtigt!!
    Jeg har heller aldrig rørt det lort og vil ALDRIG nedværdige mig selv til det.

    Der er nemlig rigtig mange som sir at, jamen der sker jo inget ved at prøve det...Jo, det ka der så godt!! Vi reagerer alle forskelligt og har hørt om alt for mange som har fået psykose allerede efter bare 1. gang. Så derfor forstår jeg ikke at folk tør at lege med deres liv på den måde, for man ved aldrig hvordan man selv reagerer ved det!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, livrem og seler. Nogle kalder os kedelige, fordi vi tænker sådan. Måske er vi det. Men i det mindste har vi en chance for at få et langt og lykkeligt liv. Så hellere en naturlig lykkerus - hvis man åbner øjne, arme og sind, kan man sagtens blive lykkelig og høj uden hjælp af stoffer.

      - Line

      Slet

Tak for din kommentar. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...